Brug GMO - det er godt for menneskene og naturen

GenModificerede Organismer (GMO’er) er et kontroversielt emne, som diskuteres livligt. Lige i disse dage er der muligvis ændringer på vej i EU-reglerne, så det bliver muligt for det enkelte EU-land selv at bestemme, om man vil tillade dyrkning af GMO’er inden for landets grænser.

Danmark skal være på forkanten på dette vigtige område. Den praktiske erfaring fra mange års dyrkning af GMO’er viser, at problemerne er få og små, men at potentialet for gavnlige effekter for produktionen, sundheden, naturen og miljøet er endog overordentlig stort.

Mange grønne organisationer er desværre på dette område stærkt konservative og pr. rygmarv mod alle former for GMO’er. Derved er de med til at fastholde et unødvendigt lavt teknologisk stade på produktionen, og dermed et lavere udbytte = større arealforbrug, lavere kvælstof- og fosforeffektivitet, højere pesticidforbrug og større træk på ferskvandressourcerne end nødvendigt. Dermed har disse grønne ngo’er et tungt ansvar for, at den globale fødevareproduktions ”fodaftryk” bliver unødvendigt stort.

Dansk Akvakulturs politik på området er, at vi skal tage denne teknologi i anvendelse, når samfundet har accepteret den som sikker og acceptabel, og når den konkret kan give forbedringer af produktion og miljø.

Vi har endnu ikke startet denne udvikling, men den ligger lige for. Det første sted, hvor vi kan tænkes at gøre brug af mulighederne, er på fodersiden, hvor der sandsynligvis snart vil opstå et gab mellem råvarepriser på GMO-råvarer og GMO-fri råvarer.  I den situation vil mange fra erhvervet, på linje med hvad andre animalske producenter har gjort i mange år, ønske at skifte til det nye og billigere foder.

På lidt længere sigt er der nogle meget spændende perspektiver. Lad mig nævne, at vores allerstørste råvareproblem: mangel på fiskeolie med omega3 fedtsyrer, er i færd med at blive løst ved at gensplejse planter (raps, soja), der kan producere de rigtige fedtsyrer. I hvede findes der forstadier til astaxanthin, det naturlige farvestof, der gør de store ørreder røde. Og ved hjælp af GMO-teknikker vil det måske blive muligt at udvinde astaxanthin fra hvede dyrket i Danmark.

Det canadiske universitet i Guelph har udviklet en fytase producerende gris: EnviroPig, som dermed er bedre i stand til at udnytte fosforet i foder. Det samme kan man forestille sig for fisk, således at der på en elegant måde kan ske en reduktion af fosforudledningen fra havbrug og dambrug ved kilden. Når det bliver muligt, håber jeg, at de grønne ngo’er stiller det som et BAT-krav.

Potentialet i GMO teknologien er næsten uden grænser, og problemerne er små og overskuelige. Lad os komme i gang i Danmark.

Akvakultur: En global succes

World Fish Center har lige udgivet en god rapport om den globale akvakultur og dens miljømæssige forhold.

Den bekræfter de facts og argumenter, vi har lagt frem om vores erhverv for politikerne og akvakulturudvalget.

1.     Akvakulturen er den hurtigst voksende fødevareproduktion i verden med en vækst på 8,4 % om året siden 1970. Den globale fiskeproduktion ligger nu på ca. 50 millioner tons og forventes at stige til mellem 80 og 120 mio. tons i 2030.

2.     Akvakultur er økologisk konkurrencedygtig med andre former for animalsk produktion. Laksefisk ligger oven i købet særlig godt i feltet når det gælder foderudnyttelse. Danmark er ikke særligt nævnt, men med de seneste års udvikling i mente, er der ingen tvivl om at vi ligger fint i det globale felt.

Vi har hele tiden været klar over dette, men deraf kan vi ikke konkludere, at ”verden kan reddes” bare alle spiser fisk, skaldyr og tang. Folk skal spise, hvad de har lyst til, uden dårlig samvittighed, og vi fødevareproducenter skal nok producere alt det, verdens voksende og stadigt rigere befolkning kan spise. Men det er en god ide, at de ”eksternaliteter”, dvs. miljø & klimapåvirkninger som enhver type fødevareproduktion udøver, bliver lagt på prisen, så alle spiller på samme bane. Og vi skal glæde os over, at vores erhverv vil være godt stillet i denne konkurrence.

Rapporten peger naturligvis ligeledes på det dybt alvorlige problem omkring forsyningsmulighederne med fiskemel og især fiskeolie. Her ligger en oplagt mulighed for vores kolleger på land og på havet at deltage i produktionen af det foder vi skal give vores fisk. En moden fødevareproduktion fanger ikke sit foder, men dyrker det.

Vi skal fortsætte med at bringe det glade budskab ud til beslutningstagerne og offentligheden. Og så håber vi at politikerne fortsat vil hjælpe os med snarest at få aftalt den endelige gennemførelse af akvakulturudvalgets anbefalinger.

Vi er klar ved startsnoren. Skyd nu løbet i gang.