I en tid med, hvor priserne på portionsørreder er helt nede på 14,50 kr., er det ikke nogen dans på roser at levere til det marked. Den største del af vore dambrugsproduktion er portionsørreder, og der er ikke noget at sige til, at det kniber med humøret hos nogle af dambrugerne.
I denne vanskelige økonomiske situation er vi tilbøjelig til at glemme, at vi har en "kunsthåndværkssektor" i akvakulturen, som ikke har problemer med at sælge fisk til gode priser og højt dækningsbidrag.
Kunsthåndværkerne producerer fisk til put-and-take, fisk i særlige størrelser og kvaliteter, æg & yngel, økologiske fisk og andre ørredarter & hybrider: bækørred, brødding (en hybrid af kildeørred og rødding) etc. Produktionen i denne sektor er på ca. 3.000 tons/år, 10 % af dambrugsvoluminet og sikkert omkring 20 % af bundlinjen.
Vi har brug for, at vise kunsthåndværkerne meget større opmærksomhed, og bl.a. i vores fremtidige strategiarbejde sikre, at denne sektor kan dække efterspørgslen. Vi sender nu ansøgninger til "Innovationssystemet" om støtte til udvikling af kunsthåndværket, og vil ligeledes tage andre initiativer for at give sektoren et ordentligt skub fremad. I den forbindelse er vi opmærksomme på, at det er meget svært at være en lille portionsørredproducent i en verden, hvor en benhård international konkurrence favoriserer storproduktion. Nogle af de mindre producenter kunne måske overveje at lægge produktionen om til "kunsthåndværk", og vi vil opfordre til, at medlemmer, der ønsker en sådan omlægning, henvender sig til vores gode konsulent, Villy Larsen.
Kunsthåndværkernes kælen for en særlig høj kvalitet på slutproduktet forudsætter ofte frisk strømmende vand i traditionelle dambrugssystemer. I arbejdet i det nationale akvakulturudvalg, som nu er kommet godt i gang, vil vi arbejde for at der bliver afsat plads til kunsthåndværkerne. Det vil givetvis være nødvendigt, at nogle af disse dambrugstyper indfører rensning ved udløbet, men det tror vi vil være økonomisk overkommeligt, og de nødvendige investeringer bør kunne udløse fiskerifondsstøtte.
Alle fødevareproduktioner skal kunne gå på to ben: producere stabelvarer til et massemarked, og producere højværdiprodukter til kræsne forbrugere. De to produktionsformer er afhængige af hinanden. Kunsthåndværkerne afhænger af det samlede erhvervs styrke for at kunne udvikle sig, og portionsørredproducenterne har brug for kunsthåndværkerne som innovationsværksted for nye produkter og markeder.
Lad os i fællesskab i erhvervet og i godt samarbejde med det øvrige samfund udvikle begge sektorer.
Opslag
1 kommentar:
Fint man læser i lederen vi ”små” er ikke glemt. Og surt det er svært at få en ordentlig pris for dem der har produktion til nærmest ”kun en type aftager”. Man kan lige umiddelbart klø sig lidt i nakken når man i perioder finder ørred fra Tyrkiet i køledisken hos nærmeste supermarked. Men vores ligger jo også i andre lande. ”En svær en” den konkurrence.
Sidste nye fra kunstens muligheder for afsætning på www.hvilested.dk
Jeg har ikke meget forstand på de moderne anlæg. Men har dog fornemmelsen af det ikke er så godt at lave større fisk i dem. Måske det bare ikke er rentabelt i forhold til foderudnyttelse når det er store fisk. Det er jo dem der efterspørges til Put and take.
Er opholdstiden måske for lang i de intensive produktioner i et moderne anlæg; slid på fisken, konstitution, kroppens udvikling: proportioner i forhold til vægt og længde (har hørt om ”betonskanalfisk” som ligner karper”). Sidstnævnte ”karper” er dog længe siden. Vel noget man har mere styr på i dag via gennemstrømning og dimensioner på kanalerne/sektionerne.????
Eller er det for dyrt at lave f.eks kilosfisk i forhold til energiforbrug og den lidt lavere foderudnyttelse de større fisk har???
Send en kommentar