torsdag den 13. november 2008

Kvaliteten i højsædet

Fede fisk er sunde. Vi lever længere og bliver smukkere og klogere af at spise mange fede fisk (ørred, ål, makrel, sild). Det skyldes fiskenes indhold af omega-3 fedtsyrer. Der har for nylig været en debat i medierne om forholdet mellem omega-3 fedtsyrer i opdrættede og vilde fisk, hvor der desværre er udbredt den misforståelse at opdrættede fisk skulle have et mindre indhold af omega-3 end vilde fisk. Det er helt forkert. Misforståelsen er opstået, fordi man har sammenlignet en opdrættet mager fisk: Mallen Pangasius med vilde fede fisk.

Magre fisk: torsk, pangasius, tilapia etc. er netop: Magre, dvs. at de indeholder meget lidt fedt og dermed også meget lidt omega-3. Disse fisk er ikke usunde at spise, men har slet ikke de samme aktive sundhedsfremkaldende egenskaber som fede fisk.

Når man sammenligner opdrættede og vilde fede fisk (laks, ørred, ål) er billedet ikke entydigt. Indholdet i vilde fisk varierer utroligt afhængigt af præcis, hvor fisken er fanget, og om der har været nok mad, der hvor den har levet. Indholdet af omega-3 i opdrætsfisk bestemmes af foderet og er derfor væsentligt mere konstant. Det er muligt at finde vilde fisk med både højere og lavere indhold af omega-3 end i opdrætsfisk.

For at gøre en lang historie kort er vi i erhvervet ved at planlægge en kampagne for at fortælle forbrugeren, at dansk producerede ørreder, ål og muslinger allerede indeholder et højt indhold af omega-3. Vi vil dertil gå et skridt videre og sammen med sundhedsmyndigheder og foderleverandørerne arbejde frem mod en deklaration, således at man kan være sikker på, at når forbrugeren spiser en dansk opdrættet ørred eller ål, har den en garanteret sund sammensætning af omega-3 og andre fedtsyrer.

onsdag den 5. november 2008

Investeringer i fremtidens akvakultur

Investeringslysten i Dansk Akvakulturs fremtid er heldigvis stor. Sammen med vores kolleger i fiskeriet har vi sendt en del flere ansøgninger til Fiskerifonden end der umiddelbart er penge til. Det kræver, at vi gør os klart hvilke anbefalinger om prioritering vi vil give FødevareErhverv og ministeren, der suverænt prioriterer, hvordan midlerne skal bruges. Vi har drøftet anbefalingerne på møder i bestyrelse og brancheudvalg.

For at tage de rigtige skridt på de korte bane, skal vi gøre os tanker om den lange bane. Udgangspunktet er her regeringens handlingsplan som bl.a. siger, at vi skal fordoble produktionen på land fra 30 til 60.000 tons/år inden for en kort årrække, som vi har vedtaget er 2015.

Vi har vurderet at det vil være muligt at øge salget i denne takt, men heller ikke mere. Vi skønner, at fordelingen af kapaciteten i 2015 vil være ca. 20% til klassiske & specialdambrug, 35 % til Model I, 35% til Model III og 10 % til FREA-typen.

Den samlede investering til hele planen inklusive havbrug etc. skønnes til mellem 1.5 og 2 mia. kr. Vi vil i vores aftale med samfundet bede om 30 % støtte til disse investeringer, halvdelen fra Danmark og halvdelen fra EU.

Vi har drøftet investeringerne med Fødevareerhverv og bedt om følgende grundlag for prioriteringen:

  1. Udbygningen af kapaciteten må ikke ske hurtigere end salget kan følge med
  2. Omkostningen ved etablering skal vægtes på lige fod med miljø. Det trækker i retning af flere relativt billige Model I dambrug og færre relativt dyre ”FREA-typer”.
  3. Jo større investering, jo større krav skal der stilles til dokumentation af projektets gennemførlighed

Vores ønsker går på kort sigt ud skaffe midler nok til at give 30 % tilskud til alle de nu ansøgte og prioriterede projekter plus VHS planen. Det kræver, at vi indregner midler både fra denne runde og næste runde i februar. Vi ved dog ikke i skrivende stund, om Fødevareerhverv vil følge vores anbefaling, og vi ved heller ikke om der vil være penge nok til at imødekomme alle ansøgninger.

På længere sigt ved vi på grund af usikkerhed om finanslov etc. ikke hvor meget der bliver at gøre med, men vi vil som sagt forhandle med det udgangspunkt, at vi skal have 30% tilskud til at gennemføre hele planen, og især vil vi så vidt muligt gerne indgå en langsigtet aftale med samfundet, så vi kan få ro om denne problemstilling.