Dambrug 2.0

Forsøgene med modeldambrug; Dambrug 2.0, er nu afsluttet og rapporteret med et godt resultat. I middel har modeldambrug 3 gruppen lånt tretten gange mindre vand end gennemstrømningsdambrug (Dambrug 1.0) og har udledt den halve mængde kvælstof. Det er godt gået, og er en stor hjælp på vejen til at opfylde vores produktions- og miljømål. Vi har fået en del god presseomtale og mere er på vej.

De af vores kolleger, som har været ”forsøgskaniner” i projektet fortjener rigtig stor ros. Det var modigt og fremsynet at give sig i kast med så store investeringer på et ret usikkert grundlag. Nu gælder det om, at de virksomheder, der har taget risikoen ved udviklingen også kan høste en gevinst i form af foderopskrivninger og en mere enkel miljøregulering.

Miljøstyrelsen har nedsat en ”teknisk arbejdsgruppe” som skal analysere og vurdere resultaterne fra forsøgene. Den er kommet godt fra start og vil stræbe mod, at dambrugene kan reguleres med udlederkrav. Gruppen skal bl.a. se på, hvordan man enkelt og effektivt kan måle på udløbene fra dambrugene i form af en kombination af vandføringsvægtet prøvetagning og kontinuerte målinger af vandføring, temperatur, ilt etc. Gruppen skal dog ikke beskæftige sig med hvor meget råderum der er for N & P i de enkelte vandløb. Det vil vi søge løst i anden sammenhæng, f.eks. i et ”Akvakulturudvalg”, idet der fra alle parter er udtrykt ønske om at finde en helhedsløsning på dambrugenes miljøregulering både hvad angår miljømæssigt råderum og lovgivningen.

Gruppen skal arbejde indtil udgangen af 2009, så derfor er der brug for en løsning af de akutte problemer for modeldambrugerne. Foreningen arbejder med en tanke om at søge en midlertidig tilladelse til at udnytte produktionskapaciteten på modeldambrugene fuldt ud dog med max udledning på 20 kg N pr. tons fisk.

Det vil være muligt at komme videre endnu med at begrænse kvælstofudledningen ved denitrifikation og bedre slambehandling. På vandsiden ser det dog ud til blive temperaturreguleringer, der bliver den største begrænsning for at nedsætte vandmængden yderligere. Der kan bl.a. af den grund være værd at overveje at etablere ”skygge” på anlæggene.

Nu er Dambrug 2.0 ikke en patentløsning på alle problemer. Der er fisketyper, der bedst produceres i Dambrug 1.0 og forsøgene har ikke kørt længe nok til at afgøre om, der kan komme særlige problemer med sygdomme etc. Erhvervet skal fastholde en situation, hvor der er mangfoldighed af forskellige måder at producere fisk på. Men ligesom vi hele tiden støt forsøger at mindske produktionsomkostningerne må vi ligeledes være indstillet på konstant at forbedre vores miljøeffektivitet.

Den første leder i Akvakulturnyt

I min første leder i akvakulturnyt vil først jeg gerne takke den afgående formand, Jacob Bregnballe, for et stort arbejde for Dansk Akvakultur, og for at føre en sober "valgkamp". Jeg vil desuden gerne sige tak for den opbakning mange har vist mig både op til valget og i den første tid som ny formand.

Det er tydeligt for mange, at dialogen mellem medlemmerne og foreningens tillidsmænd i brancheudvalg og bestyrelser skal forbedres. Jeg har aftalt med den nyvalgte formand for Brancheudvalget for Dambrug, Peter Holm, at vi vil gøre en indsats for at kontakte og besøge enkeltmedlemmer og grupper af medlemmer, ligesom telefon og e-mail altid står åbne for henvendelser om ting, vi kan hjælpe med. Især vil vi gerne høre, om vi kan hjælpe med forholdet til myndighederne, som desværre i nogle tilfælde er kørt fast.

For et par uger siden sendte foreningen et brev til jer om et ”serviceeftersyn”, hvor foreningens konsulneter vil komme rundt og besøge de medlemmer, der har brug for det. Det var især møntet på muligheder for tilskud til miljøforbedringer, men kan samtidig ses som en anledning til at få diskuteret, hvad I i øvrigt har på hjerte.

Det er ikke nogen nem tid at være fiskeopdrætter i. Den bureaukratiske regulering gør det næsten umuligt at få lov at lave fisk, og den hårde internationale konkurrence gør det svært at sælge fiskene til gode priser, samtidig med at foderpriserne stiger.

Bestyrelsen er fuldt opmærksom på disse forhold og vil gøre noget ved det. Der er især 4 punkter, hvor vi vil sætte ind:

1. Vi har brug for en plan for produktions- og miljømål, som vi kan tale os til enighed med samfundet, herunder myndigheder og NGO’er om. Denne plan er under udarbejdelse, og viser, at vi på den lange bane vil kunne opfylde alle samfundets miljømål, og alligevel producere de fisk markedet efterspørger. På kort falder vores miljøbelastning målt ved alle indikatorer, undtagen kvælstof, som vi i en periode må have love at udlede mere af.
2. Salget af fisk skal der gøres noget ved. Der er ikke nogen nemme løsninger. Men jeg regner med at bestyrelsen på sit næste møde vil nedsætte et struktur / afsætningsudvalg med deltagelse af gode folk både inden for og uden for branchen. MIP systemet er allerede under fuld behandling i EU og vi vil nok hæve retorikken noget i en forbindelse.
3. VHS planen er god, men der mangler akut et ” veterinært slagteri” og det skal der gerne hurtigt findes en løsning på.
4. Vi har en god strategi for forskning og udvikling. Den skal gøres lidt skarpere og prioriteres bedre i forhold til vores produktions- og miljømål. Der er en del (men ikke ubegrænsede) midler til rådighed, og det vigtigt at vi for hver krone brugt på FU får mest muligt tilbage i form af produktionstilvækst og overskud.

Til slut opfordrer jeg igen til at I henvender jer direkte til mig eller Peter Holm, hvis der nogen synspunkter I gerne vil af med eller problemer I vil have taget op.