Tag jer nu sammen

Jeg har meddelt bestyrelsen i Dansk Akvakultur og brancheudvalget for dambrug, at jeg efter seks år som formand ikke ønsker at genopstille til generalforsamlingen den 28. april.

Jeg kvitterer for, at en nye nationale akvakulturstrategi åbner op for havbrug og hvis den i øvrigt giver det nødvendige miljømæssige råderum til produktionen på land og på havet, er der en lysende fremtid for vores fine erhverv.

Det var været bekymrende at iagttage den defaitisme, som har præget mange i erhvervet. Men det er i grunden nemt at forstå. Igennem 25 år har erhvervet gjort en kæmpeindsats og brugt hundredevis af millioner af kroner på at forbedre sine miljøforhold, men har kun fået utak og ligefrem bank som svar fra samfundet, men absolut ingen belønning, idet produktionen i dag er på samme niveau som for 25 år siden, medens vores marked er steget med 7 % om året.

Vores fantasiløse bureaukrater har med deres overimplementering af EU’s direktiver og den mislykkede kommando- og detailregulering forhindret den danske biologiske produktion i at udvikle sig ved at forbyde produktionsudvidelser og ved at stille detailkrav til produktionen, der er realiteten gør den ulønsom, som vi har set for mange af vores modeldambrug.

Jeg vil gerne rette en sidste appel til politikerne. Tager jeg nu sammen og fortæl miljøbureaukraterne, hvor skabet skal stå.

Vi skal have en dansk miljøpolitik, der lader kunderne bestemme, hvad, hvor meget og hvordan, der produceres. Det kræver i en periode et forøget miljømæssigt råderum bl.a. i form af kvælstofudledning til robuste vandområder, hvor miljøpåvirkningen er helt marginal. Nogle af de mange penge, der kommer ud af det, kan pløjes tilbage til udvikling af miljøteknologi og målrettede, synlige miljøforbedringer i form af naturskov, stenrev, vådområder og fjernelse af opstemninger.

Slut med den uansvarlige import af fisk og tilhørende eksport af jobs og miljøudfordringer.

Der er udsigt til havet

Den nationale akvakulturstrategi ser ud til at åbne op for havbrug uden for de kystnære vandplanzoner og uden krav til kvælstofudledningen.

Det er i givet fald et stort fremskridt for vort fine erhverv. Havbrug er det bærende element i den stærke kundestyrede udvikling af produktionen af store laksefisk verden over.

Det er helt forståeligt, i det havbrug af store laksefisk er så tæt på den ideelle form for animalsk produktion, som det i virkelighedens verden er muligt at komme.

Ikke nok med, at havbrug har en overlegen driftsøkonomi. Klimamæssigt er havbrug perfekte, idet de bruger vedvarende energi fra havstrømme til at tilføre iltrigt vand af høj kvalitet til fiskene, og til at sprede og fortynde fiskenes affaldsstoffer så miljøpåvirkningen minimeres. Dyrevelfærdsmæssigt er forholdene tæt på det ideelle. Ørrederne har masser af plads i de store bure, og har som køer på en indhegnet mark fri udsigt til sine omgivelser, i dette tilfælde det storladne danske hav.

Og med den seneste teknologiske udvikling, med støtte fra GUDP, har det vist sig muligt at placere robuste burtyper i det åbne Storebælt uden at selv en rekordstorm har givet problemer.

Hertil kommer, at den sydlige del af de indre danske farvande, Østersøen er det bedste hav i verden til opdræt af store laksefisk på grund af den rigelige strøm af klart, brakt og køligt vand uden indhold af de lakselus, man døjer med i Norge.

Jeg var forleden til møde i Bruxelles med minister Martin og EU-parlamentsmedlem Kuhn begge fra Mecklenburg-Vorpommern. De var helt på det rene med, at det med Østersøens fine naturgeografiske forhold i mente, var uansvarligt af østersøstaterne at importere laksefisk og dermed eksportere besværet med produktionen til andre lande.

I det videre arbejde med den nationale strategi vil vi arbejde for, at der kan være havbrug i de strømrige dele af de kystnære vandplanzoner, og at kvælstofdiskussionen udsættes til efter 2027. Derved bliver der mulighed for at oprette 40 havbrugszoner og skabe langsigtet ro om vores erhverv, hvilket er en udtrykkelig forudsætning for at vi kan tiltrække kapital, ledelseskapacitet og dygtige og engagerede folk i det hele taget.

Akvakultur i regionerne

Regionernes fremtid diskuteres flittigt for tiden. Og det er ikke sikkert, vi har regionerne om føje tid. Men nu er de her og de vil heldigvis gerne samarbejde med Dansk Akvakultur om at fremme mulighederne for vores udmærkede erhverv i deres område. Alle regioner har noget forskelligt og interessant at komme med.

Vi er nået længst i samarbejdet med Region Nordjylland. Her vil der til efteråret blive udgivet en Akvakulturplan for Nordjylland, som skitserer de betydelige udviklingsmuligheder omkring Limfjorden og ved de Nordjyske havne. Region Nordjylland har sammen med det øvrige Vestjylland, Nordsøen som et meget robust vandområde, hvor der kan ske en meget stor udvidelse af produktionen med et minimalt miljømæssigt fodaftryk. Måske vil udvikling af ny teknologi på et tidspunkt gøre det muligt at etablere store havbrug i de åbne Nordsø, hvor temperaturforholdene er gunstige for store laksefisk.

Vi har haft indledende drøftelser med den meget vigtige region Midtjylland om en akvakulturplan og en konference om området.

I region Syddanmark ligger mange af vores virksomheder. Desværre er der i (dele af) dette område, især på Fyn, rester af den irrationelle modvilje mod erhvervet, som specielt det gamle Fyns amt stod for med sit uigennemtænkte forbud mod havbrug. Det til trods for, at der i Storebælt på østsiden af Fyn er tre til fire fremragende lokaliteter for havbrug, hvor der kunne opbygges en produktion på 10-15.000 tons fisk til en primærværdi på op mod en halv mia. kr. Vi tror, at både region Syd og de fynske kommuner meget godt kunne bruge disse moderne højteknologiske arbejdspladser med gode lønninger. Og vi vil invitere Region Syd til et samarbejde om sagen.

I Region Sjælland er der allerede mange havbrug, og især i de sydlige og østlige farvande i regionen er der rigtig gode naturgivne forhold for havbrug, ligesom der på Lolland pumpes store mængder ferskvand ud i havet, som lige så godt kunne passere et moderne dambrug. Der har allerede været afholdt en udmærket konference om emnet, og vi håber at kunne komme videre med at udnytte det fine potentiale.

Region Hovedstaden er næppe det sted, hvor vores fisk skal produceres, men gerne der, hvor de skal sælges, og vi håber, at vi kan hjælpe hinanden dermed. Regionskommunen Bornholm har en særlig status, og her er der god plads til nogle store havbrug, som måske kunne producere Østersølaks.

Jeg vil gerne opfordre regionerne og vores medlemmer til at tale sammen om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at fremme vores fortrinlige og moderne erhverv.