Slip kræfterne løs

Leder i Akvakulturnyt

Vi er i fuld gang med at klargøre vores tanker om en ny "bekendtgørelse for landbaserede akvakultursystemer", som vi håber, at myndighederne kan have klar inden sommer.

Vi beder om at blive reguleret ved hjælp af udlederkrav og miljøeffekter, og ikke med alle mulige andre detaljerede og bureaukratiske tiltag, som foderkvoter og produktion. Hvis vi bliver det, vil vi kunne overholde de miljømål, vi aftaler med samfundet samtidig med, at vi opfylder markedets behov for gode, sunde fisk.

Vi må desværre konstatere, at vores erhverv har været overreguleret, ja for ikke at sige direkte misreguleret i mange år. Allerede i firserne blev den rensningsteknologi udviklet, der ligger til grund for, at vi nu i nogle af "modeldambrugene" (vi må have et bedre navn, forslag udbedes) kan reducere vandindtag med 13 gange og den samlede belastning med stoffer med mere end 90 %.

Nogle af vores fremsynede medlemmer gik allerede på dette tidspunkt i gang med at undersøge mulighederne for at recirkulere og rense mere, men det blev stoppet af en "kommando-og-kontrol" tankegang, som sagde, at al hele den forbedrede rensning "skulle komme miljøet til gode". Det siger sig selv, at hvis der ikke er en gevinst til dambrugeren i form af øget produktion og indtægt, men kun udgifter ved en omlægning, er der ikke noget incitament for at lægge om.

Denne forfejlede politik har været skadelig for både miljøet og erhvervet.

Vi skal have en miljøregulering som opmuntrer til at producer mere, og belønner de dambrugere, som kan gøre det lidt bedre. Vi skal slippe kræfterne løs, så skal vore medlemmer nok finde på de rigtige tekniske løsninger, især hvis miljøreguleringen beskæftiger sig lidt som muligt med tekniske detaljer, BAT etc. og så meget som muligt med at fastholdelse af aftalte miljømål.

Vi er indstillet at indgå en frivillig overenskomst med samfundet om disse forhold f.eks. i det nationale akvakulturudvalg. Vi har noteret, at der er en vis skepsis i samfundet overfor frivillige aftaler med fødevareproduktionen, nogle gange fra de samme kredse, som er meget imod tvangsægteskaber. Det forekommer at være et indlysende demokratisk princip, at den frivillige overenskomst (det brede forlig etc.) er det bedste grundlag for holdbare løsninger. De forudsætter naturligvis at overenskomsten giver klare fordele for begge parter.

En miljøregulering, der slipper kræfterne løs, vil give gevinst for både erhvervet og miljøet. Lad os få den så hurtigt som muligt.

I den bedste af alle verdener….

…Ville fisk aldrig blive syge, og vi ville ikke være nødt til at bruge medicin og hjælpestoffer for at helbrede fiskene.

Vi lever ikke i den bedste af alle verdener. Vi lever i den virkelige verden, hvor folk og fæ bliver syge, og hvor vi vælger det mindre onde: at medicinrester kommer ud i naturen frem for det store onde, hvor onkel Anders dør af lungebetændelse, hvis han ikke får penicillin.

Som alle andre dyreproducenter kommer vi ud for, at vores fisk bliver syge. Vi har ikke andet valg end at behandle fiskene, det kræver dyreværnsloven, men vi gør det selvfølgelig også for vores pengepungs skyld.

Enkelte dårligt informerede dele af vores omgivelser, synes at tro, at vi anvender medicin- & hjælpestoffer for vores fornøjelses skyld. Det er naturligvis noget sludder. Det koster mange penge og er utroligt besværligt at bruge medicin- og hjælpestoffer, så vi gør alt, hvad vi kan for at reducere forbruget mest muligt, men som sidste udvej er vi nødt til helbrede fiskene.

I mange år har vi arbejdet på at reducere M&H anvendelsen ved at blive dygtigere til at passe fiskene, ved at udvikle nye anlægstyper, ved at finde bedre og mere skånsomme stoffer og ved at støtte vaccinations- og avlsprogrammer. Det tapper os for mange ressourcer, men det er besværet værd både for driften og naturen.

Vi har endnu ikke fundet ideelle løsninger. Som bekendt har vi for nylig konstateret, at den måde vi bruger formalin på i en række tilfælde ikke opfylder vandkvalitetskravene i vandløbene. Vi har derfor straks diskuteret situationen i erhvervet og nået til den beslutning, at vi i samarbejde med myndighederne og over en periode vil udfase formalin de steder, hvor det kan erstattes med andre mindre belastende stoffer, og samtidig sikre, at vandkvalitetskravene kan overholdes i de tilfælde, hvor vi en periode stadig er nødt til at bruge formalin.

Vi har i princippet ikke noget imod, at Danmark stræber mod et højt sikkerhedsniveau på dette område. Vi er blot nødt til at gøre opmærksom på, at ørredproduktionen i Danmark både, hvad angår miljøeffektivitet, sundhed & fødevaresikkerhed hører til de allerbedste i verden. Hvis vi ikke kan konkurrere, fordi miljøkravene bliver for restriktive i Danmark, betyder det jo ikke, at ørredproduktionen stopper. Det medfører blot, at produktionen flytter til andre lande, med meget dårligere standarder således, at produktionens samlede fodaftryk på miljøet øges!

Vi vil gerne opfordre de mange velmenende aktører, som gerne vil ”hjælpe” os med at blive dygtigere på miljøområdet, til at lægge pres på EU etc. for at få nogle fælles internationale standarder på området. Og meget gerne sammen med os at fortælle den Europæiske forbruger, at hvis man køber dansk producerede ørreder, muslinger og ål får man de sikreste, sundeste og meste miljøvenlige produkter i hele verden.