Viser opslag med etiketten modeldambrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten modeldambrug. Vis alle opslag

onsdag den 6. juni 2012

Prisen skal ned


Der er gode grunde til, at vi indfører ny teknologi i vores erhverv. Vi får bygget nye anlæg: modeldambrug, FREA etc. som producerer mere for mindre: mht. arbejdskraft, vand og tab til miljøet.

Desværre er der betydelige omkostninger knyttet til de nye anlæg. Naturligvis i penge, men ligeledes i materialer og energi til bygning og drift. De nye anlæg har bestemt ikke været en dans på roser. Der har været og er desværre nogle af vores kolleger, der har forkøbt sig og har store økonomiske vanskeligheder, ikke mindst fordi miljømyndighederne, både nationalt og kommunalt, ikke har holdt, hvad man har lovet, da man oprindeligt satte modeldambrugsprojekterne i gang, nemlig en fuld foderopskrivning med tilhørende kvælstofudledning.

Det har gjort, at de fleste modeldambrug har kørt med ”tomme stalde” dvs. en produktion, der er fra 10 % helt op til 40 % under det, der var givet løfte om. Og det siger selv, at så tjener man for få penge eller man får ligefrem underskud.

Det er der heldigvis rettet op på i den nye dambrugsbekendtgørelse. Og vi må forvente, at alle dambrugskommunerne nu med øjeblikkelig virkning vil sørge for, at miljøgodkendelsen giver mulighed for fuld kapacitets udnyttelse op til kvælstofloftet. Jeg har lige haft et godt møde med borgmester Arne Sigtenbjerggaard i en af Danmarks store klassiske dambrugskommuner: Vejle, og har god grund til at tro, at vi nu får ordnede forhold i den kommune.

Men selv om dette problem nu burde være løst, må jeg konstatere, at nye dambrug stadig er for dyre. Helt konkret mener jeg, at vi for opdræt af portionsørreder skal ned på en investeringsomkostning på under 15 kr/kg og en merdriftsomkostning på under 1 kr/kg til elektricitet.

Her vil jeg gerne appellere til vores anlægsleverandører inden for og uden for AquaCircle om at tænke nyt. Der bliver anvendt gode, gennemprøvede, men dyre teknologier. Der er brug for nogle teknologiske gennembrud i samarbejde med det teknisk/videnskabelige miljø i videnbranchen. REFA projektet kan vise vejen, men det kræver et tæt samarbejde med praktiske dambrugere og anlægsleverandører.
Vi er klar til at købe, men få nu den pris sat ned.

mandag den 11. maj 2009

Hvor kommer pengene fra?

Politikerne vil gerne, men pengeinstitutterne vil ikke

Vi har en aftale med samfundet om, at vi i fællesskab skal udvikle vores erhverv og øge produktionen og lønsomheden samtidig med miljøeffektiviteten. I aftalen indgår, at samfundet skal støtte vores investering og vores udvikling og innovation via den europæiske fiskerifond (EFF). Det har samfundet i høj grad imødekommet ved gennem de sidste to ansøgningsrunder at have bevilget ca. 65 millioner i 25 % investeringstilskud og yderligere end rum sum penge kr. til udviklingsprojekter.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi mener, at beslutningsprocessen omkring investeringsstøtte ikke er godt nok funderet, når det angår vurdering af forretningsgrundlaget for akvakulturprojekter. Ligeledes har vi sagt til fødevareministeriet og miljøministeriet, at det ikke nytter noget at vægte miljøforhold så højt, at økonomien ikke kan hænge sammen.

Konkret vil vi gerne have vægtet model I & (miljø)ombygninger på eksisterende dambrug på lige fod med Model3 anlæg. Om FREA vil vi gerne se en vellykket gennemførelse af et projekt inden vi tager stilling til, hvordan denne teknologi fremtidigt skal prioriteres.

Vi har udarbejdet et forslag til ændringer i beslutningsprocessen og til nye prioriteringer. Og har fået løfte om at det vil blive behandlet således, at evt. ændringer kan træde i kraft i 2010, når den næste del af EFF puljen bliver bevilget.

Det er jo alt sammen meget godt, men det ser ud til, at vi har glemt at tage misteltenen i ed. Finanskrisen har fået pengeinstitutterne til at smække kassen i, og i skrivende stund er det mig bekendt kun meget få, om nogen akvakulturprojekter, der har fået endeligt finansieringstilsagn. Og vi har eksempler på pengeinstitutter, der decideret "ikke vil investere i akvakultur".

Det burde være uacceptabelt for en sektor, der har fået en kolossal hjælp fra skatteyderne for at kunne låne penge ud med henblik på at holde samfundsøkonomien i gang, at man siger nej til gode, velfunderede projekter fra folk, der har penge på kistebunden, og som overlevet og tjent penge i mange år i en omskiftelig og udfordrende branche.

Vi vil på foreningens vegne tage kontakt til nogle centrale pengeinstitutter for at drøfte situationen, ligesom vi vil opfordre fødevareministeren til at gøre klart for pengeinstitutterne, at skatteydernes penge ikke skal bruges til at lukke huller i slunkne bankkasser, men skal ud og arbejde bl.a. i seriøse akvakulturprojekter.

søndag den 14. september 2008

Stjernegod investering i grøn vækst

Leder i Akvakulturnyt

Fiskerifonden har støttet omlægningen af vores erhverv i en mere miljøeffektiv retning. Det har været en stor succes. Der er nu godkendt en produktionskapacitet i Model dambrug på 11.000 tons foder og der er yderligere 4.000 tons foder undervejs. Dvs. at ca. halvdelen af vores produktion til en produktionsværdi af over en kvart milliard/år er under omlægning til at indtage væsentligt mindre vand og udlede væsentligt færre kg organisk stof og kvælstof.

Det må siges at være ”godt gået”. Det hele er opnået for en investering fra fiskerifonden på i runde tal 100 millioner, hvor af det halve kommer fra EU. I runde tal har det danske samfund fået 50 kr i øget og grønnere omsætning for hver investeret dansk krone. Jeg tror det bliver svært at finde andre tiltag, der har skabt så gode resultater på en så overbevisende billig og hurtig måde.

Vi er derfor en kende skuffede over, at ”finansdrengene” nu er ude efter fiskerifonden, og vil spare omkring 40 % om året på fonden. Vi arbejder sammen med vore kolleger i fiskeriet for at overbevise politikerne om, at det vil koste produktion og miljø at spare på fiskerifonden. Det vil jo være en næsten absurd situation, hvis der er et ønske i erhvervet om en hurtig omlægning, og at man så på grund af pengemangel må sige nej til at støtte kvalificerede modeldambrugsprojekter.

Bestyrelsen mødtes med vores fødevareminister, Eva Kjer Hansen, den 8. september og drøftede med hende, naturligvis i første omgang at fastholde fiskerifondens midler, men i givet fald at kunne fremskynde samfundets investeringer i sektoren. Vi er jo ikke interesseret i at være på støtten i evig tid, men vil gerne lave en hurtig og effektiv omlægning, når muligheden er der.

På forsknings- og udviklingsområdet er ålereproduktionsprojektet et godt eksempel på, at fondens midler har været med til at skabe resultater, der både vækker opsigt i den internationale forskningsverden og ikke mindst er yderst relevante for åleopdrætserhvervet.

Vores politikere siger, at vi i Danmark skal leve af at producere grønt og udvikle og bruge viden. Så må de også belønne det erhverv, der følger opfordringen.

lørdag den 23. august 2008

B...Ordet må kasseres

Jeg er godt træt af ordet: "Bæredygtig". Da jeg underviste miljøingeniører i Thailand på Asian Instute of Technology forbød jeg dem at bruge S...ordet (Sustainable), og det var de unge mennesker ret glade for. De kom fra fattige lande i Asien, hvor folk døde som fluer af drikkevand fyldt med lort og af indendørs røg fra afbrændt komøg. I nogle af landsbyerne gik folk rundt i en stadig bimmelim på grund af kronisk cyanidforgiftning fra dårligt renset maniok. De unge ingeniørers prioriteter var klare: få en god uddannelse, tjen mange penge og løs de akutte livstruende forureningsproblemer. Der var ikke plads til udflydende og uklare buzzwords.

B... ordet er en blød og varm og venlig kliche, som betyder helt forskellige ting for forskellige mennesker. Der findes rigtig mange og derved reelt ingen definitioner, på hvad B... er og begrebet er ikke operationelt dvs. praktisk anvendeligt i natur- og miljøforvaltningen i den virkelige verden.

I B... verdenen taler man om Hård og Blød bæredygtighed. I den hårde form er det forudsat, at vi efterlader jorden i uændret stand til vores efterkommere. Det lyder jo umiddelbart tilforladeligt, men er grundlæggende noget vrøvl. For det første skulle vi da gerne efterlade vores efterkommere et bedre liv:) Med dernæst er begrebet en absurditet. Lad os tage olien som eksempel. Der er ingen tvivl om, at vi år for år bruger af en endelig mængde, og derfor efterlader mindre olie til vores efterkommere. Hvis vi ikke må det, skal vi helt holde op med at bruge af olien, men hvis vi gør det, er olien jo ingen ting værd!

I den virkelige verden bruger vi, iøvrigt er i overensstemmelse med blød B..., af "naturkapitalen": skove, olie, mineraler etc., og investerer i andre aktiver: samfundets infrastruktur, uddannelse, viden og teknologi, som er meget mere værd end en passiv naturkapital. Hen af vejen finder vi så ud af at erstatte knappe ressourcer med mindre knappe. Jern i stedet for flint, sol & vind i stedet for olie & kul, sand i stedet for kobber osv, hvilket gør os stadig materielt rigere og uafhængige af naturens begrænsninger.

Der findes alligevel mennesker og organisationer, der er i ramme alvor stadig prædiker den "økologiske dommedag", påstår, at den måde vi nu lever på ikke er B... , og hævder, at ulandene ikke kan få ligeså god eller bedre materiel levestandard end en rar madglad dansker uden at jorden går under.

Det er simpelthen noget sludder. Menneskene historie er et langt vedvarende bevis på, at der er ikke er naturgivne begrænsninger for vores udfoldelser. Vi er nu blevet 6 milliarder, om alle sagtens kunne leve og spise godt, hvis det ikke var for ondskab og dumhed i form af denne verdens "Mugaber". Og der er heller intet i vejen for, at vi kan formere os til de 10 milliarder som FN's middel prognose siger, og at disse 10 milliarder kan leve materielt bedre end en dansker gør i dag.

Energi er nøglen til at løse alle materielle problemer. Lige nu bruger menneskene 1/8000 af den solenergi der rammer jorden (og tænk, på hvor meget der ikke rammer jorden!). Så der er rigeligt plads til en stor udvidelse af energiforbruget baseret på vedvarende energi. Menneskelig snilde i form af ny viden og teknologi og god organisation af samfundet kan fortsat løse de problemer, vi måtte have med knappe ressourcer.

Men hvis vi ikke kan bruge B...ordet, hvad så? Vi skal være konkrete. Vi skal ind og se på vores aktiviteters detaljerede og specifikke fodaftryk på naturen & miljøet, og så må vi oplyse klart om dette og gerne udgiftsføre natur- og miljøbelastningen, når vi laver samfundsmæssige analyser af aktiviteten. I akvakulturerhvervet er vi så heldige, at vi f.eks. har en høj værditilvækst pr. udledt kg kvælstof i forhold til andre måder at producere kød på. Og med den nye "modeldambrugsteknologi" er det lykkedes os yderligere næsten at fordoble værditilvæksten.

Vi skal ligeledes se i øjnene, at der ikke findes nogen menneskelige aktiviteter, der ikke påvirker naturen & miljøet. Absolutte krav om nul-påvirkning kan ikke opfyldes. Hvad vi kan gøre er at opstille mål for det natur- og miljømæssige råderum, som menneskelige aktiviteter skal holde sig inden for, og så ved ny teknologi sikre, at vores produktion kan holde sig inden for det råderum.

Endelig er det ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget og omvendt! Et traditionelt dambrug leder mere kvælstof ud end et modeldambrug, men bruger til gengæld vedvarende energi til at flytte vand og stof. Et økologisk jordbrug bruger mindre N / Ha, men bruger til gengæld meget mere plads, som derved går fra den uberørte natur. En tomat dyrket i Danmark bruger godt nok ingen energi til transport, men til gengæld mange gange mere energi til opvarmning etc. end en spansk tomat.

Det er derfor vanskeligt, for ikke at sige umuligt at give klare råd til forbrugerne, om hvad det er bedst for miljøet og naturen at sætte tænderne i. Den enkleste løsning vil nok være at lægge internationale afgifter på de vigtigste faktorer i fødevareproduktionens fodaftryk, og så lade et frit marked føre produktionen der hen, hvor naturen og miljøet er mest robust.

fredag den 4. juli 2008

Dambrug 2.0

Forsøgene med modeldambrug; Dambrug 2.0, er nu afsluttet og rapporteret med et godt resultat. I middel har modeldambrug 3 gruppen lånt tretten gange mindre vand end gennemstrømningsdambrug (Dambrug 1.0) og har udledt den halve mængde kvælstof. Det er godt gået, og er en stor hjælp på vejen til at opfylde vores produktions- og miljømål. Vi har fået en del god presseomtale og mere er på vej.

De af vores kolleger, som har været ”forsøgskaniner” i projektet fortjener rigtig stor ros. Det var modigt og fremsynet at give sig i kast med så store investeringer på et ret usikkert grundlag. Nu gælder det om, at de virksomheder, der har taget risikoen ved udviklingen også kan høste en gevinst i form af foderopskrivninger og en mere enkel miljøregulering.

Miljøstyrelsen har nedsat en ”teknisk arbejdsgruppe” som skal analysere og vurdere resultaterne fra forsøgene. Den er kommet godt fra start og vil stræbe mod, at dambrugene kan reguleres med udlederkrav. Gruppen skal bl.a. se på, hvordan man enkelt og effektivt kan måle på udløbene fra dambrugene i form af en kombination af vandføringsvægtet prøvetagning og kontinuerte målinger af vandføring, temperatur, ilt etc. Gruppen skal dog ikke beskæftige sig med hvor meget råderum der er for N & P i de enkelte vandløb. Det vil vi søge løst i anden sammenhæng, f.eks. i et ”Akvakulturudvalg”, idet der fra alle parter er udtrykt ønske om at finde en helhedsløsning på dambrugenes miljøregulering både hvad angår miljømæssigt råderum og lovgivningen.

Gruppen skal arbejde indtil udgangen af 2009, så derfor er der brug for en løsning af de akutte problemer for modeldambrugerne. Foreningen arbejder med en tanke om at søge en midlertidig tilladelse til at udnytte produktionskapaciteten på modeldambrugene fuldt ud dog med max udledning på 20 kg N pr. tons fisk.

Det vil være muligt at komme videre endnu med at begrænse kvælstofudledningen ved denitrifikation og bedre slambehandling. På vandsiden ser det dog ud til blive temperaturreguleringer, der bliver den største begrænsning for at nedsætte vandmængden yderligere. Der kan bl.a. af den grund være værd at overveje at etablere ”skygge” på anlæggene.

Nu er Dambrug 2.0 ikke en patentløsning på alle problemer. Der er fisketyper, der bedst produceres i Dambrug 1.0 og forsøgene har ikke kørt længe nok til at afgøre om, der kan komme særlige problemer med sygdomme etc. Erhvervet skal fastholde en situation, hvor der er mangfoldighed af forskellige måder at producere fisk på. Men ligesom vi hele tiden støt forsøger at mindske produktionsomkostningerne må vi ligeledes være indstillet på konstant at forbedre vores miljøeffektivitet.