fredag den 6. juli 2012

Hvor kommer foderet fra?


Lige nu er det tungt at være fiskeproducent i Danmark. Det er svært at opnå gode priser for fiskene bl.a. på grund af ubillig konkurrence fra Tyrkiet. Samtidig stiger råvarepriserne på foder. Det er en ringe trøst, at sådanne forløb ses jævnligt inden for alle fødevarebrancher og at der er over tid opnås ligevægt mellem produktionsomkostninger og salgspriser.

Spørgsmålet er, hvad vi i Dansk Akvakultur kan gøre for at påvirke prisen på foderråvarer? Her kan vi starte med at erkende, at akvakulturen i modsætning til agrikulturen endnu ikke har udviklet sin egen produktion af foder som grundlag for den animalske produktion. Vi er stadig meget afhængige af fiskede råvarer fra havet, som er ustabile i mængder og pris og opadtil begrænsede i mængde. Og af planter dyrket på land af vores kolleger, landbrugerne. Vores erhverv producerer globalt set ca. fem gange så mange fisk & skaldyr som planter=tang, hvorimod vores kolleger på land producerer ca. femten gange flere planter end dyr. Så vi har langt igen.

Heldigvis er der en god udvikling i gang med tangdyrkning i Danmark, hvor virksomheden Blue Food bl.a. sammen med initiativrige havbrugere opbygger kommercielle produktion af sukkertang, som vil kunne bruges som tilskud til fiskefoder. Aller Aqua har oplyst, at man allerede nu bruger tang som en råvare. Vi kan se, at dyrkningspotentialet i åbne danske farvande er betydeligt, og at titusinder af tons tang vil kunne produceres til internationalt konkurrencedygtige priser.

Så lad os få sat mere turbo på den udvikling.

Prisforskellen på GMO fri råvarer og GMO råvarer stiger støt, og vi bliver på linje med vores kolleger i svinebranchen nødt til at bruge de bedste og billigste råvarer til vores klassiske produktion af fisk. Der er kunder, der helst ser, at vi ikke bruger DMO råvarer, men måske kølnes deres ønske noget, hvis de må betale den stadig stigende prisforskel, som ikke blot skyldes råvaren, men ligeledes, at foderfirmaerne i giver fald må fordoble antallet af produktlinjer.

Dansk Akvakultur vil satse på at bruge de billigste og bedste råvarer til sin hovedproduktion. Kunder, der ønsker sig fisk, der ikke har spist GMO foder, må købe økologiske fisk.

Jeg står gerne på mål for de nuværende og kommende GMO planter, som slår konventionelle planter af banen på alle miljømæssige indikatorer som plads, vand, gødnings- og pesticidforbrug. Denne BAT teknologi er med til at sikre et stadig mindre relativt miljømæssigt fodaftryk fra vores erhverv.
Vi er første herrer i eget hus, når vi kontrollerer vores produktion af foderråvarer.

mandag den 2. juli 2012

Vandbrug og landbrug


Vi kender alle landbruget eller agrikulturen. Men ikke alle i Danmark er opmærksom på vandbruget eller akvakulturen, som er opdræt af fisk, skaldyr og tang.

Det er egentlig ikke så mærkeligt, da landbruget har eksisteret i Danmark i mere end 6000 år. Fra 4000 år før Kristi fødsel og på blot hundrede år gik vi fra jæger/samler-samfundet til bondesamfundet, og på godt og ondt har Danmark aldrig været det samme siden. Til gengæld kan vi ikke blot brødføde os selv, men en befolkning, der er 3 gange større end den danske. Det er godt gjort og noget vi skal være stolte af.

Vandbruget er derimod en ny foreteelse i Danmark. Bortset fra nogle få karpedamme ved munkeklostrene i middelalderen opstod akvakulturen først i Danmark i 1894, hvor det det første egentlige dambrug blev etableret på Hvilestedgård i nærheden af Kolding. Det eksisterer i øvrigt endnu som et veldrevet anlæg især til produktion af specielle ørredtyper til udsætning i vandløb og er fredet af Kulturarvsstyrelsen.

Siden gik det rask fremad og Danmark er nu en af verdens største ørredeksporterende nationer med en produktion af 30.000 tons ørreder på land og 10.000 tons ørreder i havbrug. Sammen med åleopdrættet, hvor danskerne har førertrøjen på for at løse ”ålens gåde”, opdræt af muslinger og begyndende dyrkning af tang, omsætter erhvervet i alt for 1 milliard kr. om året.

Internationalt set er akvakulturen verdens hurtigst voksende fødevareproduktion med en vækst på mere end 8 % om året siden 1970. Halvdelen af de fisk, der spises i verden, stammer fra akvakulturen. Da fiskeriet har en begrænset kapacitet og da verdens mennesker efterspørger stadig flere fisk, skaldyr og tang er det helt sikkert, at der i fremtiden vil ske en meget stor forøgelse af den globale akvakulturproduktion.

I de varme lande opdrættes især planteædende fisk som: Karper, maller og tilapia. På vores kølige breddegrader er det første fremmest fordelagtigt at opdrætte laksefisk, som ørreder og atlantisk laks. Langt den største del af de laks, der nu spises i Danmark, er opdrættet i Norge, som har næsten perfekte naturgivne omstændigheder for lakseopdræt, og nu producerer 1 million tons/ året til en værdi af knap 30 mia. danske kr. /år, samme niveau som hele den danske svineproduktion.

I Danmark er vi særligt gode til at opdrætte ørreder, som derfor er den produktion, som har den bedste fremtid.

Akvakulturen er det ”nye barn i klassen” og bliver derfor uundgåeligt mødt med kritik. F.eks. er mange optaget af, at fiskeopdræt forurener. Det er korrekt, det gør alle fødevareproduktioner, men fiskeproduktion ligger i den rigtig pæne ende, fordi fisk, som vekselvarme dyr har en bedre foderudnyttelse end pattedyr. Dertil kommer, at skrappe danske miljøkrav har medført, at danskopdrættede fisk ligger internationalt helt i top på miljøområdet.

Danmark er ligeledes i front med at skabe miljømæssig balance mellem fiskeproduktion og muslinge- og tangproduktion.

Nogle bekymrer sig endvidere om den kulinariske og sundhedsmæssige kvalitet af akvakultur produkter. Jeg kan berolige med, at der på linje med den danske landbaserede produktion af fødevarer, er tale om en høj og sikker kvalitet. Blandt andet er en af vores store eksportkunder Japan, og det kan kun lade sig gøre, hvis fødevaresikkerheden er helt i top. Men naturligvis er der standardkvaliteter for den normale pengepung og særlige kvaliteter for den udsøgte smag. Vi kan levere et flot udvalg fra vores madkunsthåndværkere som: økologiske fisk & muslinger, guldørreder, bækørreder, brøddinger, ål, sandart og sukkertang.

”Vandbrugerne” er stolte af deres erhverv og vi viser gerne vores moderne og spændende produktion frem for alle interesserede. Vi hører til dem, der i praksis viser, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.