Formandens beretning: Væksten i højsædet

Landbrug og vandbrug i Denmark?

Den biologiske produktion i Danmark vokser ikke, selv i en situation med et stærkt stigende internationalt marked for fødevarer og pelse af høj kvalitet. Denne sørgelige situation skyldes en mislykket miljøforvaltning med regulering på input i stedet for udledninger og miljømål og en klar overimplementering af EU’s direktiver, således at der ikke er afsat det nødvendige miljømæssige råderum til en udvikling af produktionen.

Det skal være slut nu. Nu skal væksten i højsædet og der skal først og fremmest produceres til markedets behov. Sideløbende kan der arbejdes med at sikre, at produktionen udvikler sig miljømæssigt effektivt inden for rammerne af god lønsomhed.

Akvakulturen har forsøgt at sætte dagsordenen ved sit initiativ med akvakulturudvalget. Vi må konstatere, at her tre år efter, er udvalgets anbefalinger stadig ikke gennemført. Natur- og Landbrugskommissionen er netop udkommet med mange gode anbefalinger i samme retning som akvakulturudvalget. Hvis det går på samme vis, vil der gå fem til ti år inden der (om nogensinde) skabes vækst i den danske produktion.

De danske politikere må nu tage ansvaret på sig. De har i alt for mange år været så travlt optaget af ”grønne ideer”, at de har glemt, at vækst i produktionen og god økonomi er den basale og sunde forudsætning for at gøre noget godt for miljøet og naturen.

Politikerne må derfor med samme lukke op for en produktion efter markedets behov. Det kan ske ved, at der gødes optimalt på robuste jorde og at der her-og-nu gives tilladelser til moderne husdyrbrug på land og vand, som ligger ved robuste vandområder. En del af overskuddet på denne produktion kan derefter anvendes til målrettede og effektive investeringer i natur og miljø.

Dambrug og havbrug

På dambrugsområdet kan vi glæde os over at blive mødt med konstruktiv vilje fra Miljøstyrelsen. Dambrugsbekendtgørelsen bliver nu genforhandlet med henblik på at fjerne de syv knaster, og en ny og duelig dambrugsbekendtgørelse forventes klar til efteråret. Det er dog en udtrykkelig forudsætning for ordnede forhold for dambrugene, at det nødvendige kvælstof råderum indskrives i vandplanerne, og at der findes praktiske løsninger på dambrugenes indtag af vand. Desuden skal der fremover skaffes fysisk og miljømæssig plads til nye dambrug på velegnede lokaliteter.

Vores mål med den ny bekendtgørelse er, at der, inden for de aftalte miljømæssige rammer, skal være plads til alle slags dambrug, både store og små, med mange slags produktioner og med og uden recirkulering, og især skal der være muligheder for, at produktionen kan forandres og fornys hurtigt og effektivt uden indblanding fra myndigheder etc.

Vi kan glæde os over, at nogle af vores kolleger i godt samarbejde med sportsfiskerne har fået tilladelser baseret på den fulde kvælstofkvote. Vi vil her gerne appellere til kommunerne: I behøver ikke vente på vandplaner eller på en ny dambrugsbekendtgørelse for at kunne give dambrugene den nødvendige miljømæssige plads.

Vi kan ligeledes glæde os over, at endnu et år er gået uden tilbagefald for VHS. Men vi må se i øjnene, at vi fremover selv må forsikre os mod sygdom. For at løse ”Tyrkiet” problemerne må vi ligeledes sammen med vores kolleger i det øvrige EU-Europa til lommerne. Derfor stiller vi forslag om en midlertidig kontingentforhøjelse for at få løst disse vigtige forhold.

På havbrugsområdet er der for første gang siden 2002 givet en tilladelse til et nyt havbrug. Godt nok en tidsbegrænset tilladelse på et år nærmest midt ude i Storebælt, men dog et brud med den golde ”for-budspolitik”. Desuden har Agersø Havbrug, efter samarbejde med DN, fået en miljøgodkendelse med uændret produktion, som nu er sendt i høring.

Det afgørende er nu, at politikerne sikrer, at der i 2014 og fremefter kan gives permanente tilladelser til nye havbrug i åbne strømrige farvande. Så må vi sideløbende får udarbejdet havbrugszoneplanen og få ordnede forhold for de eksisterende havbrug inklusive fangkulturer.

Øvrige produktioner

Åleopdrætterne slås stadig med Greenpeace, som åbenbart er mere interesseret i offentlig opmærksomhed end i at løse ålens problemer. Det svært at forstå, at fiskedetailhandlen heller vil lytte til GP end til de europæiske myndigheder inklusive vore fødevareminister, som mener, at de demokratiske besluttede ålehandlingsplaner, bl.a. baseret på udsætning, er gode, og at forbrugerne derfor roligt kan spise ål.

Skaldyr- og tangområdet har sit og slås med, men møder heldigvis positive reaktioner fra forbrugerne. Jeg kan opfordre alle vores havbrugere, hvad enten de producerer fisk, skaldyr eller tang, om at arbejde tættere sammen om at få udviklet produktionen i industriel skala på de rigtige lokaliteter, hvilket er forudsætningen for lønsomhed og for at det kan batte noget på kompensationsområdet.

Til slut

Til slut vil jeg atter i år takke bestyrelsen, medlemmerne, branchegrupperne, sekretariatet og bestyrelsen for et fortsat interessant og udfordrende samarbejde i det forløbne år.