Nye vandplaner

Vandplanerne er kendt ulovlige og sendt tilbage til start. Da de samtidig er fyldt med fejl og er dybt skadelige både for produktionen og naturen og miljøet, er der al mulig grund til at benytte lejligheden til nu at få udarbejdet nogen ordentlige vandplaner, som sikrer, at den danske biologiske produktion mindst kan fastholde sin globale markedsandel og gerne forøge den betydeligt i forhold til, at vi i Danmark har rigtig gode naturgeografiske og kulturelle forudsætninger for denne produktion. Og planerne må gerne være ambitiøse på naturen og miljøets vegne, blot de anvendte virkemidler er kosteffektive og indfasningen sker i en takt, der ikke forringer den biologiske produktions konkurrenceevne.
I vores erhverv er vi, mildt sagt, ikke begejstrede for vandplanprocessen. I perioden indtil vandplanerne kom fik vi at vide, at vi ikke måtte udvide produktionen, fordi der snart kom vandplaner. Da vandplanerne så kom, blev de brugt til at forhindre udvidelse af produktionen.
Igennem akvakulturudvalget er der opnået enighed om, at akvakulturen skal udvikles i Danmark. Så nu må det være slut med indædt bureaukratisk modstand fra visse kredse i miljøministeriet mod denne selvfølgelige situation.
Vi forventer, at akvakulturudvalgets anbefalinger gennemføres til punkt og prikke med det samme. De nye vandplaner skal sikre alle dambrug den aftalte mængde kvælstof og de skal gøre plads til nye dambrugstyper ved havne og andre velegnede lokaliteter. For havbrug skal den eksisterende produktion sikres ved en fastlåsning af den nuværende kvote frem til 2027. Der skal gives en øjeblikkelig kvælstof kickstart, og der skal blandt andet som foreslået af Miljøstyrelsen og EU udarbejdes en havbrugszoneplan, med udlægning af 40 havbrugszoner ”Off-Coast” dvs. i områder med maksimal vandgennemstrømning. Kvælstofudledningen fra disse områder skal ikke indgå i vandplaner og de marine planer før efter udløbet af vandrammedirektivperioden i 2027.
Når dette gennemføres, vil vi i løbet af ganske kort tid kunne forøge vores produktion til stor gavn for det danske samfunds økonomi. Fødevareøkonomisk institut har vurderet, at den fejlagtige miljøforvaltning alene på dambrugsområdet har kostet akvakulturen en manglende produktion på 30.000 tons/år og en nettogevinst over 10 år på 1,5 mia. kr. Beløbet på havbrugssiden er mindst af samme størrelse.
Vi kommer nu med et bud på vores del af vores den kommende danske konkurrenceevnepakke, hvor vi straks udnytter de ”tomme stalde” i dambrugene og laver nye havbrug, således at vi allerede i 2014 kan øge omsætningen med 270 mio. kr. og skabe 120 nye primære arbejdspladser i udkantsområder.
Det er et godt tilbud til samfundet. Så lad os komme i gang med det samme.

Et lille lyspunkt i en mørk tid

Vi er nu i godt samarbejde med sportsfiskerne, DN og ferskvandsfiskeriforeningen kommet videre med de syv knaster i dambrugsbekendtgørelsen.

Vi har sendt en seks+en redegørelse til Miljøstyrelsen, hvor vi beder om at få lavet om på seks af knasterne. Vi har endnu ikke forhandlet os til rette om knast et, som er pumpekravet. Men efter et godt gennemført ”studie af virkeligheden” hvor sportsfiskerne, DN og myndighederne var ude at se på mangfoldigheden af dambrug, har vi håb om at kunne finde en god løsning på dette problem.

Vi står stadig fuldt og fast bag akvakulturudvalgets anbefalinger om at fjerne spærringer ved dambrug (mod erstatning), og derved være med til at sikre god økologisk kvalitet og reel fri faunapassage ved alle dambrug. Vi vil dog gerne gøre klart disse begreber pr. definition ikke er lig med 100 procents løsninger, men dog absolut tilstrækkelige gode løsninger.

Vi mener, at der i de konkrete sager er mange forskellige typer løsninger og at pumpeløsningen kun er et af flere mulige tiltag. Det har derfor ingen mening og er imod ånden i akvakulturudvalgets anbefalinger at specificere en bestemt indretning i en bekendtgørelse.

Vi foreslår, at der etableres en task-force med repræsentanter for sportsfiskere, myndigheder, eksperter og erhverv, som gennemgår hvert enkelt relevant dambrug, og udpeger praktiske løsninger baseret på en konkret vurdering. Hvis vurderingen foretages af personer med den nødvendige praktiske indsigt vurderer vi, at de samlede omkostninger kan holdes inden for de godt 70 mio. kr., vi har bedt om at blive afsat i staten til formålet.

Med dette lille ”julelys” i et ellers besværligt og mørkt år for danske dambrug ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.

At pumpe eller ej

En af de meget fine ting ved klassiske dambrug (og ved havbrug) er, at vedvarende energi forsyner fiskene med rent vand og ilt og fjerner og omsætter affaldsstofferne. Det er derfor helt tosset, at den ny dambrugsbekendtgørelse stiller krav om, at vand skal pumpes ind i dambrugene.

Vi er naturligvis enige i akvakulturudvalgets anbefalinger af, at opstemninger ved dambrug skal væk og dermed, at en pumpeløsning i en række tilfælde vil være en nødvendig del af løsningen, men vi er helt uenige i at pumpning i alle tilfælde er den eneste løsning, og da slet ikke en pumpeløsning med tilbagepumpning til indtagspunktet. Det er i øvrigt tankevækkende i denne klimatid at høre, hvor begejstrede miljømyndighederne er for en løsning, der vil øge samfundets energiforbrug med 3,3 mio. kwh og CO2 udledningen med 1850 tons CO2.

Vi har mange praktiske eksempler på gode løsninger, der ikke indebærer pumpning. Vi har derfor foreslået Miljøstyrelsen, at man konkret for hvert enkelt dambrug bruger ”renere teknologiprincippet” og finder den bedste og billigste løsning, der sikrer reel for faunapassage og god vandløbstilstand i øvrigt, og benytter de midler, der allerede er afsat på finansloven til at gennemføre løsningerne.

Miljømyndighederne har befriende ærligt anerkendt at pumpeløsningen er indført for at forsøge at begrænse de erstatningsretlige konsekvenser af Tågelundsagen. Vi synes det ville være bedre for alle parter at finde en praktisk og mindelig løsning på opstemningssagen, frem for et langstrakt og opslidende forløb i taksaktionskommissioner og retssale.

Desværre er der i visse kredse en alt eller intet opfattelse af problemstillingen, hvor man ønsker ”høj økologisk tilstand” = uberørt natur i vandløbene i og ved dambrugene. Det er i modstrid med de generelle EU krav til miljømål, som er ”god økologisk tilstand” = tæt på naturtilstanden. I vandplanerne er ”tæt på” defineret omtrent som et firs procent niveau. Det er helt givet, at der kan findes gode løsninger ved alle dambrug, der ændrer vandløbets tilstand og faunapassagen med mindre end 20 % i forhold til naturtilstanden, og som i mange tilfælde ikke indebærer pumpning.

Lad os bruge vores fælles viden og kreativitet til at finde disse ”gode nok” løsninger. Så de penge, samfundet sparer, kan bruges på andre områder med større nytteværdi og uden et unødigt og miljøbelastende merenergiforbrug.

Hastværk & lastværk

Dansk Akvakultur, har samme med den øvrige fødevareproduktion i Danmark været misreguleret i mange år, hvilke har været til stor skade både for miljøet og produktionen. Det er derfor godt, at akvakulturudvalgets anbefalinger, endelig efter knap to år, har fået sat skred i udformningen af et nyt regelsæt for erhvervet.

Miljøministeren lægger efter sigende stor vægt på, at de 95 dambrug, der mangler godkendelse, hurtigt kan opnå en sådan. Det er et ønske erhvervet deler. Det kræver en god og klar dambrugsbekendtgørelse, men der er efter vores vurdering desværre et stykke vej igen, inden DBG er god nok til at virke efter hensigten. Vi tror, det ville have været klogt at tage endnu nogle diskussions- og forhandlingsrunder med fagfolk, inden man sendte en delvis ufærdig BKG på gaden.

På nogle områder er bekendtgørelsen et stort fremskridt. Det nu klokkeklart, at vi kan gå over på udlederregulering, således at koblingen til foderforbrug og produktion er fjernet. Miljøministeriet har endvidere oplyst, at dambrugerne får alt det kvælstof, som vi har fået stillet i udsigt, og som vi har krav på.
Desværre er DBG uklar, kompliceret og svær at læse, hvilket kan give anledning til mange fortolkninger, og dermed besværlig sagsbehandling. Der er stadig nogle store ”knaster”, hvoraf jeg fremhæve krav til pumpning, impermeable membraner, og ikke det mindst det tossede krav om foderkvotienter, som er totalt misforstået i udlederkravsammenhæng, og som direkte vil hæmme udviklingen af moderne foder med færre uønskede råvarer.

Vi har allerede fået nogle afklaringer fra MiM. Og håber, at vi kan fortsætte i den dur, og enten få bekendtgørelsen udgivet i revideret udgave eller mindste får en hurtig afklaring på de tågede punkter og fjernet de værste knaster.

Vi er helt opmærksomme på, at der kan være et flertal i Folketinget for andre synspunkter end vores. Det er nu ikke vores indtryk. Men hvis det forholder sig sådan, må sagen jo endeligt afgøres af politikere og ikke af miljøadministratorer.

Når vi har et samlet tilfredsstillende resultat for udmøntningen af anbefalingerne, især inklusive kickstarten til havbrugene, vil vi som erhverv naturligvis lægge alle kræfter i en hurtig og smidig indførelse af de nye regler.