Fisk er ikke bare fisk

Det står til troende, at man bliver smuk og klog og lever længe af at spise mange fede fisk.

Grunden til det er, at fede fisk har et stort indhold af flerumættede fedtsyrer af den særligt gunstige omega-3 type. Disse stoffer forhindrer hjertesygdomme, og de indgår i hjernens kemi, og sikrer at vi tænker klart og hurtigt.

Dansk Akvakultur producerer ørreder og ål som begge er fede fisk. Foruden at de smager rigtig godt, er disse fisk også usædvanlig sunde.

Magre fisk (torsk, pangassius) er bestemt også sunde, men ikke på den samme aktive måde som de fede fisk (ørreder, laks, ål, sild, makrel). Forbrugeren må for vores skyld gerne spise fisk hele ugen, men hvis man ikke har lyst til det, bør man sikre sig at de fisk, man spiser et par gange om ugen i det mindste er fede. Hvis man spiser dansk opdrættede ørreder og ål, får man i tilgift, at de er produceret med den mindst mulige påvirkning af miljøet i forhold til produktioner af de samme arter andre steder i verden.

Lige nu er der en aktuel debat i gang om indholdet af de rigtige (omega-3) fedtstoffer i akvakulturørreder og ål.

Det må med det samme slås fast, at opdrættede ørreder og ål indeholder et højt indhold af de rigtige fedtstoffer. Men det er ligeledes korrekt, at på grund af knaphed på marine råvarer er der sket en ændring i fiskenes kost, så de nu indtager flere planteolier end før. Det er egentlig ikke så tosset endda, fordi dyrkning af planteolier påvirker miljøet mindre end et massivt fiskeri efter marine planteolier, som kommer fra alger i havet og ophobes gennem fødekæden. Men naturligvis er vi nødt til at sikre os at vores fisk er ligeså sunde, som vi lover forbrugeren.

Vi er indstillet på i samarbejde med vores foderleverandører og sundhedsmyndighederne at udvikle en mærkning af vores produkter, som sikrer forbrugeren en aftalt "sundhedskvalitet" af vores ørreder og ål. Det bliver dog ikke gratis, hverken for erhvervet eller forbrugeren: Høj kvalitet koster penge.

På langt sigt vil vi arbejde på at erstatte "fangede" marine råvarer med skaldyr og planter dyrket på havet. F.eks. indeholder blåmuslinger ca. 1 % omega -3 fedtstoffer, og små hurtigtvoksende muslinger, som ikke er egnet til humankonsum, kan derfor med fordel bruges som foder til fisk og andre dyr.

Stjernegod investering i grøn vækst

Leder i Akvakulturnyt

Fiskerifonden har støttet omlægningen af vores erhverv i en mere miljøeffektiv retning. Det har været en stor succes. Der er nu godkendt en produktionskapacitet i Model dambrug på 11.000 tons foder og der er yderligere 4.000 tons foder undervejs. Dvs. at ca. halvdelen af vores produktion til en produktionsværdi af over en kvart milliard/år er under omlægning til at indtage væsentligt mindre vand og udlede væsentligt færre kg organisk stof og kvælstof.

Det må siges at være ”godt gået”. Det hele er opnået for en investering fra fiskerifonden på i runde tal 100 millioner, hvor af det halve kommer fra EU. I runde tal har det danske samfund fået 50 kr i øget og grønnere omsætning for hver investeret dansk krone. Jeg tror det bliver svært at finde andre tiltag, der har skabt så gode resultater på en så overbevisende billig og hurtig måde.

Vi er derfor en kende skuffede over, at ”finansdrengene” nu er ude efter fiskerifonden, og vil spare omkring 40 % om året på fonden. Vi arbejder sammen med vore kolleger i fiskeriet for at overbevise politikerne om, at det vil koste produktion og miljø at spare på fiskerifonden. Det vil jo være en næsten absurd situation, hvis der er et ønske i erhvervet om en hurtig omlægning, og at man så på grund af pengemangel må sige nej til at støtte kvalificerede modeldambrugsprojekter.

Bestyrelsen mødtes med vores fødevareminister, Eva Kjer Hansen, den 8. september og drøftede med hende, naturligvis i første omgang at fastholde fiskerifondens midler, men i givet fald at kunne fremskynde samfundets investeringer i sektoren. Vi er jo ikke interesseret i at være på støtten i evig tid, men vil gerne lave en hurtig og effektiv omlægning, når muligheden er der.

På forsknings- og udviklingsområdet er ålereproduktionsprojektet et godt eksempel på, at fondens midler har været med til at skabe resultater, der både vækker opsigt i den internationale forskningsverden og ikke mindst er yderst relevante for åleopdrætserhvervet.

Vores politikere siger, at vi i Danmark skal leve af at producere grønt og udvikle og bruge viden. Så må de også belønne det erhverv, der følger opfordringen.

Fisk spiser Fisk

Leder i Akvakulturnyt

Nogle grønne organisationer: WWF og Greenpeace er, med en vis ret, meget optaget af om det foder, vi giver fiskene bliver fremskaffet på en økologisk effektiv måde. Og så sætter de trumf på og siger, at der går 3 til 4 kg våd fisk til at opdrætte et kg ørred, og en offentlighed, der ikke har tid til at sætte sig ind i problemet, synes måske umiddelbart, at det lyder helt forfærdeligt.

Nu er der ikke i grunden noget galt i at fodre fisk, kyllinger og andre husdyr med industrifisk, som der jo alligevel ikke er et marked for til andre anvendelser. Men som erhverv har vi da for lang tid siden erkendt, at vi må gøre os fri af afhængigheden af vilde fisk som foder til vores fisk.

For det første er mængden af ”foderfisk” op ad til begrænset af den naturlige produktion i havet, og der allerede nu for lidt mel og især olie til at forsyne den stærkt voksende produktion af laksefisk. For det andet kan der forventes et stigende pres på industrifiskeriet på grund af dets påvirkning af havmiljøet.

Vores foderleverandører er derfor over en årrække ved en systematisk indsats blevet dygtigere til at erstatte ”foderfiskene” med andre råvarer. Helt på samme måde som vi støt og konsekvent er blevet dygtigere til at udlede mindre stof pr. produceret enhed.

Foderudviklingen er kommet så langt, at vores gode kolleger: Peter Jessen, Biomar, og Viggo Hørlyck, Aller Aqua, har beregnet, at der til moderne ørredfoder maksimalt medgår 1,5 kg våd fisk pr. kg produceret ørred, og at vi hastigt nærmer os forholdet 1:1.

Hvilket er rigtigt langt fra de tal, som NGO’erne fører frem, hvilket vi nok skal fortælle dem.

Over en årrække kan vi imødese, at foderforsyningen bliver helt uafhængig af fangsten af vildfisk, og at vi producerer maden på land og på havet.

Vi skal dog undgå at lave rene ”vegetarfisk”. Godt nok kommer de gode fedtsyrer, som gør vores fisk så utroligt sunde at spise, fra alger i havet. Men det er godt, hvis vi stadig kan fylde olien ind i en pakke, der ”smager” af fisk. Fødevareforskerne fortæller mig, at indpakning betyder noget, og at det langt fra er sikkert, at en ”fiskeoliekapsel” er lige så sund som den samme mængde olie indtaget fra et godt måltid fisk.

En udvikling af havbrug, der kan dyrke råvaren til foderet i form af marine alger, skaldyr og andre organismer, der er billige at dyrke, vil både gøre os uafhængige af det begrænsede fiskeri, og samtidig aflaste landjorden for en areal- og ferskvandskrævende planteproduktion.

Vores erhverv bliver først for alvor et rigtigt ”vandbrug”, når vi på linje med vore kolleger på land, kan dyrke vores foder. I den forbindelse må vi ikke glemme, at 90 % af de fisk, der opdrættes i verden, er planteædere. Vi må have øjnene åbne for, om vi under danske forhold kan opdrætte multer, maller, tilapia eller andre planteædende fisk.