mandag den 30. august 2010

Store udviklingsmuligheder i Nordjylland

Dette er mit indlæg til den nordjyske visionskonference om akvakultur den 8/9.

Region Nordjylland har gode traditioner for at arbejde på fjord, kyst og hav for skaffe udkomme til sine indbyggere. Med akvakulturudvalgets anbefalinger er der skabt et grundlag for en moderne miljøadministration af akvakulturerhvervet, som kan gavne både produktionen og miljøet. Dette kan skabe yderligere store udviklingsmuligheder i region Nordjylland.

I oplandet til Limfjorden findes allerede en betydelig produktion af ørreder i dambrug på 6.000 tons år til en værdi af 120 millioner og med 60 mennesker ansat direkte i primærproduktionen. Denne produktion vil kunne flerdobles ved anvendelse af de nye vandbesparende dambrugsteknologier med høj rensningsgrad. På Limfjorden er etableret en produktion af muslinger, og mulighederne for at udvide det med tangdyrkning er under vurdering. Både fiskeriet og opdrættet fjerner næringsstoffer fra Fjorden er derfor virkemidler til at opnå vandrammedirektivets miljømål.

I Vesterhav-Skagerrak oplandet er produktionen nu begrænset, men der er et potentiale for at bygge anlæg til produktion af ørreder i saltvand ved de store nordjyske havne. Ikke mindst fordi de vand- og næringsstofmængder, der strømmer nordpå langs den vestjyske kyst er så kolossale, at selv en meget stor udledning fra dam- og havbrug kun vil have marginal lokal betydning. Et godt bud ville være 15.000 tons ørreder fordelt på de store havne. Med dagens konkurrencedygtige miljøteknologi svarer det til 300 tons kvælstof, som regionen må finde plads til, hvis planen skal lykkes.

I selve Nordsøen er det ikke med dagens teknologi muligt at placere havbrug til opdræt af fisk og skaldyr og dyrkning af tang. Dansk Akvakultur har sammen med række danske virksomheder og organisationer taget initiativ til at fremme en udvikling af robuste og mekaniserede teknologier, som gør det lønsomt at "dyrke havet". Hvis det lykkes, er det kun det stærkt stigende internationale marked bl.a. for laksefisk til en værdi af 60 mia. kr., der sætter grænser for de danske og nordjyske erhvervsudviklingsmuligheder.

torsdag den 12. august 2010

Spis tang og bliv glad

Tang er godt for sjælen. Det forøger madglæden ved at tilbyde variation af smagsoplevelser og tekstur. Det indeholder mange gode stoffer bl.a. omega 3 fedt, som holder hjernen i gang ved at sikre tilstrækkelig meget "fedt mellem ørerne", forøger levetiden og forskønner udseendet. Det er derfor godt, at danskerne nu spiser mere og mere tang, og at vi som erhverv har taget tangdyrkning på programmet.

Der er mange gode grunde til at dyrke tang.

Tangdyrkning foregår på havet, hvor der er plads, vand, og næringsstoffer i rigelige mængder og hele tangplanten kan udnyttes som føde til mennesker.

Der er ligeledes muligheder for at tang kan udvikles til råvare for produktionen af fiskefoder. Vi ved alle, at foderforsyningen er akvakulturens akilleshæl. Så længe vi ikke selv har styr på vores produktion af foder i modsætning til vores kolleger på land, men er afhængige en ustabil og begrænset forsyning af råvarer fra fiskeriet, kommer vi i klemme i forhold til andre animalske produktioner, idet vores foderpriser stiger uden, at det nødvendigvis resulterer i stigende priser på vores produkter. Dansk Akvakultur vil tage initiativ til at fortsætte og forstærke udviklingen med at erstatte "fangede" marine råvarer med dyrkede råvarer gerne i samarbejde med landbruget, som har vidst hvordan man gør i tusinder af år.

Tangdyrkning som "fangkulturer" er et vigtig element i anbefalingerne fra akvakulturudvalget og kan sammen med skaldyrsopdræt medvirke til på sigt at gøre havbrugene kvælstofneutrale.

Det er desværre også oppe i tiden at bruge tang til energiproduktion. Det er en total misforståelse. Den bygger bl.a. på en fejlagtig opfattelse af at tang vokser hurtigere end andre planter. Det er ikke tilfældet, idet planteproduktion på friland og på havet er op ad til begrænset at mængden af lys. En stor produktion pr. arealenhed forudsætter kunstigt lys, og dermed et større energiinput end output. Hele tangplanten kan som nævnt spises af mennesker, så at bruge tang til energiformål svarer til at brænde korn, dvs. 1. generations bioenergi, en ide som er direkte utiltalende, og som bl.a. EU for lang tid siden har forkastet.

Tang kan dog godt få betydning for samfundets energiforhold, idet der er et potentiale for at tang kan dyrkes med et mindre energiinput end planter på land.

Flere af vore initiativrige havbrugere og skaldyrsopdrættere er allerede i gang på området. Der importeres for ca. 30 millioner kr. tang / år til Danmark til spiseformål. Ikke et kæmpebeløb, men nok til at sætte et par gode virksomheder i gang.

Godt held med tangspisning og tangdyrkning og fortsat god sommer.