Havbrug på Bornholm

Den danske vækstplan for akvakultur, som netop er sendt i høring, åbner op for havbrug. Dansk Akvakultur ønsker 40 havbrugszoner ved den åbne kyst i Danmark, heraf 5 ved Bornholm. Bornholm Havbrug A/S har allerede søgt om et pilothavbrug på en af disse lokaliteter, og havbruget forventes at starte her til foråret.
Det giver naturligvis anledning til kommentarer og spørgsmål blandt fra Bent Ernst Nielsen, som fornuftigvis spørger om produktionsmulighederne Bornholm og Østersøen kan sammenlignes med Norge.

Det korte svar er ja. På de fleste centrale områder er forholdene faktisk (meget) bedre ved Bornholm end i Norge.

Men allerførst, hvad er havbrug? Havbrug er brug af havet ligesom jordbrug er brug af jorden og dambrug er brug af damme. Der er derfor ikke noget, der hedder: ”havdambrug”, da der ikke er ”damme” i havet. Havbrug, også kaldet marikultur, har to hovedformer: opdræt af fisk i netbure på havet, og dyrkning af muslinger og tang fæstnet på liner eller net. Havbrug af laks er især kendt fra Norge, som har en produktion på 1,3 mio. tons laks om året. I Danmark har vi nu en produktion på 12.000 tons ørreder pr. i netbure fortrinsvis i den nære kystzone.

BEN har fuldstændig ret i, at Norge har brug for vedvarende erhvervsaktiviteter, der kan erstatte olie- og gasindustrien, når denne engang (om mange år) har udtømt lagrene.

Men det har Danmark også. Havet omkring Danmark er allerede kilde til stor økonomisk aktivitet i form af transport, offshore energi og fiskeri.

Men hvad få er opmærksomme på er, at de 105.000 km2 dansk søterritorium har et meget stort potentiale for produktion af fødevarer. Det er vurderet, at der blot på en procent af dette areal = 1000 km2 kan produceres mad i form af fisk, muslinger og tang til en værdi af 15 milliarder kr. Dette vil kunne afløse presset på landjorden og udnytte, at der på havet er masser af plads, vand og næringsstoffer til rådighed for produktionen.

Det er heller ikke almindelig kendt, at baggrunden for, at der er så gode forhold for landbrugsproduktion og for produktion af laksefisk i Nordeuropa, er Golfstrømmen, som sikrer, at det hverken er for varmt eller for koldt eller for tørt eller for vådt på vore breddegrader.

Den økonomiske videnskab er klar:  international arbejdsdeling er god. I Danmark er vi dygtige til at producere kvalitetsgrise, som vi bytter med gode biler fra Japan. Det bliver begge lande rigere af. Den internationale arbejdsfordeling slår særligt stærkt igennem, når et område har fine naturgeografiske fordele for at kunne specialisere sig i en bestemt for produktion. Det har vi i Nordeuropa og i udsøgt grad i Østersøen, som er verdens bedste hav til produktion af store laksefisk. Østersøen har den rigtige saltholdighed, er ikke for varm om sommeren, er relativt beskyttet mod ekstremvejr, har ingen lakselus og meget lav forekomst af alger, der er giftige for fisk. Den eneste ulempe i forhold til Norge er forekomst af is.

Det er en misforståelse at tro, at dybe norske fjorde, der ligger i læ for vinden, er særligt velegnede til havbrug.

Det er forståeligt, at havbrug startede i beskyttede fjordområder, hvor man kunne placere burene direkte op til kysten og servicere fiskene fra en bådebro fra land. Der er imidlertid mange ulemper forbundet med en sådan produktion og udviklingen går derfor i retning af at flytte og nyplacere havbrug på lokaliteter, der er langt mere eksponerede for bølger, vind og strøm. Det skyldes, at god havbrugsdrift forudsætter en stærk strøm og et frisk vandskifte dels for at sikre en god forsyning af fiskene med ilt og rent vand og motion=god kødkvalitet og dels for at minimere den lokale miljøpåvirkning.

Vandskiftet i en fjord er styret dels af ferskvandstilstrømningen til fjorden dels af tidevand og vind. De dybe Norske fjorde har et relativt dårligt vandskifte både fordi tidevands- og vindpåvirkninger er små og netop fordi de er dybe. Dybden medfører, at det vand, der skal ud og ind af fjorden, skal passere er stort tværsnit, hvilket giver lave strømhastigheder. Endvidere er der større risiko for, at affaldsstoffer fra fiskene ophobes i dybe fjorde, hvor vandskiftet ved bunden er dårligt.

Østersøen har ikke meget tidevand, men til gengæld en stor ferskvandstilstrømning. Netto løber der 500 km3 vand ud af Østersøen gennem de dansk bælte og sunde, hvilket svarer til vandføringen i Ganges floden eller Mississippi. Og vinden presser vand ind og ud af Østersøen i en cyklus på ca. 2-3 dage, således at bruttoudvekslingen omkring Danmark er på 2-3.000 km3 / år. Det giver ophav til en god strøm, hverken for hurtig eller for langsom for fiskene.

Om forurening er der at sige, at det er korrekt, at Østersøen desværre endnu indeholder for mange miljøfremmede stoffer, hvilket medfører, at store vildlaks ikke må spises, da de ophober stofferne via fødekæden. Men dette forhold er ikke noget problem for opdrættet, som kun får kontrolleret og rent foder.
Derimod er Østersøens vandkvalitet i form af salt, temperatur, iltindhold, klarhed og indhold af alger tæt på det ideelle for opdræt af store laksefisk.

Alt taget i betragtning er et derfor uansvarligt, grænsende til det uetiske, ikke at udvikle de havbrug ved Bornholm som vil blive til stor gavn for den internationale økonomi og det globale miljø og klima.

Bliv gammel, klog og smuk med fede fisk

Det er vist til overflod, at det er meget sundt at spise fede fisk som ørreder, laks og ål, hvad enten de kommer fra opdræt eller fiskeri.

Det skyldes de gode omega 3 fedtsyrer, som forstærker hjerne og hjerte, men også en række proteiner og mineraler er med til at gøre os sunde, bare vi spiser nok af de fede fisk.

Desværre er der folk derude, der på basis af et følelsesladet had til især opdrættede laksefisk, forsøger at så tvivl om fiskenes kvalitet ved at påstå, at fisk er fyldt med ”miljøgifte” og andet stads. Det er er det rene vrøvl. Både det foder, der bruges til opdrættet, og de opdrættede fisk kontrolleres omhyggeligt af fødevaremyndighederne, og vores fisk overholder til punkt og prikke de fastsatte levnedsmiddelhygiejniske grænseværdier. Det er derfor helt ufarligt at spise opdrættede ørreder og laks, endog i en sådan grad, at de danske fødevaremyndigheder anbefaler folk, der spiser særligt mange fisk især at spise opdrættede fisk, hvor fødevaresikkerheden er størst mulig.

En ting er, at der findes skøre og manipulerende folk derude. Næsten værre er det, at medierne hopper i fælden med samlede ben, som f.eks. når DR2 i strid med væsentlige presseetiske regler (ingen høring af den kritiserede part, ingen check af oplysningernes lødighed) alligevel bringer en fransk udsendelse om fisk, der er fyldt med vrøvl, løgne og fordrejninger.

Vi har gjort ophævelser til Danmarks Radios læserredaktør, og håber at få bragt en berigtigelse eller i det mindste at få vores synspunkter hørt.

Men vi vil gerne appellere til medierne om fremover at gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i problemstillingerne omkring akvakultur, inden man viderekolporterer falske oplysninger

Det er dybt uansvarligt at skræmme folk fra at spise fisk på et falsk grundlag og derved skade folkesundheden.