Skal hele ørredproduktionen op på land?

Nej, den skal ikke, det er umuligt af økonomiske grunde og vil være skidt for miljøet.

Dansk Akvakultur er udsat for fri international konkurrence. De priser, vi får for vores varer, bliver i længden dikteret af de laveste globale produktionsomkostninger. For produktionen af ørreder på land, er udgangspunktet traditionelle gennemstrømningsanlæg, som endvidere er de mest effektive på energiområdet, da de drives med vedvarende energi: vandkraft.

Både akvakulturen og samfundet har imidlertid stor gavn af, at der nu er udviklet teknologier, der kan opdrætte ørreder med mindre ferskvand. Det skyldes, at mængden af "frit" ferskvand er begrænset op ad til, hvilket ligeledes begrænser produktionen op ad til. Samfundet har mange berettigede ønsker til vandløbenes vand og må derfor opstille rammer for, hvor meget af denne ressource forskellige sektorer kan tilegne sig. Hele ressourcen kan ikke fordeles alene til dambrugene, og produktionen i traditionelle gennemstrømningsanlæg har derfor en øvre grænse.

Dette gælder ligeledes internationalt, hvor mangel på ferskvand mange steder er et stort problem.

Udviklingen af recirkulationsteknologien åbner således muligheden for at gøre sig fri af en begrænset vandressource, og producere fisk i ferskvand efter markedets behov. Ulempen er naturligvis forøgede energi- og produktionsomkostninger, som dog i overvejende grad synes at kunne opvejes af produktion i større skala. Vores internationale konkurrenter vil på samme måde blive mødt af begrænsninger af vandressourcer og af krav til miljø, og vi kan derfor imødese, at Danmark med hensyn til landbaseret produktion af portionsørreder kommer til at spille på samme bane som vores konkurrenter og derfor har mulighed for at bevare og måske ligefrem øge lønsomheden i vores produktion.

På havbrugsområdet stiller sagen sig anderledes. Der er ikke begrænsning af vand på havet. I de kystnære områder kan der være pladsproblemer, som kræver en god lokaliseringsplanlægning, og kvælstof er en begrænset ressource, som skal allokeres.

Men samlet set er der rigtig mange gode havbrugslokaliteter i Danmark og internationalt, og derfor vil prisen på store ørreder til konsum og til rogn blive fastlagt af den internationale produktionspris i havbrug, som er og fortsat vil være billigere end alle andre produktionsformer. Hertil kommer, at havet indeholder i praksis ubegrænsede mængder vedvarende energi til at forsyne fiskene med ilt og til at fjerne affaldsstoffer. Havbrug er derfor sammen med gennemstrømningsanlæg på land den produktionsform, der har det absolut laveste CO2 fodaftryk til selve produktionen (udover foderet), nemlig tæt på 0.

I Danmark er der et stadig tættere samarbejde mellem dambrugere og havbrugere. Det skal vi udnytte til finde de økonomisk og miljømæssigt bedste kombinationer af de to opdrætsformer.