Dambrug 2.0

Forsøgene med modeldambrug; Dambrug 2.0, er nu afsluttet og rapporteret med et godt resultat. I middel har modeldambrug 3 gruppen lånt tretten gange mindre vand end gennemstrømningsdambrug (Dambrug 1.0) og har udledt den halve mængde kvælstof. Det er godt gået, og er en stor hjælp på vejen til at opfylde vores produktions- og miljømål. Vi har fået en del god presseomtale og mere er på vej.

De af vores kolleger, som har været ”forsøgskaniner” i projektet fortjener rigtig stor ros. Det var modigt og fremsynet at give sig i kast med så store investeringer på et ret usikkert grundlag. Nu gælder det om, at de virksomheder, der har taget risikoen ved udviklingen også kan høste en gevinst i form af foderopskrivninger og en mere enkel miljøregulering.

Miljøstyrelsen har nedsat en ”teknisk arbejdsgruppe” som skal analysere og vurdere resultaterne fra forsøgene. Den er kommet godt fra start og vil stræbe mod, at dambrugene kan reguleres med udlederkrav. Gruppen skal bl.a. se på, hvordan man enkelt og effektivt kan måle på udløbene fra dambrugene i form af en kombination af vandføringsvægtet prøvetagning og kontinuerte målinger af vandføring, temperatur, ilt etc. Gruppen skal dog ikke beskæftige sig med hvor meget råderum der er for N & P i de enkelte vandløb. Det vil vi søge løst i anden sammenhæng, f.eks. i et ”Akvakulturudvalg”, idet der fra alle parter er udtrykt ønske om at finde en helhedsløsning på dambrugenes miljøregulering både hvad angår miljømæssigt råderum og lovgivningen.

Gruppen skal arbejde indtil udgangen af 2009, så derfor er der brug for en løsning af de akutte problemer for modeldambrugerne. Foreningen arbejder med en tanke om at søge en midlertidig tilladelse til at udnytte produktionskapaciteten på modeldambrugene fuldt ud dog med max udledning på 20 kg N pr. tons fisk.

Det vil være muligt at komme videre endnu med at begrænse kvælstofudledningen ved denitrifikation og bedre slambehandling. På vandsiden ser det dog ud til blive temperaturreguleringer, der bliver den største begrænsning for at nedsætte vandmængden yderligere. Der kan bl.a. af den grund være værd at overveje at etablere ”skygge” på anlæggene.

Nu er Dambrug 2.0 ikke en patentløsning på alle problemer. Der er fisketyper, der bedst produceres i Dambrug 1.0 og forsøgene har ikke kørt længe nok til at afgøre om, der kan komme særlige problemer med sygdomme etc. Erhvervet skal fastholde en situation, hvor der er mangfoldighed af forskellige måder at producere fisk på. Men ligesom vi hele tiden støt forsøger at mindske produktionsomkostningerne må vi ligeledes være indstillet på konstant at forbedre vores miljøeffektivitet.