Store udviklingsmuligheder i Nordjylland

Dette er mit indlæg til den nordjyske visionskonference om akvakultur den 8/9.

Region Nordjylland har gode traditioner for at arbejde på fjord, kyst og hav for skaffe udkomme til sine indbyggere. Med akvakulturudvalgets anbefalinger er der skabt et grundlag for en moderne miljøadministration af akvakulturerhvervet, som kan gavne både produktionen og miljøet. Dette kan skabe yderligere store udviklingsmuligheder i region Nordjylland.

I oplandet til Limfjorden findes allerede en betydelig produktion af ørreder i dambrug på 6.000 tons år til en værdi af 120 millioner og med 60 mennesker ansat direkte i primærproduktionen. Denne produktion vil kunne flerdobles ved anvendelse af de nye vandbesparende dambrugsteknologier med høj rensningsgrad. På Limfjorden er etableret en produktion af muslinger, og mulighederne for at udvide det med tangdyrkning er under vurdering. Både fiskeriet og opdrættet fjerner næringsstoffer fra Fjorden er derfor virkemidler til at opnå vandrammedirektivets miljømål.

I Vesterhav-Skagerrak oplandet er produktionen nu begrænset, men der er et potentiale for at bygge anlæg til produktion af ørreder i saltvand ved de store nordjyske havne. Ikke mindst fordi de vand- og næringsstofmængder, der strømmer nordpå langs den vestjyske kyst er så kolossale, at selv en meget stor udledning fra dam- og havbrug kun vil have marginal lokal betydning. Et godt bud ville være 15.000 tons ørreder fordelt på de store havne. Med dagens konkurrencedygtige miljøteknologi svarer det til 300 tons kvælstof, som regionen må finde plads til, hvis planen skal lykkes.

I selve Nordsøen er det ikke med dagens teknologi muligt at placere havbrug til opdræt af fisk og skaldyr og dyrkning af tang. Dansk Akvakultur har sammen med række danske virksomheder og organisationer taget initiativ til at fremme en udvikling af robuste og mekaniserede teknologier, som gør det lønsomt at "dyrke havet". Hvis det lykkes, er det kun det stærkt stigende internationale marked bl.a. for laksefisk til en værdi af 60 mia. kr., der sætter grænser for de danske og nordjyske erhvervsudviklingsmuligheder.

Spis tang og bliv glad

Tang er godt for sjælen. Det forøger madglæden ved at tilbyde variation af smagsoplevelser og tekstur. Det indeholder mange gode stoffer bl.a. omega 3 fedt, som holder hjernen i gang ved at sikre tilstrækkelig meget "fedt mellem ørerne", forøger levetiden og forskønner udseendet. Det er derfor godt, at danskerne nu spiser mere og mere tang, og at vi som erhverv har taget tangdyrkning på programmet.

Der er mange gode grunde til at dyrke tang.

Tangdyrkning foregår på havet, hvor der er plads, vand, og næringsstoffer i rigelige mængder og hele tangplanten kan udnyttes som føde til mennesker.

Der er ligeledes muligheder for at tang kan udvikles til råvare for produktionen af fiskefoder. Vi ved alle, at foderforsyningen er akvakulturens akilleshæl. Så længe vi ikke selv har styr på vores produktion af foder i modsætning til vores kolleger på land, men er afhængige en ustabil og begrænset forsyning af råvarer fra fiskeriet, kommer vi i klemme i forhold til andre animalske produktioner, idet vores foderpriser stiger uden, at det nødvendigvis resulterer i stigende priser på vores produkter. Dansk Akvakultur vil tage initiativ til at fortsætte og forstærke udviklingen med at erstatte "fangede" marine råvarer med dyrkede råvarer gerne i samarbejde med landbruget, som har vidst hvordan man gør i tusinder af år.

Tangdyrkning som "fangkulturer" er et vigtig element i anbefalingerne fra akvakulturudvalget og kan sammen med skaldyrsopdræt medvirke til på sigt at gøre havbrugene kvælstofneutrale.

Det er desværre også oppe i tiden at bruge tang til energiproduktion. Det er en total misforståelse. Den bygger bl.a. på en fejlagtig opfattelse af at tang vokser hurtigere end andre planter. Det er ikke tilfældet, idet planteproduktion på friland og på havet er op ad til begrænset at mængden af lys. En stor produktion pr. arealenhed forudsætter kunstigt lys, og dermed et større energiinput end output. Hele tangplanten kan som nævnt spises af mennesker, så at bruge tang til energiformål svarer til at brænde korn, dvs. 1. generations bioenergi, en ide som er direkte utiltalende, og som bl.a. EU for lang tid siden har forkastet.

Tang kan dog godt få betydning for samfundets energiforhold, idet der er et potentiale for at tang kan dyrkes med et mindre energiinput end planter på land.

Flere af vore initiativrige havbrugere og skaldyrsopdrættere er allerede i gang på området. Der importeres for ca. 30 millioner kr. tang / år til Danmark til spiseformål. Ikke et kæmpebeløb, men nok til at sætte et par gode virksomheder i gang.

Godt held med tangspisning og tangdyrkning og fortsat god sommer.

Nu til noget helt andet

Vi har i de sidste mange år talt miljø og medicin & hjælpestoffer og spærringer og vandindvinding og kvælstof, så det efterhånden hænger os alle langt ud af halsen.

Nu er det tid til at sætte en ny dagsorden. Nu handler det om at producere flere velsmagende og sunde fisk og muslinger, og minsandten også tang, så vi kan opfylde forbrugernes ønsker og samtidig tjene, gerne mange, penge til gavn for os selv og dermed også til gavn for hele det danske samfund.

Jeg ved godt at, vi ikke er helt færdige med miljømyndighederne endnu, og at de få fundamentalister, der er tilbage, stadig forsøger at stikke en kæp en hjulet. Men jeg mærker tydeligt, at mange gode og konstruktive kræfter i det miljøministerielle system kvitterer for, at vi i fællesskab har anbefalet en rigtig miljøregulering, som belønner dambrug og havbrug for at gøre godt for miljøet. Så jeg er sikker på, at vi i den nære fremtid får lov at spille på en bane, hvor det er alene er kunderne, der bestemmer, hvor mange fisk vi skal producere.

Men bemærk så, at i denne situation er det ingen andre end dig: ejer/lederen af dambruget og havbruget, der har det fulde ansvar for at din virksomhed trives.

Jeg vil derfor opfordre dig til at bruge sommeren til at fundere over, hvordan du og din virksomhed skal handle i denne nye virkelighed.

Allerede i august begynder arbejdet med at udforme de nye strategier for fremtidens danske akvakultur. Dit bidrag er nødvendigt og velkomment, og vi glæder os til at modtage det.

Dansk Akvakultur har bragt sig i en international førerposition, da vi er det første land i verden, der har indgået en forpligtende aftale med samfundet om erhvervets fremtid. Det skal vi forstå at udnytte på bedste vis ved at producere fortsat større værdier med stadig stigende miljøeffektivitet, og dermed kvittere for den tillid, samfundet har vist os.

Spis flere ål

Et indlæg i juni i fiskehandlernes blad.

Vel er ålen truet, og vel skal vi alle sammen gøre noget for at redde den. Men den åleboykot, som er foranlediget af velmenende grønne organisationer, er en helt forkert medicin. Boykotten risikerer at slå åleerhvervet ihjel uden nogen som helst sikkerhed for, at ålen kan reddes. Tværtimod øges risikoen for ålen, da et velfungerende åleopdrætserhverv er den bedste garanti for, at den europæiske bestand af ål igen kan øges.

Åleopdrætterne bringer med stor succes ålene gennem de kritiske stadier fra glasål til sætteål fra 3-10 gram med en overlevelse på 80-90 %. Dødeligheden i naturen er i de samme stadier på over 90 %.

Ved udsætning af en passende mængde sætteål, f.eks. to ud af tre sætteål, vil bestanden derfor helt åbenbart få det bedre end ved helt at undlade at fange glasål og opdrætte sætteål og ål til konsum. Det ville være en rigtig god ide, at en del af indtægten ved salg af ål til forbrugeren gik til denne udsætning, så ville forbrugeren sørge for, at to flotte robuste sætteål blev tilført naturen, for hver gang hun spiste en ål. Hvis denne udsætning sker de helt rigtige steder f.eks. i fjord- og kystområder, er der stor sandsynlighed for, at mange af disse ål ville vende tilbage til Sargassohavet og dermed medvirke til at ophjælpe og forøge bestanden.

Åleopdrætterne backer både fagligt og økonomisk op om kunstig reproduktion af ål, et projekt med store perspektiver, men som uden erhvervsdeltagelse kun ville have akademisk interesse og derfor næppe kunne gennemføres.

Ved at spise danske opdrættede ål kan du som forbruger gøre en indsats for at redde ålen. God appetit.

Færdigt arbejde?

Akvakulturudvalget afsluttede den 11/5 sit arbejde ved det sidste møde i Miljøstyrelsen. Udvalget blev enigt om et sæt anbefalinger og en hovedrapport, som nu skal forelægges det politiske system. Arbejdet er foregået i en god atmosfære med konstruktive input fra alle parter, og har været ledet forbilledligt af udvalgets formand, Jørn Jespersen. Hvis politikerne tager godt imod anbefalingerne er der bedre tider på vej både for akvakulturproduktionen og for miljøet.

Det bedste resultat af arbejdet er, at vi kommer af med regulering ved kommando-kontrol foderkvoter og detaljerede BAT-blade. Vi skal nu i stedet reguleres med udgangspunkt i miljømål og med udlederkrav og kvælstofkvoter. BAT kommer nu kun ind som minimumskrav udtrykt som udledninger pr. tons produceret fisk.

Vi går således fra et system med 100 % kontrol og straf til et system, hvor en god indsats for miljøet belønnes med muligheder for større produktion. Det er helt i overensstemmelse med at Fødevareøkonomisk Institut i sin seneste rapport om "fiskeøkonomi" har vist at forfejlet regulering af akvakulturen har været skidt for både produktionen og miljøet.

Udvalget anerkender, at vi har brug for mere kvælstof, men for at det ikke skal gå ud over miljøet skal kvælstoffet hentes fra andre sektorer. Der forestår et vigtigt arbejde med politikere og vores kolleger i den øvrige fødevareproduktion for at skaffe os det nødvendige kvælstof.

Vi kan selv hjælpe ved på land at rense bedre og på havet ved at indføre fangkulturer: muslinger og tang.

Foruden dette vigtige politiske arbejde forestår i den kommende tid et stort arbejde med at udforme et bedre administrationsgrundlag, især mht. medicin & hjælpestoffer. Desuden skal laves ny dambrugs- og havbrugsbekendtgørelser, nye lokaliseringsplaner etc. ligesom der er en del "løse ender", der skal bindes op, i det udvalget prioriterede, efter ønske fra miljøministeren, at være hurtigt færdige frem for at få alle detaljerne med.

Så vi er langt fra færdige endnu, men alle parter har givet hinanden ord på, at arbejdet fortsætter med uformindsket hast. I den nærmeste fremtid holder vi en temadag om udvalgets anbefalinger.

 

 

Grøn Vækst 2.0

Tillykke til vores kolleger, som producerer fødevarer på land og uden for vand. De har med en nyligt vedtagen landbrugspakke fået et håndslag fra et flertal i Folketinget, som har anerkendt landbrugets store betydning for det danske samfund. Selv oppositionen er nu fremme med erklæringer om, at man gerne vil bevare landbruget i Danmark. Godt nok lige på en anden måde end landbruget selv synes er praktisk muligt, men det er muligvis/forhåbentlig blot et spørgsmål om bedre oplysning og mere dialog.

Dansk Akvakultur er medlem af Landbrug & Fødevarer, og som formand repræsenterer jeg vores erhverv i L&F's primærbestyrelse.

Det har vores del af fødevareproduktionen stor gavn af. Det siger sig selv, at et erhverv som vores, der udgør en 1/60 af værdien af den samlede primærproduktion, ikke har kræfter til at varetage vores interesser på samme niveau som hele fødevareproduktionen. Vi har stor fordel af at stå sammen.

Samtidig kan jeg meddele, at den nye organisation både på det politiske og administrative niveau fungerer godt. Man arbejder sagligt, høfligt og venligt, på de indre linjer, og uden at skabe sig i medierne. Alt sammen giver respekt, og vi oplever nu, at både den nye fødevareminister, Henrik Høegh, og den nye Miljøminister, Karen Ellemann, gerne indgår i en konstruktiv dialog med fødevareproduktionen, herunder Dansk Akvakultur.

Helt konkret har vi Landbrug & Fødevarers fulde opbakning til vores vækstpakke, hvor vi foreslår fuld kapacitetsudnyttelse af vore opdrætsanlæg, hvilket svarer til, at landbruget beder om fulde stalde.

Vi har ligeledes en fælles interesse i, at den "kvælstofkvote", der tildeles den samlede fødevareproduktion bliver så stor som muligt, og bliver fordelt således, at vi tilsammen får det størst mulige udbytte af kvoten. Det kan muligvis give anledning til nogle kontante diskussioner mellem de forskellige sektorer i erhvervene. Akvakulturen hører jo til en del af erhvervet, der i en lang periode har været forfordelt og som er i stand til at producere relativt høje værdier pr. kg tabt kvælstof. Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal have noget forærende fra vore kolleger på land, men blot at vi må bidrage konstruktivt og økonomisk til løsningen af det samlede miljøproblem, som bl.a. men ikke alene er forårsaget af kvælstof.

Vi er et fuldgyldigt medlem af Landbrug & Fødevarer og på ingen måde "det tynde øl". Vores offensive tilgang til produktionsforøgelse, vore synspunkter om at bruge havet til fødevareproduktion, og "det nationale akvakulturudvalg" har vakt interesse og respekt, og kan forhåbentlig tjene som inspiration for den øvrige fødevareproduktion.

Fødevareproduktionen har en stor fremtid i Danmark under forudsætning af, at alle sektorer står sammen.

Kan det virkelig passe…

…At det danske akvakulturerhverv igennem 20 år har været misreguleret i en sådan grad, at det hverken er lykkedes at skabe gode rammevilkår for produktionen eller løse miljøproblemerne i vandløbene?

…At de centrale myndigheder har lavet så indviklede og inkonsekvente love, bekendtgørelser og vejledninger, at de ikke engang selv kan finde ud af dem?

…At kommunernes embedsmænd har benyttet denne situation til at udvikle en vidt forskellig administrationspraksis, således at en tredjedel af Danmarks ca. 25 dambrugskommuner forvalter efter miljølovens ånd og bogstav og hurtigt og effektivt giver tilladelser, der sikrer både produktion og miljø, at en anden tredjedel forvalter dambrug med den, slet skjulte, dagsorden, at gøre livet så surt for dambrugene, at de forsvinder, og at den sidste tredjedel nærmest har givet op og forvalter uden mål og med?

…At det er centrale og lokale miljøbureaukrater, der reelt udformer miljøpolitikken på akvakulturområdet, og ikke folkevalgte politikere?

Ja, desværre, det passer. Sådan er forholdene i Danmark.

På den lange bane ser det ud til, at der gennem arbejdet i akvakulturudvalget og i et godt samarbejde med de grønne organisationer kan findes nogle gode og enkle løsninger for erhvervets miljøforvaltning.

På den korte bane halter det meget. I vores vækstpakke, som vi nyligt har fremsendt til fødevareministeren har vi vist, at der er investeret 400 millioner kr., bl.a. offentlige midler fra Danmark og EU, i nye miljøeffektive dambrugstyper. Men det er lykkedes de centrale myndigheder og nogle kommuner at forvalte disse moderne dambrug så dårligt, at de i gennemsnit kun udnytter 80 % af den kapacitet, de er designet til. Og nogle er de største er skåret helt ned til 70 %. Det er naturligvis helt uholdbart både drifts- og samfundsøkonomisk.

Vi har anvist nogle enkle løsninger på disse forhold, som kan sikre både produktion og miljø, og som umiddelbart kan gennemføres. Men vi bliver desværre holdt hen med snak, tekniske detaildiskussioner og rapportskrivning. Vi håber meget, at de folkevalgte politikere træder i karakter og får embedsmændene til at passe deres arbejde, som bl.a. er at føre regeringens handlingsplan for akvakultur ud i livet inden for rammerne af vandplaner og grøn vækst.