mandag den 12. juli 2010

Nu til noget helt andet

Vi har i de sidste mange år talt miljø og medicin & hjælpestoffer og spærringer og vandindvinding og kvælstof, så det efterhånden hænger os alle langt ud af halsen.

Nu er det tid til at sætte en ny dagsorden. Nu handler det om at producere flere velsmagende og sunde fisk og muslinger, og minsandten også tang, så vi kan opfylde forbrugernes ønsker og samtidig tjene, gerne mange, penge til gavn for os selv og dermed også til gavn for hele det danske samfund.

Jeg ved godt at, vi ikke er helt færdige med miljømyndighederne endnu, og at de få fundamentalister, der er tilbage, stadig forsøger at stikke en kæp en hjulet. Men jeg mærker tydeligt, at mange gode og konstruktive kræfter i det miljøministerielle system kvitterer for, at vi i fællesskab har anbefalet en rigtig miljøregulering, som belønner dambrug og havbrug for at gøre godt for miljøet. Så jeg er sikker på, at vi i den nære fremtid får lov at spille på en bane, hvor det er alene er kunderne, der bestemmer, hvor mange fisk vi skal producere.

Men bemærk så, at i denne situation er det ingen andre end dig: ejer/lederen af dambruget og havbruget, der har det fulde ansvar for at din virksomhed trives.

Jeg vil derfor opfordre dig til at bruge sommeren til at fundere over, hvordan du og din virksomhed skal handle i denne nye virkelighed.

Allerede i august begynder arbejdet med at udforme de nye strategier for fremtidens danske akvakultur. Dit bidrag er nødvendigt og velkomment, og vi glæder os til at modtage det.

Dansk Akvakultur har bragt sig i en international førerposition, da vi er det første land i verden, der har indgået en forpligtende aftale med samfundet om erhvervets fremtid. Det skal vi forstå at udnytte på bedste vis ved at producere fortsat større værdier med stadig stigende miljøeffektivitet, og dermed kvittere for den tillid, samfundet har vist os.

Spis flere ål

Et indlæg i juni i fiskehandlernes blad.

Vel er ålen truet, og vel skal vi alle sammen gøre noget for at redde den. Men den åleboykot, som er foranlediget af velmenende grønne organisationer, er en helt forkert medicin. Boykotten risikerer at slå åleerhvervet ihjel uden nogen som helst sikkerhed for, at ålen kan reddes. Tværtimod øges risikoen for ålen, da et velfungerende åleopdrætserhverv er den bedste garanti for, at den europæiske bestand af ål igen kan øges.

Åleopdrætterne bringer med stor succes ålene gennem de kritiske stadier fra glasål til sætteål fra 3-10 gram med en overlevelse på 80-90 %. Dødeligheden i naturen er i de samme stadier på over 90 %.

Ved udsætning af en passende mængde sætteål, f.eks. to ud af tre sætteål, vil bestanden derfor helt åbenbart få det bedre end ved helt at undlade at fange glasål og opdrætte sætteål og ål til konsum. Det ville være en rigtig god ide, at en del af indtægten ved salg af ål til forbrugeren gik til denne udsætning, så ville forbrugeren sørge for, at to flotte robuste sætteål blev tilført naturen, for hver gang hun spiste en ål. Hvis denne udsætning sker de helt rigtige steder f.eks. i fjord- og kystområder, er der stor sandsynlighed for, at mange af disse ål ville vende tilbage til Sargassohavet og dermed medvirke til at ophjælpe og forøge bestanden.

Åleopdrætterne backer både fagligt og økonomisk op om kunstig reproduktion af ål, et projekt med store perspektiver, men som uden erhvervsdeltagelse kun ville have akademisk interesse og derfor næppe kunne gennemføres.

Ved at spise danske opdrættede ål kan du som forbruger gøre en indsats for at redde ålen. God appetit.