Eksotiske EU

Som mange andre synes jeg i princippet godt om EU. Det er både international og lokalt bedre at forhandle end at føre krig.

Men nogle politikere og bureaukrater i EU finder dog på de mest besynderlige ting. På det seneste har de i deres visdom foreslået:

Der skal ikke gives støtte til akvakultur, der opdrætter ”eksotiske” arter eller Genetisk Modificerede Organismer (GMO’er).

Normalt bruges benævnelsen ”eksotisk” om arter, der ikke er naturligt hjemmehørende i en givet geografisk område. Men det er jo absurd. F.eks. er vores vigtigste art: regnbueørreden slet ikke hjemmehørende I Danmark eller I Europa, men er i realiteten en underart af gruppen af stillehavslaks fra den amerikanske vestkyst. Og jeg vil da heller ikke undlade at nævne ”eksotiske” arter som høns fra Sydøstasien og kartofler fra Amerika.

Selvfølgelig kan der være grund til forsigtighed med at introducere en art fra et geografisk område i et andet meget forskelligt område. Men det er meningsløst generelt at afvise støtte til denne mulighed. I stedet må der foretages en konkret vurdering fra sag til sag. F.eks. åbner recirkulationsteknologien muligheden for, at der kan opdrættes varmtvandsarter til ferskkonsum på det europæiske marked. Om det kan blive god forretning er en anden sag. Men det er ikke EU-bureaukraterne, der skal bestemme det.

Om GMO’er er der blot at sige, at denne teknologi har en megapotentiale for nye organismer, der er sundere at spise, smager bedre, og har et meget mindre fodaftryk på naturen og miljøet end de eksisterende.

At visse forbrugere har modvilje mod denne fantastiske og positive teknologi skyldes den misinformation, som spredes af grønne mørkemænd, som kun har fantasi til at løse natur- og miljøproblemer ved at flytte produktionen til lande uden for Europa.

Og desværre endvidere, at industrien lader sig skræmme og ikke for alvor står på mål for disse nye snilde teknologier.

Vi og vores kolleger i FEAP har protesteret, så det kan høres. Og det ser heldigvis ud til, at vi har medvind i kommissionen.

Så i denne omgang bliver der forhåbentlig ikke lagt bånd på innovationen i akvakulturen. 

Hvor kommer foderet fra?

Lige nu er det tungt at være fiskeproducent i Danmark. Det er svært at opnå gode priser for fiskene bl.a. på grund af ubillig konkurrence fra Tyrkiet. Samtidig stiger råvarepriserne på foder. Det er en ringe trøst, at sådanne forløb ses jævnligt inden for alle fødevarebrancher og at der er over tid opnås ligevægt mellem produktionsomkostninger og salgspriser.

Spørgsmålet er, hvad vi i Dansk Akvakultur kan gøre for at påvirke prisen på foderråvarer? Her kan vi starte med at erkende, at akvakulturen i modsætning til agrikulturen endnu ikke har udviklet sin egen produktion af foder som grundlag for den animalske produktion. Vi er stadig meget afhængige af fiskede råvarer fra havet, som er ustabile i mængder og pris og opadtil begrænsede i mængde. Og af planter dyrket på land af vores kolleger, landbrugerne. Vores erhverv producerer globalt set ca. fem gange så mange fisk & skaldyr som planter=tang, hvorimod vores kolleger på land producerer ca. femten gange flere planter end dyr. Så vi har langt igen.

Heldigvis er der en god udvikling i gang med tangdyrkning i Danmark, hvor virksomheden Blue Food bl.a. sammen med initiativrige havbrugere opbygger kommercielle produktion af sukkertang, som vil kunne bruges som tilskud til fiskefoder. Aller Aqua har oplyst, at man allerede nu bruger tang som en råvare. Vi kan se, at dyrkningspotentialet i åbne danske farvande er betydeligt, og at titusinder af tons tang vil kunne produceres til internationalt konkurrencedygtige priser.

Så lad os få sat mere turbo på den udvikling.

Prisforskellen på GMO fri råvarer og GMO råvarer stiger støt, og vi bliver på linje med vores kolleger i svinebranchen nødt til at bruge de bedste og billigste råvarer til vores klassiske produktion af fisk. Der er kunder, der helst ser, at vi ikke bruger DMO råvarer, men måske kølnes deres ønske noget, hvis de må betale den stadig stigende prisforskel, som ikke blot skyldes råvaren, men ligeledes, at foderfirmaerne i giver fald må fordoble antallet af produktlinjer.

Dansk Akvakultur vil satse på at bruge de billigste og bedste råvarer til sin hovedproduktion. Kunder, der ønsker sig fisk, der ikke har spist GMO foder, må købe økologiske fisk.

Jeg står gerne på mål for de nuværende og kommende GMO planter, som slår konventionelle planter af banen på alle miljømæssige indikatorer som plads, vand, gødnings- og pesticidforbrug. Denne BAT teknologi er med til at sikre et stadig mindre relativt miljømæssigt fodaftryk fra vores erhverv.
Vi er første herrer i eget hus, når vi kontrollerer vores produktion af foderråvarer.