Fisk spiser Fisk

Leder i Akvakulturnyt

Nogle grønne organisationer: WWF og Greenpeace er, med en vis ret, meget optaget af om det foder, vi giver fiskene bliver fremskaffet på en økologisk effektiv måde. Og så sætter de trumf på og siger, at der går 3 til 4 kg våd fisk til at opdrætte et kg ørred, og en offentlighed, der ikke har tid til at sætte sig ind i problemet, synes måske umiddelbart, at det lyder helt forfærdeligt.

Nu er der ikke i grunden noget galt i at fodre fisk, kyllinger og andre husdyr med industrifisk, som der jo alligevel ikke er et marked for til andre anvendelser. Men som erhverv har vi da for lang tid siden erkendt, at vi må gøre os fri af afhængigheden af vilde fisk som foder til vores fisk.

For det første er mængden af ”foderfisk” op ad til begrænset af den naturlige produktion i havet, og der allerede nu for lidt mel og især olie til at forsyne den stærkt voksende produktion af laksefisk. For det andet kan der forventes et stigende pres på industrifiskeriet på grund af dets påvirkning af havmiljøet.

Vores foderleverandører er derfor over en årrække ved en systematisk indsats blevet dygtigere til at erstatte ”foderfiskene” med andre råvarer. Helt på samme måde som vi støt og konsekvent er blevet dygtigere til at udlede mindre stof pr. produceret enhed.

Foderudviklingen er kommet så langt, at vores gode kolleger: Peter Jessen, Biomar, og Viggo Hørlyck, Aller Aqua, har beregnet, at der til moderne ørredfoder maksimalt medgår 1,5 kg våd fisk pr. kg produceret ørred, og at vi hastigt nærmer os forholdet 1:1.

Hvilket er rigtigt langt fra de tal, som NGO’erne fører frem, hvilket vi nok skal fortælle dem.

Over en årrække kan vi imødese, at foderforsyningen bliver helt uafhængig af fangsten af vildfisk, og at vi producerer maden på land og på havet.

Vi skal dog undgå at lave rene ”vegetarfisk”. Godt nok kommer de gode fedtsyrer, som gør vores fisk så utroligt sunde at spise, fra alger i havet. Men det er godt, hvis vi stadig kan fylde olien ind i en pakke, der ”smager” af fisk. Fødevareforskerne fortæller mig, at indpakning betyder noget, og at det langt fra er sikkert, at en ”fiskeoliekapsel” er lige så sund som den samme mængde olie indtaget fra et godt måltid fisk.

En udvikling af havbrug, der kan dyrke råvaren til foderet i form af marine alger, skaldyr og andre organismer, der er billige at dyrke, vil både gøre os uafhængige af det begrænsede fiskeri, og samtidig aflaste landjorden for en areal- og ferskvandskrævende planteproduktion.

Vores erhverv bliver først for alvor et rigtigt ”vandbrug”, når vi på linje med vore kolleger på land, kan dyrke vores foder. I den forbindelse må vi ikke glemme, at 90 % af de fisk, der opdrættes i verden, er planteædere. Vi må have øjnene åbne for, om vi under danske forhold kan opdrætte multer, maller, tilapia eller andre planteædende fisk.