tag:blogger.com,1999:blog-83828387824540929322024-02-20T07:48:29.654-08:00Vand og ordBlog om vandmiljø og akvakulturKarl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.comBlogger90125tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-81414277243066126312014-04-04T01:26:00.000-07:002014-04-21T01:30:05.466-07:00Tag jer nu sammen<div class="MsoNormal">
Jeg har meddelt bestyrelsen i Dansk Akvakultur og
brancheudvalget for dambrug, at jeg efter seks år som formand ikke ønsker at
genopstille til generalforsamlingen den 28. april.<br /><br /><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg kvitterer for, at en nye nationale akvakulturstrategi
åbner op for havbrug og hvis den i øvrigt giver det nødvendige miljømæssige
råderum til produktionen på land og på havet, er der en lysende fremtid for
vores fine erhverv.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det var været bekymrende at iagttage den defaitisme, som har
præget mange i erhvervet. Men det er i grunden nemt at forstå. Igennem 25 år
har erhvervet gjort en kæmpeindsats og brugt hundredevis af millioner af kroner
på at forbedre sine miljøforhold, men har kun fået utak og ligefrem bank som
svar fra samfundet, men absolut ingen belønning, idet produktionen i dag er på
samme niveau som for 25 år siden, medens vores marked er steget med 7 % om
året.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vores fantasiløse bureaukrater har med deres
overimplementering af EU’s direktiver og den mislykkede kommando- og
detailregulering forhindret den danske biologiske produktion i at udvikle sig ved
at forbyde produktionsudvidelser og ved at stille detailkrav til produktionen,
der er realiteten gør den ulønsom, som vi har set for mange af vores
modeldambrug.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg vil gerne rette en sidste appel til politikerne. Tager
jeg nu sammen og fortæl miljøbureaukraterne, hvor skabet skal stå.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi skal have en dansk miljøpolitik, der lader kunderne
bestemme, hvad, hvor meget og hvordan, der produceres. Det kræver i en periode
et forøget miljømæssigt råderum bl.a. i form af kvælstofudledning til robuste
vandområder, hvor miljøpåvirkningen er helt marginal. Nogle af de mange penge,
der kommer ud af det, kan pløjes tilbage til udvikling af miljøteknologi og
målrettede, synlige miljøforbedringer i form af naturskov, stenrev, vådområder
og fjernelse af opstemninger.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<i>Slut med den uansvarlige import af fisk og tilhørende eksport
af jobs og miljøudfordringer.</i><o:p></o:p></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-71611687224549959172014-03-25T07:37:00.001-07:002014-03-28T07:46:08.278-07:00Havbrug på BornholmDen danske vækstplan for akvakultur, som netop er sendt i høring, åbner op for havbrug. Dansk Akvakultur ønsker 40 havbrugszoner ved den åbne kyst i Danmark, heraf 5 ved Bornholm. Bornholm Havbrug A/S har allerede søgt om et pilothavbrug på en af disse lokaliteter, og havbruget forventes at starte her til foråret.<br />
Det giver naturligvis anledning til kommentarer og spørgsmål blandt fra Bent Ernst Nielsen, som fornuftigvis spørger om produktionsmulighederne Bornholm og Østersøen kan sammenlignes med Norge.<br />
<br />
Det korte svar er ja. På de fleste centrale områder er forholdene faktisk (meget) bedre ved Bornholm end i Norge.<br />
<br />
Men allerførst, hvad er havbrug? Havbrug er brug af havet ligesom jordbrug er brug af jorden og dambrug er brug af damme. Der er derfor ikke noget, der hedder: ”havdambrug”, da der ikke er ”damme” i havet. Havbrug, også kaldet marikultur, har to hovedformer: opdræt af fisk i netbure på havet, og dyrkning af muslinger og tang fæstnet på liner eller net. Havbrug af laks er især kendt fra Norge, som har en produktion på 1,3 mio. tons laks om året. I Danmark har vi nu en produktion på 12.000 tons ørreder pr. i netbure fortrinsvis i den nære kystzone.<br />
<br />
BEN har fuldstændig ret i, at Norge har brug for vedvarende erhvervsaktiviteter, der kan erstatte olie- og gasindustrien, når denne engang (om mange år) har udtømt lagrene.<br />
<br />
Men det har Danmark også. Havet omkring Danmark er allerede kilde til stor økonomisk aktivitet i form af transport, offshore energi og fiskeri.<br />
<br />
Men hvad få er opmærksomme på er, at de 105.000 km2 dansk søterritorium har et meget stort potentiale for produktion af fødevarer. Det er vurderet, at der blot på en procent af dette areal = 1000 km2 kan produceres mad i form af fisk, muslinger og tang til en værdi af 15 milliarder kr. Dette vil kunne afløse presset på landjorden og udnytte, at der på havet er masser af plads, vand og næringsstoffer til rådighed for produktionen.<br />
<br />
Det er heller ikke almindelig kendt, at baggrunden for, at der er så gode forhold for landbrugsproduktion og for produktion af laksefisk i Nordeuropa, er Golfstrømmen, som sikrer, at det hverken er for varmt eller for koldt eller for tørt eller for vådt på vore breddegrader.<br />
<br />
Den økonomiske videnskab er klar: international arbejdsdeling er god. I Danmark er vi dygtige til at producere kvalitetsgrise, som vi bytter med gode biler fra Japan. Det bliver begge lande rigere af. Den internationale arbejdsfordeling slår særligt stærkt igennem, når et område har fine naturgeografiske fordele for at kunne specialisere sig i en bestemt for produktion. Det har vi i Nordeuropa og i udsøgt grad i Østersøen, som er verdens bedste hav til produktion af store laksefisk. Østersøen har den rigtige saltholdighed, er ikke for varm om sommeren, er relativt beskyttet mod ekstremvejr, har ingen lakselus og meget lav forekomst af alger, der er giftige for fisk. Den eneste ulempe i forhold til Norge er forekomst af is.<br />
<br />
Det er en misforståelse at tro, at dybe norske fjorde, der ligger i læ for vinden, er særligt velegnede til havbrug.<br />
<br />
Det er forståeligt, at havbrug startede i beskyttede fjordområder, hvor man kunne placere burene direkte op til kysten og servicere fiskene fra en bådebro fra land. Der er imidlertid mange ulemper forbundet med en sådan produktion og udviklingen går derfor i retning af at flytte og nyplacere havbrug på lokaliteter, der er langt mere eksponerede for bølger, vind og strøm. Det skyldes, at god havbrugsdrift forudsætter en stærk strøm og et frisk vandskifte dels for at sikre en god forsyning af fiskene med ilt og rent vand og motion=god kødkvalitet og dels for at minimere den lokale miljøpåvirkning.<br />
<br />
Vandskiftet i en fjord er styret dels af ferskvandstilstrømningen til fjorden dels af tidevand og vind. De dybe Norske fjorde har et relativt dårligt vandskifte både fordi tidevands- og vindpåvirkninger er små og netop fordi de er dybe. Dybden medfører, at det vand, der skal ud og ind af fjorden, skal passere er stort tværsnit, hvilket giver lave strømhastigheder. Endvidere er der større risiko for, at affaldsstoffer fra fiskene ophobes i dybe fjorde, hvor vandskiftet ved bunden er dårligt.<br />
<br />
Østersøen har ikke meget tidevand, men til gengæld en stor ferskvandstilstrømning. Netto løber der 500 km3 vand ud af Østersøen gennem de dansk bælte og sunde, hvilket svarer til vandføringen i Ganges floden eller Mississippi. Og vinden presser vand ind og ud af Østersøen i en cyklus på ca. 2-3 dage, således at bruttoudvekslingen omkring Danmark er på 2-3.000 km3 / år. Det giver ophav til en god strøm, hverken for hurtig eller for langsom for fiskene.<br />
<br />
Om forurening er der at sige, at det er korrekt, at Østersøen desværre endnu indeholder for mange miljøfremmede stoffer, hvilket medfører, at store vildlaks ikke må spises, da de ophober stofferne via fødekæden. Men dette forhold er ikke noget problem for opdrættet, som kun får kontrolleret og rent foder.<br />
Derimod er Østersøens vandkvalitet i form af salt, temperatur, iltindhold, klarhed og indhold af alger tæt på det ideelle for opdræt af store laksefisk.<br />
<br />
Alt taget i betragtning er et derfor uansvarligt, grænsende til det uetiske, ikke at udvikle de havbrug ved Bornholm som vil blive til stor gavn for den internationale økonomi og det globale miljø og klima.<br />
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-31888383877395683242014-03-06T00:39:00.000-08:002014-03-31T00:41:33.977-07:00Bliv gammel, klog og smuk med fede fisk<div class="MsoNormal">
Det er vist til overflod, at det er meget sundt at spise
fede fisk som ørreder, laks og ål, hvad enten de kommer fra opdræt eller
fiskeri.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det skyldes de gode omega 3 fedtsyrer, som forstærker hjerne
og hjerte, men også en række proteiner og mineraler er med til at gøre os
sunde, bare vi spiser nok af de fede fisk.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Desværre er der folk derude, der på basis af et
følelsesladet had til især opdrættede laksefisk, forsøger at så tvivl om
fiskenes kvalitet ved at påstå, at fisk er fyldt med ”miljøgifte” og andet
stads. Det er er det rene vrøvl. Både det foder, der bruges til opdrættet, og
de opdrættede fisk kontrolleres omhyggeligt af fødevaremyndighederne, og vores
fisk overholder til punkt og prikke de fastsatte levnedsmiddelhygiejniske
grænseværdier. Det er derfor helt ufarligt at spise opdrættede ørreder og laks,
endog i en sådan grad, at de danske fødevaremyndigheder anbefaler folk, der
spiser særligt mange fisk især at spise opdrættede fisk, hvor
fødevaresikkerheden er størst mulig.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
En ting er, at der findes skøre og manipulerende folk derude.
Næsten værre er det, at medierne hopper i fælden med samlede ben, som f.eks.
når DR2 i strid med væsentlige presseetiske regler (ingen høring af den
kritiserede part, ingen check af oplysningernes lødighed) alligevel bringer en
fransk udsendelse om fisk, der er fyldt med vrøvl, løgne og fordrejninger.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi har gjort ophævelser til Danmarks Radios læserredaktør,
og håber at få bragt en berigtigelse eller i det mindste at få vores synspunkter
hørt.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men vi vil gerne appellere til medierne om fremover at gøre
sig den ulejlighed at sætte sig ind i problemstillingerne omkring akvakultur,
inden man viderekolporterer falske oplysninger<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<span style="font-size: 11pt; line-height: 107%;"><span style="font-family: inherit;">Det er dybt uansvarligt at skræmme folk fra at spise
fisk på et falsk grundlag og derved skade folkesundheden. </span></span>Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-45477876164926130412014-02-07T03:01:00.000-08:002014-03-10T03:03:12.061-07:00Den rigtige vej<div class="MsoNormal">
Vores udmærkede og nu forhenværende miljøminister Ida Auken
sluttede sit virke med en udgangsreplik om at miljø og økonomi hænger uløseligt
sammen. Det er så rigtigt, som det er sagt, og jeg vil endda stramme udsagnet
og hævde, at en stor produktion og en stærk økonomi er en absolut nødvendig
forudsætning for at skabe gode forhold for naturen og miljøet.<br /><br /><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Desværre har EU miljøforvaltningen ikke forstået dette
simple princip, og har i stedet været baseret på forbud og bureaukratisk
detailkontrol.<br /><br /><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det har været ødelæggende for både økonomien og naturen. <br /><br /><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg har netop været til møde om Østersøen og akvakultur på
Ålandsøerne. Her blev det atter belyst, at den rigide forbudspolitik ikke
virker og er dybt skadelig.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Hvis vi havde haft en anden politik, ville vi allerede i dag
have haft en produktion på 500.000 tons store laksefisk i havbrug i
Østersøen, som er det bedste hav i verden til denne produktionsform. En del af
de mange penge, der ville været kommet ind i regionen, kunne have været brugt
til en målrettet og kosteffektiv forbedring af naturen og miljøet. Nu har
nordmændene fået jobbene og tjent pengene og ikke et tons kvælstof er ledt ud
mindre af den grund.<br /><br /><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Vi skal ændre kurs nu i EU-Europa. Vores biologiske
produktion skal styres af kunderne, og så skal vi bruge nogen af de penge vi
tjener til løbende at forbedre vores miljøeffektivitet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Må jeg opfordre vores spændende nye ministre: Dan Jørgensen
og Kirsten Brosbøl til med det samme at gøre op med det rigide bureaukratiske inerti,
og i stedet indføre en regulering, der belønner en god indsats for miljøet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Kun ved at sætte fuld turbo på akvakulturproduktionen, kan
der skabes det økonomiske grundlag for, at vores erhverv kan bidrage til at
opfylde de smukke målsætninger for natur og miljø.<o:p></o:p></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-75530317509081683632014-01-09T00:47:00.000-08:002014-03-08T08:17:28.060-08:00Ålens gode nytår<div class="MsoNormal">
Tillykke til ålefolket med den flotte bevilling fra Højteknologifonden. I allerede kommet langt og nu skal det nok lykkes Jer at gå hele vejen til, at åleopdræt bliver et helt selvberoende erhverv.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er ingen hemmelighed, at jeg er er meget kritisk over for videnskabsministeriets holdning til vores erhverv. De har for det meste hældt penge ud til akvakultur projekter med ingen eller meget lille forretningsmæssig relevans, og når det handler om grøn vækst skal det altid være så grønt, at vækst er umulig.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men i dette tilfælde har HTF ramt plet. Ålen er en fantastisk fisk, som er fuld af god smag, og som kan tilberedes på mange forskellige måder. Når vi forhåbentlig om nogle år kan begynde at avle på den, og undgå problemet med langsom vækst hos størstedelen af bestanden, kan ålen blive en stor akvakulturfisk, som kan være med til igen at bringe Danmark i spidsen for den internationale akvakulturudvikling.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Markedspotentialet for ål til den rigtige pris er kæmpestort, hundredetusindvis af tons, og den kan produceres med teknologier, som danskerne er verdensmestre i.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg vil ikke undlade at sende en hilsen til Greenpeace og de uforstandige supermarkeder, som tror at man kan redde ålen, ved at gøre den ligegyldig for erhverv og befolkning. Vi har gang på gang sandsynliggjort, at åleopdræt er med til at ophjælpe ålebestanden, og at jo flere opdrættede ål, der spises, jo flere sættes der ud i naturen. Alligevel har de primitive grønne kun en streng på buen: forbud & boykot.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hvad med at belønne det erhverv som under trange omstændigheder og imod stor modstand har holdt det danske åleopdræt i live. Det er helt sikkert, at hvis der ikke havde været et dansk åleopdræt, ville det flotte nye projekt aldrig været blevet til noget, og ålens overlevelse ville have været overladt til de rene tilfældigheder.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
I håbet om, at GP nu kaster sig ind i den reelle kamp for at redde ålen, og derfor anbefaler de danske supermarkeder igen at tilbyde forbrugeren masser af ål, vil jeg ønske alle et godt nytår.</div>
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-78489438889723727222013-12-05T23:51:00.000-08:002014-01-12T23:52:00.970-08:00Der er udsigt til havetDen nationale akvakulturstrategi ser ud til at åbne op for havbrug uden for de kystnære vandplanzoner og uden krav til kvælstofudledningen.<br />
<br />
Det er i givet fald et stort fremskridt for vort fine erhverv. Havbrug er det bærende element i den stærke kundestyrede udvikling af produktionen af store laksefisk verden over.<br />
<br />
Det er helt forståeligt, i det havbrug af store laksefisk er så tæt på den ideelle form for animalsk produktion, som det i virkelighedens verden er muligt at komme.<br />
<br />
Ikke nok med, at havbrug har en overlegen driftsøkonomi. Klimamæssigt er havbrug perfekte, idet de bruger vedvarende energi fra havstrømme til at tilføre iltrigt vand af høj kvalitet til fiskene, og til at sprede og fortynde fiskenes affaldsstoffer så miljøpåvirkningen minimeres. Dyrevelfærdsmæssigt er forholdene tæt på det ideelle. Ørrederne har masser af plads i de store bure, og har som køer på en indhegnet mark fri udsigt til sine omgivelser, i dette tilfælde det storladne danske hav.<br />
<br />
Og med den seneste teknologiske udvikling, med støtte fra GUDP, har det vist sig muligt at placere robuste burtyper i det åbne Storebælt uden at selv en rekordstorm har givet problemer.<br />
<br />
Hertil kommer, at den sydlige del af de indre danske farvande, Østersøen er det bedste hav i verden til opdræt af store laksefisk på grund af den rigelige strøm af klart, brakt og køligt vand uden indhold af de lakselus, man døjer med i Norge.<br />
<br />
Jeg var forleden til møde i Bruxelles med minister Martin og EU-parlamentsmedlem Kuhn begge fra Mecklenburg-Vorpommern. De var helt på det rene med, at det med Østersøens fine naturgeografiske forhold i mente, var uansvarligt af østersøstaterne at importere laksefisk og dermed eksportere besværet med produktionen til andre lande.<br />
<br />
I det videre arbejde med den nationale strategi vil vi arbejde for, at der kan være havbrug i de strømrige dele af de kystnære vandplanzoner, og at kvælstofdiskussionen udsættes til efter 2027. Derved bliver der mulighed for at oprette 40 havbrugszoner og skabe langsigtet ro om vores erhverv, hvilket er en udtrykkelig forudsætning for at vi kan tiltrække kapital, ledelseskapacitet og dygtige og engagerede folk i det hele taget.Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-76988987523284926062013-11-07T01:47:00.000-08:002013-12-05T01:49:50.490-08:00Dødvægtsstøtte<div class="MsoNormal">
I økonomisprog er ”dødvægtsstøtte” investerings- eller
driftsstøtte til produktionen, der ville være sat i gang uden støtte. Det
kender vi godt i akvakulturen. Lige som begrebet ”udskydningsstøtte”, som
beskriver det fænomen, at folk udsætter deres investeringer, mens de venter –
meget længe – på at få bevilget støtte.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Enhver form for produktionsstøtte er af det onde, både for
erhverv, forbrugere og for natur & miljø og bør hurtigst muligt fuldstændig
afvikles.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Desværre har EU’s mislykkede akvakulturpolitik belemret EU
akvakulturen med produktionsstøtte. I stedet for at se i øjnene, at en
markedsbaseret udvikling af EU-akvakulturen forudsætter det nødvendige miljømæssige
råderum til produktionen, tror man, at man kan betale sig fra problemet ved at
give tilskud til ulønsom teknologi. Det er helt forfejlet. Det fordyrer
produktionen unødigt og medfører blot, at den udfases til lande uden for
Europa. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Udvikling af ny teknologi er en vigtig del af løsningen. Men
denne udvikling tager tid og kan ikke kommanderes frem.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Så i stedet for at give produktionsstøtte, skal man lade
kunderne bestemme, hvor meget akvakulturen kan producere. Så skal erhvervet nok
selv pløje noget af overskuddet tilbage i miljøeffektive teknologier.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Netop i disse måneder arbejder NaturErhvervstyrelsen med det
kommende 5-årsprogram for EU-støtte til akvakulturen. Vi synes generelt, at
NEST administrerer ordningerne dygtigt og fornuftigt og er lydhøre over for
erhvervets synspunkter og vi er i god dialog med NEST om det fremtidige program.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Mit personlige synspunkt om den nye støtteordning er, at man
skal droppe den egentlige produktionsstøtte og frem over arbejde med to typer ordninger.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Den ene halvdel af midlerne skal bruges til at kompensere
for det ”forbrug af miljømæssigt råderum” som vi nødvendigvis må have for at
kunne producere til markedets behov. Det kan f.eks. være fjernelse af
stemmeværker, etablering af stenrev, ålegræsudplantning, opkøb af naturskov
etc.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Den anden halvdel skal bruges til et AUDP (Akvakultur Udviklings
og Demonstrations Program) på samme grundlag som det vellykkede GUDP.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Nej til produktionsstøtte, ja til produktionstilladelser.<o:p></o:p></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-2023303237645962112013-10-07T12:44:00.000-07:002013-11-01T12:47:03.317-07:00Det man ikke ser...<div class="MsoNormal">
Vi kan alle se, hvis en virksomhed bliver lukket og
arbejdspladser flyttes til udlandet. Vi kan derimod ikke se de virksomheder og
arbejdspladser, der ikke bliver oprettet, fordi vi har forkerte rammevilkår i
Danmark.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det vi ikke ser, fylder ingenting i den offentlige debat, og
det er et massivt problem for udviklingen af det danske samfunds økonomi.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Landbrug & Fødevarer er netop udkommet med en rapport,
der viser, hvad den danske biologiske produktion kan præstere, hvis den får
fjernet møllestenen i form af en elendig miljøregulering. Og dermed angiver
rapporten indirekte, hvad vi gået glip af i de seneste 25 år, mit skøn er en
ophobet manglende produktion på mellem 500-1000 mia. kr.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der er marked til at øge værdien af den samlede biologiske
produktion med ca. 60 % frem til 2030, samtidig med at den samlede udledning af
kvælstof, ammoniak og klimagasser holdes i ro eller kun stiger svagt. En stor
præstation, som kun få lande vil kunne gøre os efter.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Akvakulturen er med i rapporten og det hedder i
sammenfatningen:<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<i>Akvakulturen er den
sektor, der er faldet mest tilbage i forhold til den globale udvikling, og er
den sektor, der har det største fremtidige vækstpotentiale. Beregningerne viser
en produktionsstigning på op til en faktor 5 frem mod 2030. Denne markante
produktionsstigning afføder en stigning i udledning af kvælstof til åbne
strømrige farvande, hvor miljøpåvirkningen er marginal.<o:p></o:p></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i><br /></i></div>
<div class="MsoNormal">
Vi har således mistet en ophobet omsætning på ca. 50 mia.
kr.: en pæn Storebæltsbro, på grund af den elendige regulering af vores
erhverv. Det er nogle ekstremt dyrekøbte tons kvælstof, miljøet er blevet
sparet for.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ikke alene ville akvakulturen og samfundets økonomi have
været meget bedre, miljøet og naturen villet ligeledes have haft det bedre.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det skyldes dels, at en god miljøregulering belønner
udvikling af miljøeffektiv teknologi dels, at den gode økonomi giver grundlaget
for at gennemføre målrettede og kosteffektive forbedringer af naturen og
miljøet f.eks.: fjernelse af stemmeværker, stenrev, åleudgræsplantning, naturskove
etc.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Sund økonomi baseret på øget produktion og beskæftigelse er
forudsætningen for at gøre det gode for miljøet og naturen.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-86210216416143841292013-09-25T04:40:00.000-07:002013-09-25T04:40:20.174-07:00Et frisk pust fra Bitz & FriskDet var en fornøjelse, at se <a href="http://www.dr.dk/tv/se/madmagasinet-bitz-frisk/madmagasinet-bitz-frisk-7">B&F udsendelsen</a> om lakseopdræt i Norge.<br />
<br />
De unge mennesker gik til sagen med åbent sind, nysgerrighed og uden fordomme, og fik alt i alt givet et ganske retvisende billede af opdrætsformen.<br />
<br />
Jeg har efter udsendelsen fået nogle kritiske spørgsmål om ”burlaks” og lakselus, som jeg gerne vil besvare, og vil endvidere benytte lejligheden til at nuancere nogle af udsendelsens betragtninger.<br />
<h4>
Frit svømmende laks</h4>
Laks i havbrug går ikke tæt og opdrætsformen kan under ingen omstændigheder sammenlignes med burhøns. Den maksimale tæthed i havbrug er 25 kg / m3 og for økologisk havbrug 10 kg / m3, dvs. fra 1-2,5 % af vandvoluminet er fisk. Når det ser tæt ud på et videobillede, er det fordi fiskens foretrukne adfærd er at gå i stimer og det er der netop rigtig god plads til i et stort netbur. I Bitz & Frisk blev brugt et eksempel med et netbur på 120 m i omkreds og 30 meter dybt. Det giver et vandvolumen på godt 1100 m3, mere end tusind tons vand, hvilket er et stort volumen at svømme rundt i. Til sammenligning har hver burhøne godt et A4 ark at bevæge sig rundt på.<br />
<br />
Endvidere svømmer laksene rundt i frisk strømmende vand af høj kvalitet og kan, som køer på en mark, se frit ud på omgivelserne (har udsigt til havet), og er blot hegnet ind af et fiskenet med store masker.<br />
<h4>
Lakselus</h4>
Lakselus, som kommer til havbrug fra de vilde fiskebestande, er rigtignok et problem. På linje med alle andre former for dyrehold har norske laksehavbrug problemer med parasitter, bakterier og vira. Som nævnt i udsendelsen kan og skal (det er ulovligt ikke at behandle) problemet kontrolleres ved behandling med lusemidler nøjagtig på samme måde, som hvis et barn får lus i en børnehave. Derved begrænses endvidere mulighederne for at smitte vilde fisk, der svømmer forbi.<br />
<br />
I øvrigt er en af de gode ting ved dansk havbrug i forhold til norsk, er at vi på grund af lav saltholdighed ikke har problemer med lakselus.<br />
<h4>
Astaxanthin</h4>
Det blev helt korrekt nævnt, at laks skal have det naturlige farvestof Astaxanthin (krebserødt) for at kunne trives, men det kunne godt have været nævnt, at kunderne efterspørger jævnt røde og ikke blege laks.<br />
<h4>
Vegetarfisk</h4>
Det er korrekt, at vi har skåret mængden af marine råvarer (fiskemel og fiskeolie) ned i vores foder og erstattet det med landplanter. Vi er gået fra at bruge 5 kg vildfisk til at lave et kg laks til bruge 1-2 kg. Det er vi med rette blevet rost for af de grønne NGO’er, som gerne vil have fiskeriet aflastet. Men det siger sig selv, at vi derved langsomt men støt ”fortynder” indholdet af de sunde omega3 fedtsyrer. Men vi kan, som vist i udsendelsen, heldigvis stadig anprise vores fisk med et højt indhold af omega3.<br />
Som ansvarligt erhverv er vi i fuld gang med at udvikle alternative råvarekilder, herunder muslinger og tang, som vi selv kan dyrke, til de vigtige proteiner og olier.<br />
Jeg vil gerne anholde, at der skulle være noget odiøst i, at fiskens næringsstoffer kommer fra planter. Det er ganske rigtigt, at vilde laks og ørreder får deres proteiner og dermed aminosyrer fra andre fisk. Men for kvaliteten af den opdrættede fisk er det helt ligegyldigt om de nødvendige aminosyrer kommer fra en plante eller en fisk.<br />
Som et kuriosum kan nævnes, at de vigtige olier produceres af havplanter nemlig af mikroalger. Og de små fisk, som laksen spiser, er kun en slags ”mad- og transportkasse” for omega 3 planteolierne.<br />
<h4>
Konklusion</h4>
Som nævnt i udsendelsen er opdræt af laks og ørreder i havbrug en af de mest bæredygtige måder at skaffe sig fisk på.<br />
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-44193453562417551752013-09-05T01:39:00.000-07:002013-10-07T01:41:33.168-07:00Lad kunderne bestemme<div class="MsoNormal">
I Danmark bliver udviklet den ene akvakulturstrategi efter
den anden. Senest skal der nu på opfordring fra EU udformes endnu en Dansk
akvakulturstrategi. Vi er efterhånden blevet godt trætte af disse strategier,
da de indtil nu blot har medført forøgede omkostninger til nationale miljøforanstaltninger,
og derved har bidraget til at forringe vores konkurrencedygtighed. Og selv om
vi har forbedret miljøet dramatisk ved vores anlæg, har vi ikke fået mulighed
for at producere et eneste tons fisk mere, end vi gjorde for 25 år siden.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hvis vi havde fuldt den internationale markeds- og
produktionsudvikling for laksefisk ville vi i dag have produceret 5 gange så
meget som nu, dvs. 200.000 tons / år til en værdi af 5 mia. kr. / år. Den
systematiske og ubetænksomme obstruktion af vores erhverv har over de 25 år
kostet en samlet omsætning på ca. 50 mia. kr. Rigtige penge, som kunne have
været brugt til mange gode ting.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ikke alene er vi alle gået glip af disse gode penge, miljøet
og naturen har det ligeledes dårligere end nødvendigt. Det skyldes dels den
elendige miljøregulering, som har straffet folk for at gøre noget for miljøet i
stedet for at belønne god opførsel. Og dels, at den manglende indtjening har begrænset
mulighederne for at investere i udvikling af billige og snilde virkemidler. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi går nu i gang med at diskutere den nye akvakulturstrategi
med ”systemet”. Der er bestemt positive ting i strategien, men den bærer
desværre præg af, at alt for mange stadig opfatter udviklingen af akvakulturen
som en miljøsag. Ordet miljø er f.eks. nævnt 69 gange i strategiudkastet, mens
vækst kun er nævnt 24 gange.<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Vi har bedt om at få vendt bøtten og insisterer på, at grundlaget
for strategien skal være markedet og at miljøet ikke må begrænse udviklingen.
Naturligvis vil vi fortsætte med at producere renere og renere, men fremover
skal kunderne bestemme, hvor stor produktionen skal være i Dansk Akvakultur. Vi
har en markedssituation, der gør at vi over en kortere årrække kan øge
produktionen en 2-3 gange. Denne forventning skal danne udgangspunkt for den
nationale strategi. Og så må alle gode kræfter samles om at sikre, at denne
store produktionsforøgelse bliver udført så skånsomt som muligt.<o:p></o:p></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-69936803496118980822013-08-05T04:57:00.000-07:002013-09-30T05:00:21.172-07:00Eksotiske EU<div class="MsoNormal">
Som mange andre synes jeg i princippet godt om EU. Det er
både international og lokalt bedre at forhandle end at føre krig.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men nogle politikere og bureaukrater i EU finder dog på de
mest besynderlige ting. På det seneste har de i deres visdom foreslået:<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<i>Der skal ikke gives
støtte til akvakultur, der opdrætter ”eksotiske” arter eller Genetisk
Modificerede Organismer (GMO’er).</i></div>
<div class="MsoNormal">
<i><br /></i>
Normalt bruges benævnelsen ”eksotisk” om arter, der ikke er naturligt
hjemmehørende i en givet geografisk område. Men det er jo absurd. F.eks. er
vores vigtigste art: regnbueørreden slet ikke hjemmehørende I Danmark eller I
Europa, men er i realiteten en underart af gruppen af stillehavslaks fra den
amerikanske vestkyst. Og jeg vil da heller ikke undlade at nævne ”eksotiske”
arter som høns fra Sydøstasien og kartofler fra Amerika.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Selvfølgelig kan der være grund til forsigtighed med at
introducere en art fra et geografisk område i et andet meget forskelligt
område. Men det er meningsløst generelt at afvise støtte til denne mulighed. I
stedet må der foretages en konkret vurdering fra sag til sag. F.eks. åbner
recirkulationsteknologien muligheden for, at der kan opdrættes varmtvandsarter
til ferskkonsum på det europæiske marked. Om det kan blive god forretning er en
anden sag. Men det er ikke EU-bureaukraterne, der skal bestemme det.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Om GMO’er er der blot at sige, at denne teknologi har en
megapotentiale for nye organismer, der er sundere at spise, smager bedre, og
har et meget mindre fodaftryk på naturen og miljøet end de eksisterende.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
At visse forbrugere har modvilje mod denne fantastiske og
positive teknologi skyldes den misinformation, som spredes af grønne mørkemænd,
som kun har fantasi til at løse natur- og miljøproblemer ved at flytte
produktionen til lande uden for Europa.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og desværre endvidere, at industrien lader sig skræmme og
ikke for alvor står på mål for disse nye snilde teknologier.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi og vores kolleger i FEAP har protesteret, så det kan
høres. Og det ser heldigvis ud til, at vi har medvind i kommissionen.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Så i denne omgang bliver der forhåbentlig ikke lagt bånd på
innovationen i akvakulturen. </div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-47587033685047021472013-07-07T08:00:00.000-07:002013-09-27T08:06:39.297-07:00Det primære er produktionen<div class="MsoNormal">
Grundlaget for en god menneskelig tilværelse er den primære
biologiske produktion. Den giver os mad på bordet og tøj på kroppen. Den skaber
afledt industri (bryggerier, sukkerfabrikker, NOVO etc.) og frisætter
menneskene til at leve det ”gode liv”. I det meste af menneskenes historie har vi
brugt hovedparten af vores arbejdstid på at skaffe os det ”daglige brød”. Nu
har vi grund af primærproduktionens store succes, især i et land som Danmark, mulighed
for at bruge en stor del af vores indkomst på fritid og underholdning.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Desværre har den biologiske produktions massive succes haft
den effekt, at brede kredse i det danske samfund nu mener, at man kan undvære
primærproduktionen og blot leve af ånd alene, og at andre lande må tage
besværet på sig med primærproduktionens forbrug af areal, energi og beslag af naturråderum.
Det er naturligvis helt forkert set og en af de vigtigste grunde til, at vi har
problemer i Danmark med at beskæftige et bredt udsnit af befolkningen. Og er i øvrigt
uansvarligt og skadeligt for den globale natur.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Videnskabsministeriet er for tiden ved at indsamle gode
innovationsideer. Den såkaldte INNO + proces. Her har man hæftet sig ved, at
”sekundærproduktionen” i vores erhverv (foder, udstyr) nu fylder mere end
primærproduktionen, og vil gerne yderligere fremme denne. Det er er der
i-og-for-sig ikke noget forkert i, blot må man ikke tage initiativer til at
gøre livet vanskeligt for den primære produktion ved at forsøge at presse
udviklingen i retning af urentable produktionsmetoder, blot fordi man lader sig
fiksere af marginale problemer med udledning af næringsstoffer.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Der var ikke en fiskefoderproduktion i Danmark, hvis ikke
der havde været en dansk ørredproduktion. Og hvis rammevilkårene for dambrug og
havbrug bliver umulige, forsvinder vores fortrinlige foderproducenter til andre
lande. Udstyr- og anlægsproduktion er ligeledes meget afhængig af den danske
produktion. I modsætning til hvad nogle (i Miljøministeriet) tror, har den
danske udvikling af recirkulationsteknologi meget lidt med miljø at gøre –
tværtimod er udviklingen gået alt for langsomt på grund af dårlig
miljøregulering - men skyldes et oprindeligt behov for at spare på varmen i
åleanlæg og for at sætter rammer for lån af vand fra vandløbene, som trods alt ikke
har ubegrænset vandføring. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Og den helt afgørende forudsætning for foder- og udstyrsproducenternes
succes er laksehavbrugenes udvikling i Norge, Chile etc. fra næsten ingenting i
1970’erne til 2. mio. tons/år = 60. mia. kr. nu. I det hovedparten af foder- og udstyrsomsætningen
kommer fra salg af foder til laks og fra produktion af anlæg til laksesmolt.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Havbrugene har gjort det muligt at producere store laksefisk
billigt, med et meget lavt energiforbrug, i strømmende, klart saltvand, med
marginal miljøpåvirkning og med god plads til fiskene, og derved skabt et
produkt, som forbrugerne gerne vil købe i store og stigende mængder.<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Hovedparten af den fremtidige produktionsudvikling for store
laksefisk kommer til at ske i havbrug. Hvis vi skal være med i Danmark på foder
og udstyrssiden kræver det, at vi får mulighed for at udvikle det store
potentiale i de åbne danske kystområder og i det åbne Østersø (og senere
Nordsøen). Så bliver der danske udviklingsmuligheder og jobs til alle i branchen.<o:p></o:p></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-56348550383067020812013-06-24T09:58:00.000-07:002013-06-24T09:58:39.377-07:00De grønne kan man stole påDansk Akvakultur er glade for samarbejdet med Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening. Ikke fordi vi ikke kan blive irriterede på hinanden og skændes så det brager, fordi vi vil noget meget forskelligt. Men fordi det er store og seriøse organisationer, som man kan indgå bindende aftaler med.<br />
<br />
Overordnet set har vi med akvakulturudvalgets anbefalinger sammen taget et stort skridt til at skabe bedre rammer både for udvikling af miljøet og for produktionen. Og vi kan se, at Natur- og Landbrugskommissionen har fulgt de gode takter.<br />
<br />
Men vi er sat i vej for at fremme forskellige interesser. Dansk Akvakultur arbejder legitimt og naturligt for et større råderum til akvakulturen. På samme måde arbejder DSF & DN lige så legitimt og naturligt for et større råderum til naturen & miljøet. At blive irriteret over dette, er lige så nytteløst som at blive irriteret på en kunde, der vil give for lidt for fiskene, eller på en foderleverandør, der vil have for meget for sit foder. Der er kun en vej, at forhandle sig til en løsning, som er god for begge parter.<br />
<br />
Men hvorfor anker de grønne så nogen af vores sager, selv om vi selv mener, de lever op til anbefalingerne?<br />
<br />
Det er det gode grunde til. Anbefalingerne er ikke et juridisk bindende dokument, der afklarer alle detaljer i alle konkrete sager. Anbefalingerne er et fælles aftalepapir, som sætter en overordnet ramme for den videre udvikling af vort erhverv. Anbefalingerne skal først og fremmest udmøntes via ændringer i rammevilkårene, og her halter det fortsat. Lad mig nævne vandplaner, de syv knaster, havbrugszoner m.m. Derfor er det er helt legitimt, at der kan være forskellige fortolkninger af indholdet i fx en konkret miljøgodkendelse.<br />
<br />
Desuden er det indlysende, at hvis der ikke har været en forhandling med de grønne om den konkrete miljøgodkendelse, står man helt frit til at påklage, ligesom vi heller ikke holder os tilbage.<br />
<br />
Jeg vil derfor opfordre vores medlemmer til konkret at forhandle kommende nye typer miljøgodkendelser med DSF & DN. Hvis man ikke kan blive enige, må sagen gå sin gang. Men hvis man bliver enige, bliver sagen ikke påklaget af nogen af parterne. Og det har vi nu en del eksempler med Fole dambrug, Agersø Havbrug og Musholms nye pilothavbrug langt ude i Storebælt, og der er flere lignende aftaler på vej.<br />
<br />
På overfladen ser der ude til at være markante interessekonflikter. Men jeg er ikke sikker på, at det stikker så dybt. Jeg kender ikke nogen dambrugere eller havbrugere, som ikke værdsætter en flot natur og et godt miljø. Og jeg kender heller ikke nogen medlemmer af DSF & DN, som ikke er glade for at spise fisk, skaldyr og tang dyrket med stadig mere skånsomme produktionsmetoder.<br />
<br />
Så lad os nu få løst problemerne i et fortsat godt samarbejde.<br />
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-84786309446445965792013-06-05T06:56:00.001-07:002013-06-05T07:44:24.480-07:00Spildevand & biologisk produktionI forbindelse med Jacob Bregnballes og min <a href="http://ing.dk/artikel/kronik-store-laksefisk-skal-produceres-paa-havet-og-paa-land-159160">kronik i Ingeniøren</a> om opdræt af laksefisk er den gamle traver, om at udledningen fra havbrug svarer til mange personers spildevand, dukket op igen.<br />
<br />
Norsk TV har f.eks. i en udsendelse fra 2010 sammenlignet udledningerne fra de norske havbrug med spildevandet fra nordmændene.<br />
<br />
Lad os se på kvælstoffet. De norske havbrug producerede i 2013 ca. 1.3 mio. tons laks og udledte ca. 50.000 tons kvælstof. En personækvivalent for kvælstof er knap 5 kg/person/år. Så umiddelbart set svarer udledningen til godt 10 mio. personers spildevand, og det er jo en del.<br />
<br />
Kæden hopper af, når man bekvemt glemmer, at for at der kan komme noget ud af den ene ende af en person, må der nødvendigvis puttes noget ind i den anden ende. I Danmark producerer vi mad til 15 mio. mennesker med et kvælstoftab fra produktionen på godt 250.000 tons. Det svarer til knap 20 kg N / person. Hertil kommer, at vi skal bruge energi til varme, transport etc., som er ansvarlig for en udledning på i runde tal yderligere 5 kg N/person. Her er der ikke taget hensyn til, at vi importerer en mængde energikrævende materielle produkter bl.a. fra Kina, som er meget mindre energi- og miljøeffektive end os<br />
.<br />
Så en komplet person ækvivalent er derfor nærmere 5(spildevand)+20(mad)+5(energi) = 30 kg N/person.<br />
<br />
Det bringes os ned under to mio. personer, hvilket er mere håndterligt, men stadig en del.<br />
<br />
Et dansk nøgletal for laksespisning er ca. 5 kg/person/år. Dvs. at nordmændene producerer laks til 260 mio. mennesker, og så er de knap to mio. jo straks et meget mere overskueligt tal. Hertil kommer, at menneskespildevand er stærkt uhygiejnisk og fyldt med tungmetaller og miljøfremmede stoffer, hvorimod det der kommer ud af laksene i et fiskebur, er det samme, som vilde fisk præsterer.<br />
<br />
Så sammenligningen med menneskespildevand er useriøs og politisk propaganda fra folk, der af usaglige grunde ikke bryder sig om lakseopdræt.<br />
<br />
Nej, sandheden om opdræt af laksefisk er, at det er en af verdens mest miljøeffektive animalske produktioner, målt ved ressourceforbrug, vandforbrug og udledningen pr. produceret enhed. Det er anerkendt af forskningsverdenen og af de grønne NGO’er. Og det skyldes simpelthen, at fisk er vekselvarme dyr og lever i vand, og derfor ikke bruger meget energi til at holde sig varme og holde sig oprejst. Så fiskenes foderudnyttelse, og udskillelse af affaldsstoffer er derfor meget bedre end for pattedyr.<br />
<br />
De fleste norske havbrug ligge endvidere på lokaliteter tæt på åbent hav, hvor de naturlige stofstrømme er størrelsesordener over den direkte udledning fra havbrugene og miljøpåvirkningen derfor er marginal. I den udstrækning laksene fodres med andre fisk fanget i havet, er der oven i købet tale om en nettofjernelse af næringsstoffer fra havet. Op til 50.000 tons kvælstof og ikke mindst 5.000 tons fosfor, som alle ved er en begrænset ressource.<br />
<br />
Jo flere laks og ørreder, der bliver opdrættet og spist, des bedre går det for miljø & ressourcer.<br />
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-27510159125273364682013-05-13T10:37:00.000-07:002013-05-13T10:37:04.691-07:00Akvakultur er bæredygtig<br />
EU har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor man slår et bravt slag for akvakulturen. Man anerkender den pinlige situation, at vi importerer flere og flere fisk fra tredjeland, medens produktionen i Europa har været stagneret i mere end 25 år på grund af misforvaltning af miljøet og overimplementering af EU’s natur- og miljødirektiver. Bl.a. hedder det i skrivelsen:<br />
<br />
”Kommissionen støtter en integreret tilgang til fysisk planlægning, der skal være med til at sikre akvakulturbrugere ordentlig adgang til plads og vand og samtidig minimere indvirkningen på miljøet og på andre økonomiske aktiviteter”<br />
<br />
Så langt så godt.<br />
<br />
EU bruger dog udtrykket ”bæredygtig” i sin meddelelse. Det giver mig anledning til bekymring, da dette begreb ofte fortolkes (forkert) af miljøembedsmænd og grønt godtfolk, som at øget aktivitet ikke må påvirke miljøet og naturen yderligere.<br />
<br />
Det er naturligvis noget sludder, idet alle menneskelige aktiviteter påvirker miljøet og naturen, og der kan ikke ske en hurtig og væsentlig forøgelse af nogen former for fødevareproduktion uden, at der i det mindste i en periode sker et øget aftryk.<br />
<br />
I min definition betyder bæredygtig, at man holder sit aftryk sig inden for samfundsmæssigt aftalte rammer. Det gør akvakulturen allerede, og vi kan glæde os over, at fiskeopdræt på grund af fiskenes gode foderudnyttelse hører til den pæne ende af den animalske produktion.<br />
<br />
Det betyder ikke, at vi mangler ”bæredygtighedsudfordringer”. F.eks. er det nu svært og dyrt at sikre tilstrækkeligt med omega-3 til fiskene og dermed forbrugerne. Men det er vi i fuld gang med at løse sammen med vores kolleger i landbruget på land og ved at dyrke muslinger og tang på havet.<br />
<br />
Så dette problem vil ligeledes med tiden skrive sig ind i en lang række af knaphedsproblemer, som giver incitament til udvikling af nye teknologier, der sikrer en billigere og rigeligere forsyning, end vi havde før.<br />
<br />
Akvakultur er allerede og bliver ved med at være fuldt bæredygtig.<br />
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-83160320251260858282013-05-11T23:02:00.000-07:002013-05-11T23:02:14.160-07:00Er de 7 knaster på vej ud?
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 8pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Vi har fået at vide fra Miljøstyrelsen, at miljøministeren
har godkendt, at dambrugsbekendtgørelsen skal genforhandles med henblik på at
få ændret de syv knaster. Og Miljøstyrelsen har allerede arrangeret et møde om
sagen med akvakulturudvalgets parter.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 8pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Det er en god nyhed, og vi er meget glade for den
konstruktive indstilling fra Miljøstyrelsens side. Vi er jo enige med DSF og DN
om de 6 af knasterne og mener derfor, at de hurtigt kan falde på plads.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 8pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Vi fastholder endvidere, at den syvende knast om pumpning ikke
har nogen mening, og at det i øvrigt er fagligt og juridisk uholdbart at
forlange pumpeløsning for at sikre reel fri faunapassage og god økologisk
kvalitet i vandløbet. Løsningen skal afhænge af en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde. I praksis er der i mange tilfælde bl.a. ved konstruktivt
arbejde fra kommuner og vore medlemmer fundet rigtig gode og forskellige løsninger
på denne problemstilling.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 8pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Vi har meddelt myndighederne tydeligt og med styrke, at den
eksisterende dambrugsbekendtgørelse er ubrugelig som grundlag for at sikre
vækst og udvikling og modernisering af vores udmærkede erhverv. Og i praksis er
der da også kun givet få tilladelser med denne som grundlag.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 8pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Det er en nødvendig betingelse for dambrugenes produktions-
og miljømæssige fremtid, at de syv knaster inklusive pumpekravet fjernes. Men
det er ikke tilstrækkeligt. Det skal ligeledes sikres, at bekendtgørelsens
tildeling af kvælstof til dambrugene indbygges tydeligt i vandplanerne, så det
er indiskutabelt for alle: kommuner, så vel som natur- & miljøklagenævn,
hvilken N-udledning, der skal indgå i hvert enkelt dambrugs tilladelse.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 8pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Hvis disse betingelser bliver opfyldt, vil erhvervet lægge
alle kræfter i, at der så hurtigt som muligt gennemføres ordnede forhold med
gode, klare og enkle miljøtilladelser til alle eksisterende dambrug i Danmark.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 8pt;">
<span style="font-family: Calibri;">Men hvad så længere ude i fremtiden? Det skal være muligt at
lave nye dambrug i Danmark. F.eks. ved store robuste hedevandløb, på Lolland
med sine markante vandressourcer, sættefisk anlæg tæt ved de nye havbrug og ved
nordjyske havne. Det kræver den zoneplanlægning for dambrug, som er aftalt i
akvakulturudvalget, og som vi nu er i dialog med flere kommuner om. Det kræver
tildeling af mere kvælstof, enten ved allokering fra andre mindre miljøeffektive
produktionsformer eller ved accept af, at der godt må udledes mere kvælstof til
åbne farvande f.eks. Nordsøen. Og det kræver en ændring af planloven, så
dambrug bliver husdyrproduktion og ikke industri.<o:p></o:p></span></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-88044787313967191312013-05-03T01:30:00.000-07:002013-05-03T01:30:26.600-07:00Formandens beretning: Væksten i højsædet<br />
<h3>
Landbrug og vandbrug i Denmark?</h3>
Den biologiske produktion i Danmark vokser ikke, selv i en situation med et stærkt stigende internationalt marked for fødevarer og pelse af høj kvalitet. Denne sørgelige situation skyldes en mislykket miljøforvaltning med regulering på input i stedet for udledninger og miljømål og en klar overimplementering af EU’s direktiver, således at der ikke er afsat det nødvendige miljømæssige råderum til en udvikling af produktionen.<br />
<br />
Det skal være slut nu. Nu skal væksten i højsædet og der skal først og fremmest produceres til markedets behov. Sideløbende kan der arbejdes med at sikre, at produktionen udvikler sig miljømæssigt effektivt inden for rammerne af god lønsomhed.<br />
<br />
Akvakulturen har forsøgt at sætte dagsordenen ved sit initiativ med akvakulturudvalget. Vi må konstatere, at her tre år efter, er udvalgets anbefalinger stadig ikke gennemført. Natur- og Landbrugskommissionen er netop udkommet med mange gode anbefalinger i samme retning som akvakulturudvalget. Hvis det går på samme vis, vil der gå fem til ti år inden der (om nogensinde) skabes vækst i den danske produktion.<br />
<br />
De danske politikere må nu tage ansvaret på sig. De har i alt for mange år været så travlt optaget af ”grønne ideer”, at de har glemt, at vækst i produktionen og god økonomi er den basale og sunde forudsætning for at gøre noget godt for miljøet og naturen.<br />
<br />
Politikerne må derfor med samme lukke op for en produktion efter markedets behov. Det kan ske ved, at der gødes optimalt på robuste jorde og at der her-og-nu gives tilladelser til moderne husdyrbrug på land og vand, som ligger ved robuste vandområder. En del af overskuddet på denne produktion kan derefter anvendes til målrettede og effektive investeringer i natur og miljø.<br />
<h3>
Dambrug og havbrug</h3>
På dambrugsområdet kan vi glæde os over at blive mødt med konstruktiv vilje fra Miljøstyrelsen. Dambrugsbekendtgørelsen bliver nu genforhandlet med henblik på at fjerne de syv knaster, og en ny og duelig dambrugsbekendtgørelse forventes klar til efteråret. Det er dog en udtrykkelig forudsætning for ordnede forhold for dambrugene, at det nødvendige kvælstof råderum indskrives i vandplanerne, og at der findes praktiske løsninger på dambrugenes indtag af vand. Desuden skal der fremover skaffes fysisk og miljømæssig plads til nye dambrug på velegnede lokaliteter.<br />
<br />
Vores mål med den ny bekendtgørelse er, at der, inden for de aftalte miljømæssige rammer, skal være plads til alle slags dambrug, både store og små, med mange slags produktioner og med og uden recirkulering, og især skal der være muligheder for, at produktionen kan forandres og fornys hurtigt og effektivt uden indblanding fra myndigheder etc.<br />
<br />
Vi kan glæde os over, at nogle af vores kolleger i godt samarbejde med sportsfiskerne har fået tilladelser baseret på den fulde kvælstofkvote. Vi vil her gerne appellere til kommunerne: I behøver ikke vente på vandplaner eller på en ny dambrugsbekendtgørelse for at kunne give dambrugene den nødvendige miljømæssige plads.<br />
<br />
Vi kan ligeledes glæde os over, at endnu et år er gået uden tilbagefald for VHS. Men vi må se i øjnene, at vi fremover selv må forsikre os mod sygdom. For at løse ”Tyrkiet” problemerne må vi ligeledes sammen med vores kolleger i det øvrige EU-Europa til lommerne. Derfor stiller vi forslag om en midlertidig kontingentforhøjelse for at få løst disse vigtige forhold.<br />
<br />
På havbrugsområdet er der for første gang siden 2002 givet en tilladelse til et nyt havbrug. Godt nok en tidsbegrænset tilladelse på et år nærmest midt ude i Storebælt, men dog et brud med den golde ”for-budspolitik”. Desuden har Agersø Havbrug, efter samarbejde med DN, fået en miljøgodkendelse med uændret produktion, som nu er sendt i høring.<br />
<br />
Det afgørende er nu, at politikerne sikrer, at der i 2014 og fremefter kan gives permanente tilladelser til nye havbrug i åbne strømrige farvande. Så må vi sideløbende får udarbejdet havbrugszoneplanen og få ordnede forhold for de eksisterende havbrug inklusive fangkulturer.<br />
<h3>
Øvrige produktioner</h3>
Åleopdrætterne slås stadig med Greenpeace, som åbenbart er mere interesseret i offentlig opmærksomhed end i at løse ålens problemer. Det svært at forstå, at fiskedetailhandlen heller vil lytte til GP end til de europæiske myndigheder inklusive vore fødevareminister, som mener, at de demokratiske besluttede ålehandlingsplaner, bl.a. baseret på udsætning, er gode, og at forbrugerne derfor roligt kan spise ål.<br />
<br />
Skaldyr- og tangområdet har sit og slås med, men møder heldigvis positive reaktioner fra forbrugerne. Jeg kan opfordre alle vores havbrugere, hvad enten de producerer fisk, skaldyr eller tang, om at arbejde tættere sammen om at få udviklet produktionen i industriel skala på de rigtige lokaliteter, hvilket er forudsætningen for lønsomhed og for at det kan batte noget på kompensationsområdet.<br />
<h3>
Til slut</h3>
Til slut vil jeg atter i år takke bestyrelsen, medlemmerne, branchegrupperne, sekretariatet og bestyrelsen for et fortsat interessant og udfordrende samarbejde i det forløbne år.<br />
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-85357537413768696342013-03-15T01:56:00.000-07:002013-03-15T01:56:57.970-07:00Kulturhavet<div>
Østersøen er et godt hav til produktion af store laksefisk. Først og fremmest har de centrale dele af Østersøen den helt rigtige saltholdighed således, at fiskene skal bruge mindst mulig energi på at tilføre eller fjerne vand og salt. Desuden er vandet ikke for varmt, der er meget lille risiko for forekomst af giftige alger og lakselus er ikke et problem. Endvidere er Østersøen beskyttet mod det åben oceans vejr-, bølge og tidevandspåvirkninger. På det lavvandede område, Kriegers Flak, er der desuden planlagt en stor havvindmøllepark, som fint vil kunne kombineres med en betydelig produktion af fisk i havbrug. Det hele er ikke ren idyl, da de åbne dele af Østersøen er eksponeret for relativt kraftige bølger, og der er rigeligt koldt om vinteren i forhold til de centrale dele af det golfstrømspåvirkede Norge. Endvidere er Østersøen for brak til produktion af blåmuslinger – dog ikke til dyrkning af værdifulde tangarter.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Alt i alt findes et stort uudnyttet potentiale for produktion af store laksefisk. Efter min opfattelse i flere hundredetusinder tons klassen. Som ville kunne give en tocifret milliardomsætning, tusindvis af arbejdspladser og masser af sunde, velsmagende ørreder og laks til det nordiske køkken. Flere danske kommuner som f.eks. Lolland, som i øvrigt desuden har store ferskvandsressourcer til en landbaseret produktion, Guldborgsund, Vordingborg og ikke mindst Bornholm har her et grundlag for en meget gunstig og tiltrængt erhvervsudvikling.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det er heldigvis en erkendelse, der har bredt sig i det baltiske samfund, og der er adskillige internationale organer, der nu er gang med at forberede havbrug i Østersøen. Holdningen er stadig noget defensiv, idet man fortsat er rigeligt fikseret i forhold til natur- og miljøpåvirkninger af denne udvikling. Og rigtignok, havbrug i Østersøen vil medføre en øget belastning med næringsstoffer i tusinder af tons klassen. Men hvad så? Denne næringsstrøm vil være marginal i forhold til den eksisterende næringsstofbalance for Østersøen, som for kvælstof er på en halv til en million tons / år. Endvidere er Østersøen i modsætning til, hvad mange tror, ikke noget særligt næringsrigt hav, men har normalt meget klart vand. Iltsvind i Østersøens bundvand er hovedsageligt fremkaldt af hydrografiske forhold, hvor det ferske og lette overfladevand lægger låg på, så ilten ikke kan komme ned til det salte og tunge bundvand. Så uanset menneskelig aktivitet eller ej, vil der altid forekomme iltsvindshændelser i Østersøen.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det er tiden at gøre op med ideen om, at Østersøen primært skal være et naturreservat. Østersøen er først og fremmest et hav, der i al historisk tid har været med til at fremme menneskenes kulturelle aktiviteter i form af landbrugs- og industriproduktion, beskæftigelse, ind- og udvandring, skibsfart og handel. Et sådant hav skal Østersøen stadig være. Det forhindrer ikke, at der bliver opstillet ambitiøse natur- og miljømål. De skal blot forfølges i en takt, der styres af den økonomiske og teknologiske udvikling, og må ikke spærre for åbenbare fornuftige erhvervsudviklinger. Østersølandene omkranser en unik naturgeografisk ressource og har et internationalt ansvar for at benytte denne til fødevareproduktion, i stedet for at importere fisk, vi selv bedst og mest miljøvenligt kan producere og derved eksportere miljø- og naturproblemer til andre lande.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Dansk Akvakultur vil tage initiativ til sammen med de berørte kommuner og de Baltiske organisationer at få havbrug på dagsordenen i Østersøen. Til gavn for både produktionen og miljøet.</div>
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-64441464988091400332013-02-08T13:08:00.000-08:002013-02-25T13:10:40.586-08:00Nye vandplaner<br />
Vandplanerne er kendt ulovlige og sendt tilbage til start. Da de samtidig er fyldt med fejl og er dybt skadelige både for produktionen og naturen og miljøet, er der al mulig grund til at benytte lejligheden til nu at få udarbejdet nogen ordentlige vandplaner, som sikrer, at den danske biologiske produktion mindst kan fastholde sin globale markedsandel og gerne forøge den betydeligt i forhold til, at vi i Danmark har rigtig gode naturgeografiske og kulturelle forudsætninger for denne produktion. Og planerne må gerne være ambitiøse på naturen og miljøets vegne, blot de anvendte virkemidler er kosteffektive og indfasningen sker i en takt, der ikke forringer den biologiske produktions konkurrenceevne.<br />
I vores erhverv er vi, mildt sagt, ikke begejstrede for vandplanprocessen. I perioden indtil vandplanerne kom fik vi at vide, at vi ikke måtte udvide produktionen, fordi der snart kom vandplaner. Da vandplanerne så kom, blev de brugt til at forhindre udvidelse af produktionen.<br />
Igennem akvakulturudvalget er der opnået enighed om, at akvakulturen skal udvikles i Danmark. Så nu må det være slut med indædt bureaukratisk modstand fra visse kredse i miljøministeriet mod denne selvfølgelige situation.<br />
Vi forventer, at akvakulturudvalgets anbefalinger gennemføres til punkt og prikke med det samme. De nye vandplaner skal sikre alle dambrug den aftalte mængde kvælstof og de skal gøre plads til nye dambrugstyper ved havne og andre velegnede lokaliteter. For havbrug skal den eksisterende produktion sikres ved en fastlåsning af den nuværende kvote frem til 2027. Der skal gives en øjeblikkelig kvælstof kickstart, og der skal blandt andet som foreslået af Miljøstyrelsen og EU udarbejdes en havbrugszoneplan, med udlægning af 40 havbrugszoner ”Off-Coast” dvs. i områder med maksimal vandgennemstrømning. Kvælstofudledningen fra disse områder skal ikke indgå i vandplaner og de marine planer før efter udløbet af vandrammedirektivperioden i 2027.<br />
Når dette gennemføres, vil vi i løbet af ganske kort tid kunne forøge vores produktion til stor gavn for det danske samfunds økonomi. Fødevareøkonomisk institut har vurderet, at den fejlagtige miljøforvaltning alene på dambrugsområdet har kostet akvakulturen en manglende produktion på 30.000 tons/år og en nettogevinst over 10 år på 1,5 mia. kr. Beløbet på havbrugssiden er mindst af samme størrelse.<br />
Vi kommer nu med et bud på vores del af vores den kommende danske konkurrenceevnepakke, hvor vi straks udnytter de ”tomme stalde” i dambrugene og laver nye havbrug, således at vi allerede i 2014 kan øge omsætningen med 270 mio. kr. og skabe 120 nye primære arbejdspladser i udkantsområder.<br />
Det er et godt tilbud til samfundet. Så lad os komme i gang med det samme.<br />
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-80882635070491307912013-01-15T13:06:00.000-08:002013-05-11T23:03:11.297-07:00Hvad er væsentligt?<br />
Vurdering af Virkninger på Miljøet er en vigtig del af dansk miljølovgivning. Hvis det gennem en VVM-screening vurderes, at et projekt kan få væsentlig indflydelse på miljøet, skal der laves en VVM redegørelse, som beskriver miljøpåvirkningen og hvordan påvirkningen evt. kan begrænses inden for rimelige teknologiske og økonomiske muligheder. Alt dette er i og for sig fornuftigt nok.<br />
Da en VVM koster en del (mange) penge og da den tager tid, op til et år, skal der være en god og håndfast grund til at den gennemføres, nemlig at VVM-screeningen viser, at den forventede miljøpåvirkning er væsentlig.<br />
Her er det desværre, at kæden hopper af. Både miljømyndigheder og Natur- & Miljøklagenævn har i en række sager forlangt VVM’er for projekter, hvor påvirkningen er meget lille.<br />
Det synes som om, at selv den mindste forøgelse af belastningen, selv i en stærkt begrænset tid og i et meget lille vandområde for nogle er nok til at udløse hele VVM-møllen.<br />
Det gælder åbenbart især, når det drejer sig om dambrug, havbrug og anden biologisk produktion.<br />
Senest har vi erhvervet haft en sag, hvor et et-årigt pilotprojekt for havbrug med en udledning af 10 tons kvælstof i åbent farvand langt fra kysten er vurderet VVM-pligtigt.<br />
Det synes vi er helt urimeligt og forsøger at få lavet om, hvilket forhåbentlig lykkes.<br />
Omkostningerne ved at forsinke sådanne projekter i et år uden god grund er store, idet man jo udskyder den endelige produktion af flere tusinde tons fisk med tilhørende arbejdspladser tilsvarende. Det kan være svært at forstå i en tid, hvor samfundet råber på vækst og jobs.<br />
Man kan til nød undskylde myndighederne med, at ordet væsentligt ikke er præcist defineret i VVM reglerne. Det burde dog alligevel være muligt for dygtige miljøsagsbehandlere at se proportionerne i sagerne.<br />
Men desværre ser vi ofte en overforsigtig holdning til især vores erhverv, og det er derfor nødvendigt at bede politikerne om at definere kriterierne for væsentlighed, så vi kan få sat fuld fart på den udvikling af vores fine erhverv, som de samme politikere gerne holder skåltaler om.Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-72805872238232797482012-12-04T00:44:00.000-08:002012-12-22T00:45:46.513-08:00Et lille lyspunkt i en mørk tid<br />
Vi er nu i godt samarbejde med sportsfiskerne, DN og ferskvandsfiskeriforeningen kommet videre med de syv knaster i dambrugsbekendtgørelsen.<br />
<br />
Vi har sendt en seks+en redegørelse til Miljøstyrelsen, hvor vi beder om at få lavet om på seks af knasterne. Vi har endnu ikke forhandlet os til rette om knast et, som er pumpekravet. Men efter et godt gennemført ”studie af virkeligheden” hvor sportsfiskerne, DN og myndighederne var ude at se på mangfoldigheden af dambrug, har vi håb om at kunne finde en god løsning på dette problem.<br />
<br />
Vi står stadig fuldt og fast bag akvakulturudvalgets anbefalinger om at fjerne spærringer ved dambrug (mod erstatning), og derved være med til at sikre god økologisk kvalitet og reel fri faunapassage ved alle dambrug. Vi vil dog gerne gøre klart disse begreber pr. definition ikke er lig med 100 procents løsninger, men dog absolut tilstrækkelige gode løsninger.<br />
<br />
Vi mener, at der i de konkrete sager er mange forskellige typer løsninger og at pumpeløsningen kun er et af flere mulige tiltag. Det har derfor ingen mening og er imod ånden i akvakulturudvalgets anbefalinger at specificere en bestemt indretning i en bekendtgørelse.<br />
<br />
Vi foreslår, at der etableres en task-force med repræsentanter for sportsfiskere, myndigheder, eksperter og erhverv, som gennemgår hvert enkelt relevant dambrug, og udpeger praktiske løsninger baseret på en konkret vurdering. Hvis vurderingen foretages af personer med den nødvendige praktiske indsigt vurderer vi, at de samlede omkostninger kan holdes inden for de godt 70 mio. kr., vi har bedt om at blive afsat i staten til formålet.<br />
<br />
Med dette lille ”julelys” i et ellers besværligt og mørkt år for danske dambrug ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.<br />
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-80753977182085236282012-11-08T08:46:00.000-08:002012-12-21T08:47:22.841-08:001,3 millioner tons<br />
På det nylige FEAP møde i Bruxelles, hvor jeg deltog i gruppen for store laksefisk, oplyste nordmændene, at produktionen af laks og ørreder i 2012 forventes at blive 1,3 millioner tons, hvilket med dagens relativt lave priser svarer til ca. 30 mia. NOK og i et godt år helt op til 50 mia. NOK. Det er selv efter norske forhold rigtige penge.<br />
<br />
Og der er ingen grund til at tro, at denne udvikling ikke kan fortsætte i rigtig lang tid endnu. Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, som bliver og rigere og som vil spise flere fisk. Store laksefisk er inden for sin niche et unikt produkt med hensyn til kulinarisk kvalitet, sundhed og pris/udbytte forholdet og efterspørgslen vil fortsætte med at stige mindst op til 10 millioner tons niveauet. Nordmændene meddelte ganske vist, at der i den umiddelbare fremtid og for 2013 ikke forventes nogen stigning, da grænsen for udnyttelsen af koncessionerne er nået, og der forventes ikke givet nye koncessioner i de næste par år. Men mon ikke det går, som det plejer, dvs. en gennemsnitlig stigning på årsbasis på ca. 8 % pr. år. Bare denne stigning er på niveau med hele EU-produktionen af store laksefisk.<br />
<br />
Selv dansk landbrug, som nu udgør den tredjestørste fødevareklynge i verden, og omsætter 80 mia. kr. i primærsektoren kan begynde at frygte for sin førerposition, i det mindste så længe vi bliver miljømæssigt misreguleret.<br />
<br />
I grunden er der tale om et helt ubegribeligt succesfuldt norsk erhvervseventyr. Vi skal ikke længere tilbage end til 70’erne, før fiskeproduktionen i Norge var mindre end i Danmark, og nye norske havbrugere kom til Danmark for at lære om fiskeopdræt. I modsætning til den grønne sektor og store dele af det klassiske landbrug kan den norske laksefiskproduktion klare sig fint uden statsstøtte. Og sektoren kan blive ved med at producere, så længe der er mennesker på jorden, der skal have mad. Produktionen har som alle andre fødevareproduktioner et miljømæssigt fodaftryk: Lakselus, rømninger af fisk og stofudledninger, men nordmændene har fornuftigvis vurderet, at disse miljøomkostninger er små i forhold til den samfundsmæssige nytteværdi i form af produktion, beskæftigelse og eksport.<br />
<br />
Udviklingen i Norge sætter den pinligt ringe situation for EU-akvakulturen i perspektiv. Til trods for evindelige skåltaler og massive støtteordninger sker der absolut intet, idet EU-akvakulturen ikke er steget i de seneste tyve år.<br />
<br />
Struan Stevenson, Skotsk EU parlamentsmedlem, fortalte mig i Bruxelles, at europæiske politikere er taget som gidsler af et højtråbende ”grønt” mindretal i parlamentet, som uden hensyn til europæernes behov for job og social tryghed gennemtvinger en visnepolitik for al europæisk fremstillingsvirksomhed med sine krav om ”bæredygtighed”, læs: stop al aktivitet, der påvirker naturen og miljøet den mindste smule.<br />
<br />
Det er på tide, at de europæiske politikere træder i karakter og afbalancerer grønne interesser i forhold til andre fuldt så vigtige hensyn. Sæt gang i EU-akvakulturen her-og-nu, så skal vi nok tjene pengene til, at der bliver råd til mange gode ting, herunder bedre natur og miljø.<br />
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-68910617836861460882012-10-11T13:46:00.003-07:002012-10-11T13:50:09.178-07:00Den blå revolution: Mad fra havet<br />
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA"><i>Udgivet som kronik i Børsen 12/10-12. Uddrag af artikel i Scenario, Instituttet for Fremtidsforsknings tidskrift.</i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">Menneskene lever ifølge
the Economist i Antropocænet. Det er en utrolig succesfuld æra for klodens liv
og mennesker, idet vores viden og teknologi har gjort det muligt at øge jordens
bærekraft fra under ti millioner mennesker i jæger-/samlerstadiet til et
tocifret milliardantal i nutiden. Og samtidig gjort os mere robuste mod de
farer, som naturen kan udsætte os for i form af nye istider, meteorer og
supervulkaner.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">Siden Malthus udtrykte sit pessimistiske syn
på forholdet mellem befolkning og mad, har mange bekymret sig om jordens
befolknings ville blive så stor, at den ville begrænse sig selv gennem
manglende ressourcer og forurening. Det blev udtrykt i Grænser for Vækst bevægelsen
i 70’erne og i klima- og modvækst-bevægelsen her i 2000-tallet.<b><o:p></o:p></b></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">Indtil nu har den
menneskelige iderigdom og foretagsomhed gjort malthusianernes spådomme til
skamme, ved at stille større ressourcer til rådighed for menneskets udvikling, end
mange havde forventet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">Oceaner, som udgør 71
procent af jordens areal, udnyttes i dag kun i beskeden grad til at forsyne
menneskene med mad og energi, og til dato på en primitiv måde. </span>Som
udtrykt af Jacques Cousteau:<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
”We must plant the sea and herd its animals using the sea as
farmers instead of hunters. That is what civilization is all about – farming
replacing hunting.”<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">For at forsyne flere
mennesker med mere og bedre mad, herunder mere kød, skal fødevareproduktionen mere
end fordobles inden for de næste hundrede år. Det kan ske ved at flytte en stor
del af produktionen af planter og dyr ud på havet, hvor der er rigelig plads,
vand og næringsstoffer, herunder CO<sub>2</sub>, til rådighed for produktionen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">Havet spiller allerede
via fiskeriet en stor rolle for verdens forsyning af mad. Fiskeriet har i mange
år været stagnerende, og vil næppe kunne udvides meget. Derimod er der ikke
grænser for udvikling af den globale havbaserede produktion: Marikulturen, som
nu er på cirka 35 millioner tons per år til en værdi af 160 milliarder kroner. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">Marikulturens største
succeshistorie inden for nyere tid er lakseopdrættet. I løbet af de seneste 40
år er opbygget en produktion af cirka 1,5 millioner tons store laksefisk i
havbrug, hovedsageligt i Nordeuropa.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">Det danske søterritorium
er på 105.000 km2, 2,5 gange større end landarealet. På 1 % af dette havareal
vil der kunne udvikles en produktion af tang, muslinger og fisk til en værdi af
ca. 15 mia. kr/år.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">Man er nået længst med
fisk, da den animalske produktion er den mest værdifulde og derfor bedst kan
bære de tilknyttede omkostninger. Den danske producent af regnbueørred,
Musholm, ligger på en stærkt eksponeret lokalitet i den åbne del af Storebælt,
og er state-of-the-art mht. teknologi og størrelse: ca. 2.000 tons per år. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">Den nye storskala produktion
skal ud på det åbne hav, sikres adgang til næringsstoffer fra dybhavet og
passes af robotter, hvilket kræver en betydelig satsning på teknologisk
udvikling, før det er økonomisk realisabelt.</span></div>
<div class="MsoNormal">
</div>
<h3>
<b><span lang="DA">Hvad med naturen og miljøet?</span></b></h3>
<span lang="DA">
Havbrug på åbent hav bruger plads, men er ellers overvejende godt for miljøet.
Direkte gennem optag og tilbageføring til landjorden af kulstof, kvælstof og
fosfor, som er til stede i verdenshavet, men især indirekte gennem fortrængning
af landbaseret produktion med dennes tilhørende fodaftryk. For eksempel bruger
den landbaserede planteproduktion meget ferskvand. Det koster 1.000 tons
ferskvand at producere et tons hvede, men intet ferskvand at producere tang.</span><br />
<div class="MsoNormal">
</div>
<h3>
<b><span lang="DA">En dansk spidskompetence?</span></b></h3>
<span lang="DA">
I Danmark er vi allerede rigtig dygtige til biologisk produktion og til at
arbejde på og med havet. Det er derfor oplagt for danske virksomheder at være
med til at udvikle disse store nye produktionsmuligheder med tilhørende
kommercielle muligheder for at udnytte nye råvarer og levere opdrætsudstyr: ”Havets
mejetærskere”, og forarbejdningsudstyr. GUDP har allerede støttet disse ideer. Det
er vi som erhverv glade for og vi ser gerne et partnerskab med samfundet om forskning
og udvikling på området. Ligesom vi appellerer til store danske erhvervsvirksomheder
og vores kolleger i Landbrug og Fødevarer om at bidrage til udviklingen med
deres viden og ressourcer. Vi beder i øvrigt blot politikerne om, at der
rettidigt bliver udviklet det nødvendige regelsæt, f.eks. en marin
zonelovgivning, således at udviklingen ikke sander til i bureaukrati.<o:p></o:p></span><br />
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA">Så skal vi nok opbygge en
tocifret milliardomsætning, betalt af glade kunder og uden nogen statsstøtte
til produktionen.</span><span lang="DA"><o:p></o:p></span></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-42854554507238136432012-10-05T08:43:00.000-07:002012-12-21T08:44:42.619-08:00Havbrug og vindmøller<br />
De indre danske farvande fylder ca. 25.000 km2. Alligevel er der kamp om pladsen. Det er derfor en god ide at undersøge mulighederne for at bruge de begrænsede arealer til flere formål. Dansk Akvakultur deltager i et EU projekt: Mermaid, hvor man netop undersøger mulighederne for at kombinere havbrug af fisk, muslinger og tang med havvindmøller. DONG er med i projektet og vi undersøger sammen først og fremmest Kriegers Flak, som ligger midt i den vestlige Østersø og er en del af den danske, svenske og tyske zone. På denne lokalitet forventes om nogle få år at blive etableret en stor vindmøllepark. Vandet er godt til opdræt af ørreder, med lav saltholdighed og ikke for varmt om sommeren, så vi lægger billet ind på at etablere et eller flere havbrug i samme område.<br />
<br />
Den vigtigste grund til at kombinere de to aktiviteter er den forbedrede arealudnyttelse. Der er kun et begrænset antal lokaliteter i indre danske farvande, hvor der er gode forhold for havbrug og for vindmøller. Hvis det ene udelukker det andet, vil der være endnu færre muligheder. De foreløbige vurderinger tyder på, at vindmøller og havbrug til fisk godt kan sameksistere. Havbrugene fylder kun lidt i forhold til arealet af vindmølleparken, og placeret korrekt vil de ikke kunne udgøre en risiko for kabelføringer eller genere vedligeholdelsen. Tværtimod kan der være en mulighed for at udgifter til transport og vedligeholdelsesplatforme kan deles mellem de to interessenter. Ikke store beløb, men lidt har også ret.<br />
<br />
Muslinger og tang er lidt mere kompliceret, da disse produktionsformer fylder ligeså meget som vindmølleparken, men Mermaid vil afdække potentialet.<br />
<br />
I akvakulturudvalget blev peget på kystzoneplanlægning som et vigtigt redskab til at sikre plads til de nye havbrug. Denne planlægning er, bl.a. på Miljøstyrelsens foranledning, nu gået i gang sammen med vores havbrugere, og der er foreløbigt udpeget fyrre havbrugsområder af en km2 i de indre danske farvande syd for Djursland. Der vil nu, gennem Mermaid, blive foretaget en beregning og vurdering af den hygiejniske sikkerhedsafstand. Havbrugene må ikke placeres så tæt, at smitterisikoen fra det ene havbrug til det andet er for stor, da vi under ingen omstændigheder ønsker at sætte vores høje veterinære standard over styr. Vi må derpå se om der kan blive plads til flere eller færre end de fyrre.<br />
<br />
Alle havbrugene foreslås placeret i frisk strømmende vand, hvilket er godt både for fiskene og for miljøet. Både den lokale og regionale miljøpåvirkning fra disse placeringer er så marginal, at vi vil argumentere for at udskyde kvælstofdiskussionen, indtil de andre lande i Østersøregionen får taget deres del af slæbet.<br />
<br />
Zoneplanlægning er både på land og på havet svaret på, hvordan man sikrer plads til praktisk lønsom produktion og til natur og miljø. Det er på høje tid, at Danmark får lagt disse planer.<br />
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8382838782454092932.post-21487753948477346252012-09-10T08:40:00.000-07:002012-12-21T08:41:28.326-08:00Om at sige til og fra<br />
Den danske biologiske produktion af mad og pelse er udsat for en jammerlig dårlig miljøforvaltning. Det viser sig ved, at vores totale andel af verdensmarkedseksporten næsten er halveret siden 1990, og i vores lille del af fødevaresektoren er produktionen stagneret siden 1990. I samme periode er den globale akvakulturproduktion kultur steget med 8 % om året.<br />
<br />
Offeromkostningerne ved denne misforvaltning er kolossale. Min vurdering er, at værdien af den danske primærproduktion ville have været dobbelt så stor som nu, og at den danske miljø- og naturtilstand ville have været bedre end nu, hvis vi havde benyttet resultatbaserede forvaltningsmetoder, som er regulering på miljøbelastningen og ikke på fodring, gødskning etc., og derved have belønnet dygtige producenter.<br />
<br />
I vores erhverv har vi gjort det rigtige, nemlig indgået en national aftale med de ”grønne” om vores erhvervs fremtid. Men vi kan konstatere, at nu mere end 3 år efter, at akvakulturudvalget afleverede sine anbefalinger, har miljømyndighederne stadig ikke taget sig sammen til at få udmøntet anbefalingerne i praksis.<br />
<br />
Når dertil kommer, at hele den biologiske produktion bliver udsat for vandplaner og en randzonelov, der er noget miljøfagligt makværk, f.eks. har ”systemet” tegnet 10 meter randzoner om alle dammene i vores dambrug, er det ikke noget at sige til, at mange mister tålmodigheden og forlanger, at der må siges fra, eller endnu værre opgiver at udvide produktionen i Danmark, stemmer med fødderne og drager til det nærliggende udland.<br />
<br />
Desværre er det, ”at sige fra” ikke så simpelt. De etablerede fødevareorganisationer har brugt og bruger alle lovlige midler for at overbevise samfundet om vores berettigelse, men der er rigtig stærke kræfter i samfundet, som ikke vil forstå, at udflytning af den meget miljøeffektive danske biologiske produktion ikke bare er skadeligt for dansk økonomi og beskæftigelse, men ligeledes stærkt skadeligt for den globale natur- og miljøtilstand. Og hvis vi antyder, at vi kan føle os tvunget til at flytte ud, trækker disse typer bare på skuldrene, og siger. ”Godt for det”. Heldigvis er der mange gode kræfter i det politiske system, både inden for og uden for regeringen, der gerne vil hjælpe os. Men det kræver bl.a., at vi som ansvarlige organisationsfolk tager klar afstand fra ulovlige aktionsmidler.<br />
<br />
Der er håb endnu for, at den rolige fornuft kan sejre. F.eks. har miljøministeren taget et rigtigt godt initiativ med ”Lykkesholm-vandtopmødet”, som forhåbentlig vil sætte gang i et positivt forløb.<br />
<br />
Så, kære havbrugere og dambrugere og gode venner af Dansk Akvakultur, hold fast et stykke tid endnu. Og hjælp med at kæmpe den gode kamp på det lokale niveau. Vi kan stadig få det til lykkes.<br />
<div>
<br /></div>
Karl Iver Dahl-Madsenhttp://www.blogger.com/profile/18140701002647708673noreply@blogger.com0