Er de 7 knaster på vej ud?

Vi har fået at vide fra Miljøstyrelsen, at miljøministeren har godkendt, at dambrugsbekendtgørelsen skal genforhandles med henblik på at få ændret de syv knaster. Og Miljøstyrelsen har allerede arrangeret et møde om sagen med akvakulturudvalgets parter.

Det er en god nyhed, og vi er meget glade for den konstruktive indstilling fra Miljøstyrelsens side. Vi er jo enige med DSF og DN om de 6 af knasterne og mener derfor, at de hurtigt kan falde på plads.

Vi fastholder endvidere, at den syvende knast om pumpning ikke har nogen mening, og at det i øvrigt er fagligt og juridisk uholdbart at forlange pumpeløsning for at sikre reel fri faunapassage og god økologisk kvalitet i vandløbet. Løsningen skal afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I praksis er der i mange tilfælde bl.a. ved konstruktivt arbejde fra kommuner og vore medlemmer fundet rigtig gode og forskellige løsninger på denne problemstilling.

Vi har meddelt myndighederne tydeligt og med styrke, at den eksisterende dambrugsbekendtgørelse er ubrugelig som grundlag for at sikre vækst og udvikling og modernisering af vores udmærkede erhverv. Og i praksis er der da også kun givet få tilladelser med denne som grundlag.

Det er en nødvendig betingelse for dambrugenes produktions- og miljømæssige fremtid, at de syv knaster inklusive pumpekravet fjernes. Men det er ikke tilstrækkeligt. Det skal ligeledes sikres, at bekendtgørelsens tildeling af kvælstof til dambrugene indbygges tydeligt i vandplanerne, så det er indiskutabelt for alle: kommuner, så vel som natur- & miljøklagenævn, hvilken N-udledning, der skal indgå i hvert enkelt dambrugs tilladelse.

Hvis disse betingelser bliver opfyldt, vil erhvervet lægge alle kræfter i, at der så hurtigt som muligt gennemføres ordnede forhold med gode, klare og enkle miljøtilladelser til alle eksisterende dambrug i Danmark.

Men hvad så længere ude i fremtiden? Det skal være muligt at lave nye dambrug i Danmark. F.eks. ved store robuste hedevandløb, på Lolland med sine markante vandressourcer, sættefisk anlæg tæt ved de nye havbrug og ved nordjyske havne. Det kræver den zoneplanlægning for dambrug, som er aftalt i akvakulturudvalget, og som vi nu er i dialog med flere kommuner om. Det kræver tildeling af mere kvælstof, enten ved allokering fra andre mindre miljøeffektive produktionsformer eller ved accept af, at der godt må udledes mere kvælstof til åbne farvande f.eks. Nordsøen. Og det kræver en ændring af planloven, så dambrug bliver husdyrproduktion og ikke industri.

Kan miljøembedsmænd drive dambrug?

Mange miljøembedsmænd vil meget gerne blande sig i hvordan vi bygger, indretter og driver vores dambrug. De siger, at de gør det for miljøets skyld og nogle er oven i købet så ”venlige” at sige, at de gør det for vores skyld.

Vi er glade for den store interesse for dambrugsdrift, men det undrer os, at embedsmænd, som givet vis er dygtige til at lave miljømål og miljøtilsyn, føler sig kaldet til at fortælle professionelle dambrugere, hvordan man producerer fisk.

Vi synes embedsmændene skal holde sig til det, de er gode til. Så skal vi nok klare det, vi er gode til.

Akvakulturudvalgets anbefaling er klar: Dambrug skal reguleres med udledninger. Så kan det ikke nytte noget, at man nu prøver på at lave bekendtgørelser, hvor man bibeholder det meste af den mislykkede bureaukratiske detailregulering suppleret med endnu skrappere krav til målinger af udledninger.

Det er den værste af alle verdener.

Vi har selv lavet et omhyggeligt udkast til en bekendtgørelse for alle dambrug, der vil reguleres på udledninger. Det er enkelt, klart og giver en betydelig større sikkerhed for miljøet end den eksisterende regulering.

Vi har hørt på indvendinger til vores forslag fra miljøembedsmænd i stat og kommuner. De fleste er misforståelser eller udtryk for uvidenhed, men de berettigede indvendinger kan vi sagtens imødekomme. F.eks. skal alle projekter om ny- eller ombygning af et dambrug naturligvis bilægges en komplet miljøteknisk beskrivelse af indretning og drift. Hvis denne beskrivelse er lavet af en professionel entreprenør eller rådgiver burde det være tilstrækkeligt til at give godkendelse. I tvivlstilfælde kan kommunen i givet fald henvende sig til Fødevareministeriets HelpDesk.

Vidtgående forandringer vækker altid modstand. Til modstandere af at følge akvakulturudvalgets anbefalinger i denne sag til punkt og prikke kan jeg kun sige:

Hvordan synes I selv, at de seneste 20 års miljøregulering af dambrugene har fungeret?

Frem med kunsthåndværkerne

I en tid med, hvor priserne på portionsørreder er helt nede på 14,50 kr., er det ikke nogen dans på roser at levere til det marked. Den største del af vore dambrugsproduktion er portionsørreder, og der er ikke noget at sige til, at det kniber med humøret hos nogle af dambrugerne.

I denne vanskelige økonomiske situation er vi tilbøjelig til at glemme, at vi har en "kunsthåndværkssektor" i akvakulturen, som ikke har problemer med at sælge fisk til gode priser og højt dækningsbidrag.

Kunsthåndværkerne producerer fisk til put-and-take, fisk i særlige størrelser og kvaliteter, æg & yngel, økologiske fisk og andre ørredarter & hybrider: bækørred, brødding (en hybrid af kildeørred og rødding) etc. Produktionen i denne sektor er på ca. 3.000 tons/år, 10 % af dambrugsvoluminet og sikkert omkring 20 % af bundlinjen.

Vi har brug for, at vise kunsthåndværkerne meget større opmærksomhed, og bl.a. i vores fremtidige strategiarbejde sikre, at denne sektor kan dække efterspørgslen. Vi sender nu ansøgninger til "Innovationssystemet" om støtte til udvikling af kunsthåndværket, og vil ligeledes tage andre initiativer for at give sektoren et ordentligt skub fremad. I den forbindelse er vi opmærksomme på, at det er meget svært at være en lille portionsørredproducent i en verden, hvor en benhård international konkurrence favoriserer storproduktion. Nogle af de mindre producenter kunne måske overveje at lægge produktionen om til "kunsthåndværk", og vi vil opfordre til, at medlemmer, der ønsker en sådan omlægning, henvender sig til vores gode konsulent, Villy Larsen.

Kunsthåndværkernes kælen for en særlig høj kvalitet på slutproduktet forudsætter ofte frisk strømmende vand i traditionelle dambrugssystemer. I arbejdet i det nationale akvakulturudvalg, som nu er kommet godt i gang, vil vi arbejde for at der bliver afsat plads til kunsthåndværkerne. Det vil givetvis være nødvendigt, at nogle af disse dambrugstyper indfører rensning ved udløbet, men det tror vi vil være økonomisk overkommeligt, og de nødvendige investeringer bør kunne udløse fiskerifondsstøtte.

Alle fødevareproduktioner skal kunne gå på to ben: producere stabelvarer til et massemarked, og producere højværdiprodukter til kræsne forbrugere. De to produktionsformer er afhængige af hinanden. Kunsthåndværkerne afhænger af det samlede erhvervs styrke for at kunne udvikle sig, og portionsørredproducenterne har brug for kunsthåndværkerne som innovationsværksted for nye produkter og markeder.

Lad os i fællesskab i erhvervet og i godt samarbejde med det øvrige samfund udvikle begge sektorer.