Nu kommer de ”grønne” ørreder

Kunderne efterspørger i stigende grad produkter med et lavere miljø-, natur- og klimamæssigt ”fodaftryk”. I Dansk Akvakultur er vi så heldige, at alt det vi producerer allerede ligger i den pæne ende af fødevareproduktionen, hvad angår det grønne. Vores ørreder har et lavt tab af kvælstof pr. produceret værdienhed, både fordi prisen er relativ høj i forhold til de flere andre animalske produkter, og fordi fisk har en høj foderudnyttelse, da fisk er vekselvarme dyr, som svømmer rundt i et tyngdefrit miljø. Vores åleopdræt er i gang med at løse ålens gåde, og muslingeopdræt og tangdyrkning fjerner næringsstoffer fra miljøet.

Vi er derfor glade for den anerkendelse, der nu er opnået i samarbejde med Verdensnaturfonden om WWF- certificering af ørredproduktionen. Vi har taget initiativ til at sætte certificeringsprocessen i gang, i håbet om at det store arbejde og de mange investeringer, vi har lagt at udvikle ørredproduktionen i en mere miljøeffektiv retning, kan bære frugt ved at give os bedre adgang til markedet.

Det certificeringsgrundlag, der nu er opnået kan stort set alle danske ørredproducenter opfylde, men langt fra alle vor konkurrenter. Vi mangler dog stadig at få den endelige certificering. Det sker nu i samarbejde med ASC (Aquaculture Stewardship Council), og vi håber, at vi hurtigst muligt kan opnå certifikatet.

Det vil være rigeligt optimistisk at tro, at et certifikat straks kan give os bedre priser. Forbrugerne er meget glade for at tale om ”det grønne”, men ikke altid helt så glade for at betale for det.

Men vi forventer da at kunne komme ind på de hylderne hos de mange supermarkeder og institutioner, der oplyser, at grøn indkøbspolitik er vigtig for dem. I det mindste bør vi kunne erstatte produktioner fra lande, der overhovedet ikke stiller miljømæssige krav til deres ørredproduktion, og som oven i købet giver statslig produktionsstøtte.

Vi satser på, at især de danske supermarkedskæder og danske NGO’er vil hjælpe os helhjertet i denne sag. Så kan vi opnå det indtjeningsgrundlag, der gør det muligt for os  at investere i ny miljøteknologi og produktion af mange flere ”grønne” ørreder.

Store forventninger

Dansk Akvakultur har et godt tilbud til samfundet. Over en kortere årrække vil vi øge produktionen af fisk skaldyr og tang til 180.000 tons / år til en værdi af 4 mia. kr/år. Det meste går til eksport, og desuden kan vi oprette 2.000 godt lønnede arbejdspladser i udkantsdanmark. Det hele kan foregå inden for samfundsfastlagte miljømål.

Det kræver, at politikerne lever op til akvakulturudvalget anbefalinger, som tildeler erhvervet den absolut nødvendige mængde kvælstof og frafalder den nuværende kommando/kontrol regulering til fordel for udlederkrav.

Det er desværre ikke nogen simpel sag, især synes det at være tungt for miljøministeriets embedsmænd at værdsætte, hvad det er, man har skrevet under på i Akvakulturudvalget.

Det skal ikke forhindre mig i at starte 2012 i en god ånd. Jeg tror, det vil lykkes for alle gode kræfter at få gennemført akvakulturudvalgets anbefalinger.
Det er vigtigt, at erhvervet som helhed og hvert enkelt af vore medlemmer tænker disse meget positive konsekvenser igennem. Det er meget ”jysk” at være lidt småpessimistisk og tænke, at det kan da ikke passe, at situationen for Dansk Akvakultur pludselig bliver (meget) bedre.

Men det kan, og det skal passe. Og så får vi travlt med mange spændende ting.

Æg- og yngelfolket skal firedoble produktionen, bl.a. skal der bruges mere end 10.000 sættefisk til havbrug som skal være klar i april måned hvert år.

Hvis vi kommer til at ligne udviklingen i det internationale lakseopdræt opstår der nogle få meget store firmaer, som omsætter i milliardklassen. De kan ikke ledes alene af vores formidable ejer/ledere, som er vant til at tage alle vigtige beslutninger selv, og derfor risikerer at blive flaskehalse. Vi skal både bruge kapitalindskud til hurtig vækst – måske skal nogle af jer børsnoteres - og mere professionel ledelse på direktørgangene og i bestyrelserne.

Hver enkelt af vores virksomheder må tænke denne udfordrende situation igennem og række ud til omgivelserne for at komme de gode muligheder i møde.

I ønskes alle et positivt 2012.

Bekæmpelse af Egtvedsyge

I en tid, hvor vi som erhverv irriteres grænseløst over, at miljøministeriet ikke kan finde ud af loyalt at følge akvakulturudvalgets anbefalinger, og hvor priserne for vores sunde og velsmagende fisk presses af EU’s manglende vilje og evne til at stoppe Tyrkiets og Norges dumpingagtige adfærd, kan det være svært at finde noget at glæde sig over.

Men nu er det jul – en glædens tid – og vi er i den glade situation, at det ser ud til, at det er lykkedes at bekæmpe Egtvedsygen.

Det er lykkedes gennem en stor og god fælles indsats fra erhvervet, fødevaremyndighederne, EU og politikerne, og det skal vi kvittere for.

Den danske fiskeveterinære forskning har skabt det faglige grundlag for, at vi kunne udføre et effektivt bekæmpelsesprogram. Vi skal i det hele taget være meget glade for, at Danmark har høje veterinære standarder og et enestående effektivt veterinært beredskab. Det giver os nogle omkostninger, bl.a. i forbindelse med standarder for spildevand fra slagterier, og sætter bånd på ”fiskenes frie bevægelighed”. Men de ulemper er til at leve med for at fastholde det gode ry, Danmark har på det veterinære område, og give os eksportmuligheder for vores fødevarer, som er bedre end de fleste andre lande.

Vi ser derfor med nogen bekymring på det stormvejr som DTU veterinærinstituttet er inde i på grund af økonomiske forhold. Vi håber, at der i samarbejde mellem DTU, fødevareministeriet og erhvervene, kan findes løsninger, der vedligeholder det høje veterinære beredskab. Vi vil i den forbindelse pege på, at det forekommer urationelt, at der vedligeholdes fiskepatologisk forskning og undervisning både på DTU & KU, og vi vil opfordre de to institutioner til at indlede forhandlinger om en fusion af området.

Lad mig slutte med at ønske vores medlemmer og vores mange venner af dansk akvakultur en glædelig jul og et godt nytår med et fromt ønske om, at 2012 bliver det år, hvor ”akvakulturens kræfter endelig slippes løs” til gavn for produktion og miljø.

Nye dambrug i støbeskeen

Jeg er netop kommet opmuntret hjem efter at have deltaget i DanAqua messen i Ålborg.

Jeg tror, der et tøbrud på vej, efter den mere end tyve år lange vinter vores fine erhverv har været igennem på grund af misreguleringen med foderkvoter.

Der er strukturmidler på vej fra NaturErhvervstyrelsen til en samlet investering i nye dambrug på ca. 150 millioner. Hvis alle disse projekter bliver gennemført svarer det til en produktion på mere end 5.000 tons ørreder. Endvidere har en del model 3 dambrug søgt godkendelse på basis af den nye model 3 dambrugsbekendtgørelse, hvilket ligeledes vil give anledning til en betydelig produktionsforøgelse.

Jeg hører også på ”vandrørene”, at en del små og mellemstore dambrug ønsker at bygge om på grundlag af den kommende samlede dambrugsbekendtgørelse, hvor vi forventer, at indretningskrav bortfalder mod at dambrugets udledning måles ved alkontrol. Det er min opfattelse, at de fleste dambrug vil have fordel af at overgå til udlederkrav og alkontrol, og at man ikke skal være bange for de tekniske problemer i den forbindelse.  Ombygning til en højere rensegrad og indretning af let målbare vandindtag og -udløb koster penge. Det er naturligvis op til den enkelte dambrugers konkrete vurdering, om gevinsten ved de nye frihedsgrader til at kunne producere så meget man vil og på sig egen måde opvejer disse omkostninger. Men det tror jeg det vil gøre i rigtig mange tilfælde.

De nye toner har allerede sat en hurtig og dygtig dambrugsteknologisk udvikling i gang. Der er dog stadig en vis tendens til at opfinde den ”dybe tallerken”. Og jeg synes ikke, at den viden erhvervet har indsamlet om de nye dambrugstypers muligheder og problemer, endnu i tilstrækkelig grad bruges ved design af de nyeste dambrug.

Her vil jeg gerne opfordre bygherrerne til at kontakte ”tærskeholdet”, som vi brugte i DAMTEK projektet inden de afslutter kontrakter med entreprenører. Ligesom jeg vil opfordre AquaCircles anlægsleverandører, med deres store viden om recirkulationsteknologi, til at interessere sig mere for det danske dambrugsmarked, hvor der i de kommende år skal investeres for et milliardbeløb. Det er i vore dage ingen kunst at lave dyre anlæg til dyre fisk. Den virkelige udfordring er at lave anlæg, der kan producere fisk til konkurrencedygtig priser.

Vore dages akvakultur er videntung højteknologi både på land og på havet. Der er meget ny viden på vej. Men lad os først og fremmest sikre os, at vi bruger den viden, vi allerede har, fuldt ud.

Dansk Akvakultur vil være med

I sin takketale efter valget inviterede Socialdemokraternes statsministerkandidat, Helle Thorning Schmidt til et bredt samarbejde med hele det danske samfund, herunder erhvervene om at ”være med til” at løse Danmarks store udfordringer.

Dansk Akvakultur tager positivt imod denne invitation og vil gøre, hvad vi kan, for fortsat at spille en konstruktiv rolle.

Med akvakulturudvalgets anbefalinger ligger allerede et godt grundlag for det videre arbejde. Vi ved fra vores sonderinger i Folketinget, at vores erhverv bliver godt modtaget af politikerne, og at der er bred politisk opbakning til anbefalingerne. På akvakulturområdet er det derfor muligt at etablere det brede samarbejde henover midten, som S/SF og de Radikale er gået til valg på.

På det seneste er der kommet godt skred i den praktiske udformning af anbefalingerne, så vi har forhåbning om, at de endelige beslutninger kan tages kort tid efter at en ny regering er tiltrådt.

Der er et par væsentlige udeståender.

Det ene er, at der stadig i nogle kredse er en fastlåst holdning til at dambrug ikke må tage vand ind fra vandløbene, uanset om det har nogen praktisk betydning for miljøet. Der er efter vores opfattelse ingen proportionalitet i at pålægge erhvervet store omkostninger, som ikke giver en reel miljømæssig effekt. Det er meget mere konstruktivt at arbejde videre med det forslag, der lå i den fremsatte finanslov om, at der afsættes midler til at fjerne de opstemninger, der findes ved en række dambrug

Den anden er den kvælstofkvote, der nødvendigvis må afsættes for, at åbent-vand havbrugene kan få deres produktionsudvidelser igennem. Vi er medlem af Landbrug & Fødevarer og forventer, at vi i samarbejde med de øvrige fødevareproducenter kan få løst denne problemstilling.

Akvakulturen er en global højvækstbranche. Vi ønsker ikke særbehandling i form af særlige støtteordninger mv. Vi vil blot gerne have fjernet den møllesten om halsen som den forkerte og bureaukratiske miljøregulering har udgjort.

Så skal vi nok klare os selv og give vores bidrag til den danske økonomi, beskæftigelse, eksport og videnopbygning.

Akvakultur i regionerne

Regionernes fremtid diskuteres flittigt for tiden. Og det er ikke sikkert, vi har regionerne om føje tid. Men nu er de her og de vil heldigvis gerne samarbejde med Dansk Akvakultur om at fremme mulighederne for vores udmærkede erhverv i deres område. Alle regioner har noget forskelligt og interessant at komme med.

Vi er nået længst i samarbejdet med Region Nordjylland. Her vil der til efteråret blive udgivet en Akvakulturplan for Nordjylland, som skitserer de betydelige udviklingsmuligheder omkring Limfjorden og ved de Nordjyske havne. Region Nordjylland har sammen med det øvrige Vestjylland, Nordsøen som et meget robust vandområde, hvor der kan ske en meget stor udvidelse af produktionen med et minimalt miljømæssigt fodaftryk. Måske vil udvikling af ny teknologi på et tidspunkt gøre det muligt at etablere store havbrug i de åbne Nordsø, hvor temperaturforholdene er gunstige for store laksefisk.

Vi har haft indledende drøftelser med den meget vigtige region Midtjylland om en akvakulturplan og en konference om området.

I region Syddanmark ligger mange af vores virksomheder. Desværre er der i (dele af) dette område, især på Fyn, rester af den irrationelle modvilje mod erhvervet, som specielt det gamle Fyns amt stod for med sit uigennemtænkte forbud mod havbrug. Det til trods for, at der i Storebælt på østsiden af Fyn er tre til fire fremragende lokaliteter for havbrug, hvor der kunne opbygges en produktion på 10-15.000 tons fisk til en primærværdi på op mod en halv mia. kr. Vi tror, at både region Syd og de fynske kommuner meget godt kunne bruge disse moderne højteknologiske arbejdspladser med gode lønninger. Og vi vil invitere Region Syd til et samarbejde om sagen.

I Region Sjælland er der allerede mange havbrug, og især i de sydlige og østlige farvande i regionen er der rigtig gode naturgivne forhold for havbrug, ligesom der på Lolland pumpes store mængder ferskvand ud i havet, som lige så godt kunne passere et moderne dambrug. Der har allerede været afholdt en udmærket konference om emnet, og vi håber at kunne komme videre med at udnytte det fine potentiale.

Region Hovedstaden er næppe det sted, hvor vores fisk skal produceres, men gerne der, hvor de skal sælges, og vi håber, at vi kan hjælpe hinanden dermed. Regionskommunen Bornholm har en særlig status, og her er der god plads til nogle store havbrug, som måske kunne producere Østersølaks.

Jeg vil gerne opfordre regionerne og vores medlemmer til at tale sammen om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at fremme vores fortrinlige og moderne erhverv.

Brug GMO - det er godt for menneskene og naturen

GenModificerede Organismer (GMO’er) er et kontroversielt emne, som diskuteres livligt. Lige i disse dage er der muligvis ændringer på vej i EU-reglerne, så det bliver muligt for det enkelte EU-land selv at bestemme, om man vil tillade dyrkning af GMO’er inden for landets grænser.

Danmark skal være på forkanten på dette vigtige område. Den praktiske erfaring fra mange års dyrkning af GMO’er viser, at problemerne er få og små, men at potentialet for gavnlige effekter for produktionen, sundheden, naturen og miljøet er endog overordentlig stort.

Mange grønne organisationer er desværre på dette område stærkt konservative og pr. rygmarv mod alle former for GMO’er. Derved er de med til at fastholde et unødvendigt lavt teknologisk stade på produktionen, og dermed et lavere udbytte = større arealforbrug, lavere kvælstof- og fosforeffektivitet, højere pesticidforbrug og større træk på ferskvandressourcerne end nødvendigt. Dermed har disse grønne ngo’er et tungt ansvar for, at den globale fødevareproduktions ”fodaftryk” bliver unødvendigt stort.

Dansk Akvakulturs politik på området er, at vi skal tage denne teknologi i anvendelse, når samfundet har accepteret den som sikker og acceptabel, og når den konkret kan give forbedringer af produktion og miljø.

Vi har endnu ikke startet denne udvikling, men den ligger lige for. Det første sted, hvor vi kan tænkes at gøre brug af mulighederne, er på fodersiden, hvor der sandsynligvis snart vil opstå et gab mellem råvarepriser på GMO-råvarer og GMO-fri råvarer.  I den situation vil mange fra erhvervet, på linje med hvad andre animalske producenter har gjort i mange år, ønske at skifte til det nye og billigere foder.

På lidt længere sigt er der nogle meget spændende perspektiver. Lad mig nævne, at vores allerstørste råvareproblem: mangel på fiskeolie med omega3 fedtsyrer, er i færd med at blive løst ved at gensplejse planter (raps, soja), der kan producere de rigtige fedtsyrer. I hvede findes der forstadier til astaxanthin, det naturlige farvestof, der gør de store ørreder røde. Og ved hjælp af GMO-teknikker vil det måske blive muligt at udvinde astaxanthin fra hvede dyrket i Danmark.

Det canadiske universitet i Guelph har udviklet en fytase producerende gris: EnviroPig, som dermed er bedre i stand til at udnytte fosforet i foder. Det samme kan man forestille sig for fisk, således at der på en elegant måde kan ske en reduktion af fosforudledningen fra havbrug og dambrug ved kilden. Når det bliver muligt, håber jeg, at de grønne ngo’er stiller det som et BAT-krav.

Potentialet i GMO teknologien er næsten uden grænser, og problemerne er små og overskuelige. Lad os komme i gang i Danmark.