Om at sige til og fra

Den danske biologiske produktion af mad og pelse er udsat for en jammerlig dårlig miljøforvaltning. Det viser sig ved, at vores totale andel af verdensmarkedseksporten næsten er halveret siden 1990, og i vores lille del af fødevaresektoren er produktionen stagneret siden 1990. I samme periode er den globale akvakulturproduktion kultur steget med 8 % om året.

Offeromkostningerne ved denne misforvaltning er kolossale. Min vurdering er, at værdien af den danske primærproduktion ville have været dobbelt så stor som nu, og at den danske miljø- og naturtilstand ville have været bedre end nu, hvis vi havde benyttet resultatbaserede forvaltningsmetoder, som er regulering på miljøbelastningen og ikke på fodring, gødskning etc., og derved have belønnet dygtige producenter.

I vores erhverv har vi gjort det rigtige, nemlig indgået en national aftale med de ”grønne” om vores erhvervs fremtid. Men vi kan konstatere, at nu mere end 3 år efter, at akvakulturudvalget afleverede sine anbefalinger, har miljømyndighederne stadig ikke taget sig sammen til at få udmøntet anbefalingerne i praksis.

Når dertil kommer, at hele den biologiske produktion bliver udsat for vandplaner og en randzonelov, der er noget miljøfagligt makværk, f.eks. har ”systemet” tegnet 10 meter randzoner om alle dammene i vores dambrug, er det ikke noget at sige til, at mange mister tålmodigheden og forlanger, at der må siges fra, eller endnu værre opgiver at udvide produktionen i Danmark, stemmer med fødderne og drager til det nærliggende udland.

Desværre er det, ”at sige fra” ikke så simpelt. De etablerede fødevareorganisationer har brugt og bruger alle lovlige midler for at overbevise samfundet om vores berettigelse, men der er rigtig stærke kræfter i samfundet, som ikke vil forstå, at udflytning af den meget miljøeffektive danske biologiske produktion ikke bare er skadeligt for dansk økonomi og beskæftigelse, men ligeledes stærkt skadeligt for den globale natur- og miljøtilstand. Og hvis vi antyder, at vi kan føle os tvunget til at flytte ud, trækker disse typer bare på skuldrene, og siger. ”Godt for det”. Heldigvis er der mange gode kræfter i det politiske system, både inden for og uden for regeringen, der gerne vil hjælpe os. Men det kræver bl.a., at vi som ansvarlige organisationsfolk tager klar afstand fra ulovlige aktionsmidler.

Der er håb endnu for, at den rolige fornuft kan sejre. F.eks. har miljøministeren taget et rigtigt godt initiativ med ”Lykkesholm-vandtopmødet”, som forhåbentlig vil sætte gang i et positivt forløb.

Så, kære havbrugere og dambrugere og gode venner af Dansk Akvakultur, hold fast et stykke tid endnu. Og hjælp med at kæmpe den gode kamp på det lokale niveau. Vi kan stadig få det til lykkes.