På støtten....

Regeringen har fået en uheldig start på finanslov 2009 ved at foreslå, at der spares 60 millioner om året = ca. 33 % på den Europæiske Fiskerifond, som støtter investeringer og udvikling inden for fiskeri & akvakultur. Jeg har med det samme været ude i medierne og gøre vrøvl på Dansk Akvakulturs vegne. Det er jo et svært indhug i vores støttemuligheder og vil uundgåeligt forsinke vores muligheder for at opfylde den handlingsplan for akvakulturproduktionen, som regeringen selv har udarbejdet.

Jeg er dog allerede blevet drillet af nogen af mine venner, som siger: ”Du har jo altid sagt, at akvakulturen ikke får ret meget i støtte, så I må da sagtens kunne undvære den klat penge?”

OK. Den sved. Selvfølgelig kan jeg godt lire alle de samme argumenter af, som alle andre erhverv på støtten bruger: at de på lang sigt sagtens kan undvære støtten, og at det nærmest er skadeligt for erhvervet at modtage støtte, men desværre kan vi ikke undvære støtten lige nu, fordi alle vores konkurrenter får.

Det er jo en del af sandheden, og alle sidder som bekendt og venter på alle, som de nyligt kuldsejlede WTO forhandlinger om fødevaresektoren udmærket illustrerer.

Jeg er overbevist om, at det danske akvakulturerhverv godt kan undvære statsstøtte, hvis vi fik det danske samfund til at udforme en moderne ubureaukratisk miljøregulering baseret på udlederkrav og miljøeffekter således at vi kunne øge produktionen i takt med forbrugernes behov. Vi er internationalt førende producenter af ørreder og ål både med hensyn til kvalitet, produktionsomkostninger og lav påvirkning af miljøet, og med de rigtige rammebetingelser kan vi konkurrere med alle i verden.

Når jeg alligevel med god samvittighed tager i mod støtten, som i det mindste ikke skal forringes, men gerne forøges væsentligt, er det fordi jeg betragter støtten som en slags tabt arbejdstjeneste eller erstatning for tort og svie. I en periode på næsten 20 år er vi blevet udsat for en miljøregulering uden proportioner, som har medført at vores produktion stagnerer i en tid, hvor den globale akvakulturproduktion stiger med næsten 10 % om året. Både vores erhverv og det danske samfund er dermed gået glip af en samlet omsætning i denne periode på rundt regnet 20 milliarder. Hvis vi havde omsat de penge kunne vi udmærket selv fuldt ud have finansieret vores investeringer og vores Forsknings-, Udviklings- og Innovationsindsats.

For at føje spot til skade har denne elendige miljøregulering efter min opfattelse bevirket, at erhvervets miljøpåvirkning nu er større, end den ville have været, hvis erhvervet havde fået lov at folde sig ud på basis af et tidssvarende miljøreguleringssystem. Så ville erhvervet have haft incitament til at investere i miljøforbedrende tiltag, og produktionsforøgelsen ville have betalt omkostningerne til denne udvikling.

Vækst i produktion/økonomi og forbedret miljø er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger.

Lige efter år 2000 blev igangsat nogle konstruktive processer, hvor myndigheder og grønne organisationer i fællesskab med erhvervet forsøger at få udformet en moderne miljøregulering.

Men indtil denne proces for alvor har give resultater og indtil vi har indhentet det efterslæb, som samfundet uden reel grund har påført os, bør fiskerifonden etc. øge sin hjælp til akvakulturen, så dansk akvakultur hurtigst muligt igen kan komme på omgangshøjde med den globale udvikling på området.

B...Ordet må kasseres

Jeg er godt træt af ordet: "Bæredygtig". Da jeg underviste miljøingeniører i Thailand på Asian Instute of Technology forbød jeg dem at bruge S...ordet (Sustainable), og det var de unge mennesker ret glade for. De kom fra fattige lande i Asien, hvor folk døde som fluer af drikkevand fyldt med lort og af indendørs røg fra afbrændt komøg. I nogle af landsbyerne gik folk rundt i en stadig bimmelim på grund af kronisk cyanidforgiftning fra dårligt renset maniok. De unge ingeniørers prioriteter var klare: få en god uddannelse, tjen mange penge og løs de akutte livstruende forureningsproblemer. Der var ikke plads til udflydende og uklare buzzwords.

B... ordet er en blød og varm og venlig kliche, som betyder helt forskellige ting for forskellige mennesker. Der findes rigtig mange og derved reelt ingen definitioner, på hvad B... er og begrebet er ikke operationelt dvs. praktisk anvendeligt i natur- og miljøforvaltningen i den virkelige verden.

I B... verdenen taler man om Hård og Blød bæredygtighed. I den hårde form er det forudsat, at vi efterlader jorden i uændret stand til vores efterkommere. Det lyder jo umiddelbart tilforladeligt, men er grundlæggende noget vrøvl. For det første skulle vi da gerne efterlade vores efterkommere et bedre liv:) Med dernæst er begrebet en absurditet. Lad os tage olien som eksempel. Der er ingen tvivl om, at vi år for år bruger af en endelig mængde, og derfor efterlader mindre olie til vores efterkommere. Hvis vi ikke må det, skal vi helt holde op med at bruge af olien, men hvis vi gør det, er olien jo ingen ting værd!

I den virkelige verden bruger vi, iøvrigt er i overensstemmelse med blød B..., af "naturkapitalen": skove, olie, mineraler etc., og investerer i andre aktiver: samfundets infrastruktur, uddannelse, viden og teknologi, som er meget mere værd end en passiv naturkapital. Hen af vejen finder vi så ud af at erstatte knappe ressourcer med mindre knappe. Jern i stedet for flint, sol & vind i stedet for olie & kul, sand i stedet for kobber osv, hvilket gør os stadig materielt rigere og uafhængige af naturens begrænsninger.

Der findes alligevel mennesker og organisationer, der er i ramme alvor stadig prædiker den "økologiske dommedag", påstår, at den måde vi nu lever på ikke er B... , og hævder, at ulandene ikke kan få ligeså god eller bedre materiel levestandard end en rar madglad dansker uden at jorden går under.

Det er simpelthen noget sludder. Menneskene historie er et langt vedvarende bevis på, at der er ikke er naturgivne begrænsninger for vores udfoldelser. Vi er nu blevet 6 milliarder, om alle sagtens kunne leve og spise godt, hvis det ikke var for ondskab og dumhed i form af denne verdens "Mugaber". Og der er heller intet i vejen for, at vi kan formere os til de 10 milliarder som FN's middel prognose siger, og at disse 10 milliarder kan leve materielt bedre end en dansker gør i dag.

Energi er nøglen til at løse alle materielle problemer. Lige nu bruger menneskene 1/8000 af den solenergi der rammer jorden (og tænk, på hvor meget der ikke rammer jorden!). Så der er rigeligt plads til en stor udvidelse af energiforbruget baseret på vedvarende energi. Menneskelig snilde i form af ny viden og teknologi og god organisation af samfundet kan fortsat løse de problemer, vi måtte have med knappe ressourcer.

Men hvis vi ikke kan bruge B...ordet, hvad så? Vi skal være konkrete. Vi skal ind og se på vores aktiviteters detaljerede og specifikke fodaftryk på naturen & miljøet, og så må vi oplyse klart om dette og gerne udgiftsføre natur- og miljøbelastningen, når vi laver samfundsmæssige analyser af aktiviteten. I akvakulturerhvervet er vi så heldige, at vi f.eks. har en høj værditilvækst pr. udledt kg kvælstof i forhold til andre måder at producere kød på. Og med den nye "modeldambrugsteknologi" er det lykkedes os yderligere næsten at fordoble værditilvæksten.

Vi skal ligeledes se i øjnene, at der ikke findes nogen menneskelige aktiviteter, der ikke påvirker naturen & miljøet. Absolutte krav om nul-påvirkning kan ikke opfyldes. Hvad vi kan gøre er at opstille mål for det natur- og miljømæssige råderum, som menneskelige aktiviteter skal holde sig inden for, og så ved ny teknologi sikre, at vores produktion kan holde sig inden for det råderum.

Endelig er det ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget og omvendt! Et traditionelt dambrug leder mere kvælstof ud end et modeldambrug, men bruger til gengæld vedvarende energi til at flytte vand og stof. Et økologisk jordbrug bruger mindre N / Ha, men bruger til gengæld meget mere plads, som derved går fra den uberørte natur. En tomat dyrket i Danmark bruger godt nok ingen energi til transport, men til gengæld mange gange mere energi til opvarmning etc. end en spansk tomat.

Det er derfor vanskeligt, for ikke at sige umuligt at give klare råd til forbrugerne, om hvad det er bedst for miljøet og naturen at sætte tænderne i. Den enkleste løsning vil nok være at lægge internationale afgifter på de vigtigste faktorer i fødevareproduktionens fodaftryk, og så lade et frit marked føre produktionen der hen, hvor naturen og miljøet er mest robust.

Dambrug 2.0

Forsøgene med modeldambrug; Dambrug 2.0, er nu afsluttet og rapporteret med et godt resultat. I middel har modeldambrug 3 gruppen lånt tretten gange mindre vand end gennemstrømningsdambrug (Dambrug 1.0) og har udledt den halve mængde kvælstof. Det er godt gået, og er en stor hjælp på vejen til at opfylde vores produktions- og miljømål. Vi har fået en del god presseomtale og mere er på vej.

De af vores kolleger, som har været ”forsøgskaniner” i projektet fortjener rigtig stor ros. Det var modigt og fremsynet at give sig i kast med så store investeringer på et ret usikkert grundlag. Nu gælder det om, at de virksomheder, der har taget risikoen ved udviklingen også kan høste en gevinst i form af foderopskrivninger og en mere enkel miljøregulering.

Miljøstyrelsen har nedsat en ”teknisk arbejdsgruppe” som skal analysere og vurdere resultaterne fra forsøgene. Den er kommet godt fra start og vil stræbe mod, at dambrugene kan reguleres med udlederkrav. Gruppen skal bl.a. se på, hvordan man enkelt og effektivt kan måle på udløbene fra dambrugene i form af en kombination af vandføringsvægtet prøvetagning og kontinuerte målinger af vandføring, temperatur, ilt etc. Gruppen skal dog ikke beskæftige sig med hvor meget råderum der er for N & P i de enkelte vandløb. Det vil vi søge løst i anden sammenhæng, f.eks. i et ”Akvakulturudvalg”, idet der fra alle parter er udtrykt ønske om at finde en helhedsløsning på dambrugenes miljøregulering både hvad angår miljømæssigt råderum og lovgivningen.

Gruppen skal arbejde indtil udgangen af 2009, så derfor er der brug for en løsning af de akutte problemer for modeldambrugerne. Foreningen arbejder med en tanke om at søge en midlertidig tilladelse til at udnytte produktionskapaciteten på modeldambrugene fuldt ud dog med max udledning på 20 kg N pr. tons fisk.

Det vil være muligt at komme videre endnu med at begrænse kvælstofudledningen ved denitrifikation og bedre slambehandling. På vandsiden ser det dog ud til blive temperaturreguleringer, der bliver den største begrænsning for at nedsætte vandmængden yderligere. Der kan bl.a. af den grund være værd at overveje at etablere ”skygge” på anlæggene.

Nu er Dambrug 2.0 ikke en patentløsning på alle problemer. Der er fisketyper, der bedst produceres i Dambrug 1.0 og forsøgene har ikke kørt længe nok til at afgøre om, der kan komme særlige problemer med sygdomme etc. Erhvervet skal fastholde en situation, hvor der er mangfoldighed af forskellige måder at producere fisk på. Men ligesom vi hele tiden støt forsøger at mindske produktionsomkostningerne må vi ligeledes være indstillet på konstant at forbedre vores miljøeffektivitet.

Den første leder i Akvakulturnyt

I min første leder i akvakulturnyt vil først jeg gerne takke den afgående formand, Jacob Bregnballe, for et stort arbejde for Dansk Akvakultur, og for at føre en sober "valgkamp". Jeg vil desuden gerne sige tak for den opbakning mange har vist mig både op til valget og i den første tid som ny formand.

Det er tydeligt for mange, at dialogen mellem medlemmerne og foreningens tillidsmænd i brancheudvalg og bestyrelser skal forbedres. Jeg har aftalt med den nyvalgte formand for Brancheudvalget for Dambrug, Peter Holm, at vi vil gøre en indsats for at kontakte og besøge enkeltmedlemmer og grupper af medlemmer, ligesom telefon og e-mail altid står åbne for henvendelser om ting, vi kan hjælpe med. Især vil vi gerne høre, om vi kan hjælpe med forholdet til myndighederne, som desværre i nogle tilfælde er kørt fast.

For et par uger siden sendte foreningen et brev til jer om et ”serviceeftersyn”, hvor foreningens konsulneter vil komme rundt og besøge de medlemmer, der har brug for det. Det var især møntet på muligheder for tilskud til miljøforbedringer, men kan samtidig ses som en anledning til at få diskuteret, hvad I i øvrigt har på hjerte.

Det er ikke nogen nem tid at være fiskeopdrætter i. Den bureaukratiske regulering gør det næsten umuligt at få lov at lave fisk, og den hårde internationale konkurrence gør det svært at sælge fiskene til gode priser, samtidig med at foderpriserne stiger.

Bestyrelsen er fuldt opmærksom på disse forhold og vil gøre noget ved det. Der er især 4 punkter, hvor vi vil sætte ind:

1. Vi har brug for en plan for produktions- og miljømål, som vi kan tale os til enighed med samfundet, herunder myndigheder og NGO’er om. Denne plan er under udarbejdelse, og viser, at vi på den lange bane vil kunne opfylde alle samfundets miljømål, og alligevel producere de fisk markedet efterspørger. På kort falder vores miljøbelastning målt ved alle indikatorer, undtagen kvælstof, som vi i en periode må have love at udlede mere af.
2. Salget af fisk skal der gøres noget ved. Der er ikke nogen nemme løsninger. Men jeg regner med at bestyrelsen på sit næste møde vil nedsætte et struktur / afsætningsudvalg med deltagelse af gode folk både inden for og uden for branchen. MIP systemet er allerede under fuld behandling i EU og vi vil nok hæve retorikken noget i en forbindelse.
3. VHS planen er god, men der mangler akut et ” veterinært slagteri” og det skal der gerne hurtigt findes en løsning på.
4. Vi har en god strategi for forskning og udvikling. Den skal gøres lidt skarpere og prioriteres bedre i forhold til vores produktions- og miljømål. Der er en del (men ikke ubegrænsede) midler til rådighed, og det vigtigt at vi for hver krone brugt på FU får mest muligt tilbage i form af produktionstilvækst og overskud.

Til slut opfordrer jeg igen til at I henvender jer direkte til mig eller Peter Holm, hvis der nogen synspunkter I gerne vil af med eller problemer I vil have taget op.